Svar: Det er lidt op ad bakke

---

Kære Helle

Tak for dit brev og dejligt at høre fra dig igen :)

Det er dejligt at høre, at I har fået langt mere ro på puttesituationen og at Malthe nu er begyndt at give udtryk for, at han gerne vil ligge i sin seng. Det skal du naturligvis udnytte, det er super dejligt, hvis han selv kravler op i sengen og gør sig klar til at sove der. Og selv siger "sove" - hvor er det flot!

Du må gerne flytte hans seng på eget værelse, så han nu lærer at sove lidt på afstand af dig. Det er her vigtigt, at du lader hans putteritual følge med. Det vil sige, at hvis han er vant til at du er hos ham, holder i hånden, læser historie, synger godnatsang, han putter med bamse, putteklud osv. så holder du fast i dette - alt skal være som det plejer at være, eneste forskel er, at sengen står et andet sted. Jo mere genkendelighed, jo mere trygt vil det være for ham, så ændringerne skal ske med så små skridt som muligt.

Det lyder som om at en lille sengehest vil være en god idé, da han ikke er ældre end han er og naturligvis ikke må falde ud af sin seng og slå sig om natten. Om du kan sætte sengehest på sengen, afhænger helt af, hvilken seng han har...

Derudover kan det også være en rigtig god idé at bruge stryge-tøj-metoden her. Så han puttes i sin seng, ligger og snakker lidt med dig osv. imens du står og stryger tøj eller lægger tøj sammen på værelset eller lige ved døren. Ved at bruge denne metode (jf mit sidste svar til dig) så viser du ham, at han trygt kan ligge i sin seng, at du er der, passer på ham, du går ikke fra ham, så han kan roligt lægge sig til at sove - samtidig med, at du også signalerer, at der ikke sker noget spændende. Der er ikke noget, som han går glip af, du har noget kedeligt at lave, når han skal sove.

Med små skridt, kan det altså sagtens lade sig gøre at lære ham at sove i egen seng på eget værelse og også på en tryg og god måde. Du skal bare give det tid - det vil sige uger, måske 5-6 uger og det kræver, at han ikke bliver syg undervejs, skal skifte institution eller andet, som naturligt vil påvirke hans hverdag og hans søvn.

Og så er der det med synet og balancen. Jeg synes, du skal få din dreng tjekket. Det er vigtigt, at lytte til den bekymring som dagplejen og sundhedsplejersken har - og hellere tjekke en gang for meget end en gang for lidt. Hvis han har problemer med sit syn, så er det jo vigtigt, at få gjort noget ved det så hurtigt som muligt. Han ved jo ikke selv, hvordan han skal se og han lærer "leve med" det syn han har - men hvis han har problemer med synet, så skal han have briller og det vil jo gøre en verden til forskel for ham. Viser det sig, at hans øjne fungerer super, så er det jo fint og godt, at det lige blev tjekket.

Du fortæller, at han er hypermobil, og det kan naturligvis også spille ind på hans ...

---

---

... motoriske udvikling. Hypermobile børn kan godt virke lidt slappe og bløde i deres muskulatur og de vil ofte være lidt senere til at kravle og gå end børn, der ikke er hypermobile. De kan også nogle gange virke motorisk mindre aktive og er lidt mere tilbageholdende end andre børn på samme alder. Lysten til at udforske verden, klatre rundt, klatre op osv. er mindre hos børn med hypermobile led. Og det kan derfor godt være en forklaring på, at din dreng måske virker motorisk lidt tilbageholdende sammenlignet med andre børn. Du kan læse min artikel "Hypermobile børn" fra 5. juni 2013, som du finder i artikelsamlingen her på siden.

Du fortæller også at han har problemer med sine ører. Han har væske i ørerne, skal have lagt dræn, skal have fjernet mandler og polypper - og dette kan naturligvis også påvirke hans motoriske udvikling. Børn med mellemørebetændelse kan nogle gange få balanceproblemer, da netop vores balancesans sidder i øret.

Hos jer, er det altså rigtig vigtigt at finde ud af, om jeres dreng har svært ved at se, om hans øreproblemer påvirker hans balance, eller det er hans hypermobilitet, som gør, at han virker lidt tilbageholdende motorisk - eller måske en blanding af alle tre dele.. Det er helt reelt at undersøge ham, og det er for at hjælpe ham og sikre, at han hele tiden har det så godt som muligt.

Naturligvis er din dreng perfekt og naturligvis elsker du ham højt - det er præcis sådan det skal være. Og jeg tænker et eller andet sted, at det jo netop er vigtigt at undersøge, om han har brug for noget hjælp, støtte eller andet, for at vide, hvad man kan forlange af ham - for man skal naurligvis ikke kræve mere af ham, end han kan klare. Men tænk nu, hvis det er en lille ting, der skal til, for at han pludselig kan en masse, som han lige nu lyder til at have lidt svært ved - så er det jo synd for ham, ikke at have gjort noget ved det, ikke at have undersøgt det.

---

---

Det er naturligvis ikke okay, hvis du får indtryk af, at din dreng ikke er god nok, som han er. Det er et problem, hvis tingene siges på en måde, som gør dig ked af det eller gør, at du føler dig utilstrækkelig som en mor, eller du på nogen måde føler, at du eller din dreng er til besvær. Det er meget vigtigt, at du fornemmer og mærker at sundhedsplejersken, lægen osv. er der for at hjælpe jer - og ikke for at "slå dig eller din dreng oven i hovedet". Det er naturligvis en hjælpende hånd, som I har brug for, og som I skal have.

Og ja - som sagt kan det sagtens være, at det hele bare skal have lidt tid, og der ikke er grund til at være bekymret, men det er stadig godt lige at tjekke ham, for hvis der er noget man kan gøre, så skal han naturligvis hjælpes.

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre og sender dig et knus med på vejen :)

Rigtig meget held og lykke fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---