Svar: Min datter på 4 måneder vil ikke spise
Kære meget bekymrede mor
Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres lille pige - og velkommen til:) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig :)
Det er helt naturligt, at du bekymrer dig. Når vores børn ikke vil spise, så vækker det store følelser i os forældre, vi ved jo, hvor vigtigt det er for barnets trivsel og udvikling og vi kommer til kort, når de lukker munden og nægter at tage føde til sig... det er meget svært at håndtere og jeg forstår godt, at du bliver frustreret og ked af det.
Der kan være rigtig mange grunde til at sunde og raske børn - ikke vil spise. Nogle børn har det der kaldes sansemotoriske problemer. De reagerer f.eks. på temperaturer, konsistens osv. i munden - og det kan her have betydning hvilken type flaskesut i bruger, hvad temperatur mælken har, hvilken type modermælkserstatning hun får, hvordan den smager osv.
For nogle børn (og familier) har spisesituationen været svær igennem så lang tid, at barnet er blevet og faktisk bliver stresset, hver gang det skal have mad. Det betyder at barnet næsten går i "alarmberedskab" bare flasken bliver gjort klar og en rigtig dum cirkel er blevet skabt. Du kan have det på samme måde, - at du stresser og bekymrer dig allerede før du giver hende flasken, og det kan hun naturligvis mærke. Hele situationen bliver anspændt og det hjælper ingen af jer, det gør jer ikke noget godt...
Nogle børn har rigtig svært ved at fornemme sult og mæthed og de har brug for at blive nødet lidt - når man nøder dem, så tager de pludselig imod og sluger en flaske meget hurtigt - og man tænker, hvorfor så stritte imod... Det er rigtig svært, for på den ene side vil man ikke presse barnet og på den anden side, er man også nødt til at nøde barnet fordi barnet ikke selv mærker og siger til, når det er sultent... eller også siger det til, når det er meget sulten, faktisk så meget, at det så ikke kan koncentrere sig om at spise fordi der er gået for lang tid...
Det er naturligvis vigtigt at finde ud af, hvorfor jeres datter har svært ved at spise. I skal sikre jer, at hun ikke har problemer med sin mundmotorik, med at synke eller at der er en eller anden fysiologisk forklaring. I skal være opmærksomme på, om hun kan have nogle sansemæssige udfordringer, ligesom I skal hjælpe hende med at få mælk, selvom hun ikke altid selv beder om det. Og nej - hun skal ikke gå i flere timer uden at blive tilbudt mælk.
Med den alder hun har nu, så kan hun stille og roligt godt begynde med lidt skemad og jeg synes faktisk, at det er en overvejelse værd. Det er dog vigtigt ikke at få startet for tidligt, for hvis hun ikke er parat og I får startet for hurtigt, så er der en risiko for, at hun så føler sig presset og at hun så også pludselig afviser skemaden. Men jeg tænker, at det er en måde, hvorpå I på sigt får sikret hende lidt ekstra næring, samtidig med at det også vil være med til at skabe lidt rytme i hverdagen, så hun ikke føler sig presset til flaske. Det er vigtigt, at I forsøger med ca. 6 flasker i døgnet - det vil sige, at der max skal gå 4 timer imellem, at hun tilbydes flaske.
Og jeg synes bestemt at I skal udnytte, at hun ofte gerne vil spise, når hun sover. Jeg ved godt, at det ofte er til stor bekymring for forældre, når børnene helst spiser flaske i søvne - men det er okay. Det vigtigste er at hun får sin mælk og sit væskebehov dækket. Og netop i takt med at hun bliver gammel nok til skemad, så vil hun lærer at spise vågen og vil naturligt tage mere og mere aktivt del i måltidet - at hun så får flaske i søvnen - fred være med det :)
Faktisk vil det være rigtig godt, hvis I hen af vejen kan arbejde på, at hun tilbydes skemad og vand af kop, når hun vågner af en lur og så bliver tilbudt flaske, når hun skal sove igen - eller lader hende falde i søvn og så tilbyder hende flasken der. Netop for at sikre hende begge dele - både mad og mælk. At begynde på lidt anden mad, kan også fjerne fokus fra flasken og måske give lidt interesse og lyst til mælken igen...
Jeg vil anbefale jer, at I prøver at give jeres datter lidt blød frugt, en agurk eller lignende, som hun kan sutte på. I må gerne holde det og lade hende smage - så hun ...
... vænnes til at det der kommer til munden, kan være noget rart og dejligt. Prøv at lægge mærke til hendes signaler og hvornår hun virker parat. Og start så stille og roligt op med et par smagsprøver på lidt skemad. I første omgang med lidt grød til frokost, gerne med lidt frugtmos som topping - og når det fungerer, så prøve med lidt grøntsagsmos om aftenen f.eks. lidt gulerodspuré. I kan lave maden selv, eller I kan købe det på glas - det er ganske lidt hun skal have - måske bare 4-5 skefulde til max ½ dl. og give hende også lidt vand sammen med - og tilbyd så flasken før hun så skal sove.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske og sover videre
Formiddag 9-9.30: Flaske og puttes til formiddagslur - giv evt flasken imens hun ligger i barnevognen og lad hende falde i søvn der.
Frokost 11.30-12: Tilbyd hende lidt agurk eller blød frugt at sutte på og når hun virker parat, så prøv med 3-4 skefulde mild grød evt. med lidt frugtmos. Og lidt vand af kop. Giv meget lidt til at begynde med og øg hende langsomt til max ½ dl.
Flaske og puttes til middagslur - måske kl 13 - det afhænger af, hvor lang formiddagsluren har været
Eftermiddag 16.30-17: Flaske og sover dagens 3 lur - du kan evt lægge dig med hende og give hende flasken i dobbeltsengen
(Aften 18: Tilbydes lidt smagsprøver på lidt grøntsagsos f.eks. gulerodspure - dette måltid introduceres først, når hun er vant til at spise frokost og det går godt. Tilbydes vand af kop)
Flaske og puttes til natten ca kl 20 - puttetidspunktet afhænger dog af, hvor sent hun sover dagens 3. lur og hvor lang den er. Mange børn går i denne alder sent i seng, og det er naturligvis okay.
Sen aften 23-24: Flaske
Midt nat 03: Flaske - de fleste børn har brug for flaske midt nat til de er ca. 6 måneder gamle.
Som du kan se, så ligger flaskerne i min plan med ca 3.5-4 timers interval. Dette passer med, hvornår hun normalt burde være sulten og hvis hun ikke selv melder sig og viser behov, så vil det være godt, at du prøver at kikke på klokken og tilbyde flasken.
Det kan være en god idé at hun ikke altid ligger i jeres favn, når hun får flaske. Det kan irritere hende, hvis det gennem længere tid har været en kamp for jer - og så er det bedre at du f.eks. giver hende flasken direkte i barnevognen, eller imens hun sidder i sin skråstol eller hvad hun nu har... Nogle børn har også brug for at sidde på skrå og kikke ud og væk fra forældrene - den flaskestilling kan du se i min bog "Helens bog om Amning & Flaske".
Det kan være en god idé fortsat at forsøge med forskellige typer modermælkserstatning, fordi de alle sammen smager forskelligt. Det kan også være en idé at forsøge med forskellige temperaturer, for at se om hun f.eks. bedre kan lide at drikke erstatningen kold, end når den er varm... Erstatningen kan gradvist gøres koldere, så hun vænnes til det... En anden flaskesut - et andet materiale kan også nogle gange gøre en forskel.
I skal acceptere, at hun ofte helst spiser sin flaske i søvne - og glæde jer over, at I kan få mælk i hende på denne måde. Hun skal nok lære at spise rigtig mad, når hun er vågen, det kommer helt naturligt. Men flasken må hun gerne få, når hun sover, hvis det fungerer bedst sådan.
I skal ikke vente på, at hun selv siger til - hun får alt for lidt mælk på denne måde. Derfor er I nødt til at kikke på klokken og tilbyde mælk, når I tænker, at det er ved at være tid. Det er vigtigt, at I nøder hende, men ikke presser hende for meget... Nogle gange kan løsningen være at give hende mme med en 10 ml sprøjte, så hun får mme i munden, smager den og fornemmer, at det faktisk føles helt godt - og efter I har sprøjtet mælk i munden på hende et par gange, så vil hun pludselig godt tage imod sin flaske...
Hvis I fornemmer, at hun lader sig forstyrre for meget, når I er ude, så må I forsøge at skabe en rytme i hverdagen, som tillader jer at gå ud, når hun sover eller kan ligge vågen i sin barnevogn - men når det er spisetid, så er I nødt til at være hjemme. Jf. den dagsplan jeg har sendt jer :)
Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre og glæder mig til at følge jeres lille familie!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
Viden om børn:
Portionsstørrelse børn
Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.
Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...
Nakkefoldsscanning
En nakkefoldsscanning foretages i 11.-13. graviditetsuge, og her kigger man via et ultralydsapparat, som køres rundt på den gravides mave, på barnet inde i livmoderen.
Denne scanning kaldes også 1. trimester-scanning, og man ser efter:
- om der er liv
- om der er mere end ét foster
- hvor langt du er henne - man fastsætter datoen for forventet fødsel.
Hvis du ønsker at vide, om dit barn kan have en kromosomafvigelse som f.eks. Downs Syndrom, så...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.