Annonce

Annonce

Svar: Spiseudfordringer


1. maj 2016

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære bekymrede mor

Tak for dit brev og velkommen til :) Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med jer :)

For det første - I beskriver en pige, som har haft rigtig svært ved at spise fra starten. Først svært ved amning, så svært ved flaske, så svært ved skemaden... Hun har haft refluks, været forstoppet og tilsyneladende haft flere maveproblemer, og det har alt sammen på virket hendes appetit og lyst til mad. Det er faktisk ikke usædvanligt at børn med refluks får spiseproblemer og forbinder det at spise med noget ubehageligt. MEN trods dette, så har hun taget på. Hun spiser ikke det, som man umiddelbart synes, at hun bør - og hun drikker ikke de mængder mælk, som er hendes udregnede behov - men hun tager på og vokser som hun skal. Derfor er du et eller andet sted nødt til at sige til dig selv, at hun må optage næringen fra maden rigtig godt.

Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med hende nu - både motorisk og mentalt. Hun bruger sig selv rigtig meget fysisk, triller omkring, kryber, gør måske tegn til at kravle osv. og det betyder, at hendes energibehov er stort. Det er derfor godt og vigtigt, at du tilbyder hende mange små måltider hele dagen igennem, så hendes behov for energi hele tiden dækkes - det er altså bedre at hun spiser lidt og tit end få og store måltider.

Hun begynder naturligt også at lukke munden for skeen. Ikke fordi hun ikke kan lide maden, men fordi hun viser mere selvstændighed og egen vilje - og det er her rigtig godt, at I er opmærksomme på, at I ikke får presset hende unødigt, da I så risikerer, at hun vil afvise ikke bare skeen, men maden generelt. Prøv i stedet om I kan få hende til at spise med en gaffel. I fortæller, at hun ikke er glad for at røre ved maden og hun er ikke glade for at blive madet - men en gaffel kan hun måske selv begynde at styre.

Du skal hjælpe hende maden på gaflen, komme små brødhapsere på, mose grøntsager med lidt sovs osv. på gaflen og så give hende mulighed for selv at føre gaflen til munden. Måske vil hun pille maden af gaflen med fingrene og putte den i munden, og det er også okay, men måske vil hun ret hurtigt finde ud af, at hun kan føre gaflen selv og spise på den måde. Jeg har set børn i den alder spise med gaffel før, så det kan lykkes og det kan være et forsøg værd hos jer. Det er en måde at sikre hende lidt mere mad og netop mos på, fordi du kan mose jeres mad.

Lav børnevenlige retter - pasta med kødsovs, boller i karry, ris med rødspætte, kartoffelmos med milliionbøf og lignende - så hun får samme mad som jer, og mad som smager af noget. Og prøv om du kan få hende til at spise lidt af det, netop ved at lade hende selv deltage så meget som muligt.

Prøv at lægge mærke til, om hun er særligt glad for fødevarer, som har en bestemt farve. Spiser hun f.eks. helst havregrød, pasta, ris, kylling og boller, så er hun måske glad for lys mad. Det kan så være en god idé at tage udgangspunkt i dette fordi I derved kan få introduceret hende for andre fødevarer, netop ved at medtænke farven. Hvis hun særligt kan lide lys mad, så vil hun måske også gerne spise lidt rødspættefilet, torskerogn eller banan... Det kan være en overvejelse værd.

Når dette er sagt, så kan det dog også være nødvendigt, at I overvejer at få hjælp til jeres datters spisning. Og der er her forskellige muligheder. Det kan f.eks. være en idé at få en ergoterapeut til at lave en vurdering af hende - der findes ...


Annonce

... børneergoterapeuter, som kan vurdere, hvilken type mad hun mundmotorisk er parat til, ligesom de også kan vurdere om hun måske har nogle sansemæssige udfordringer.

Nogle børn har f.eks. en overreagerende følesans i munden. De føler ubehag ved mad i munden, har det svært med visse konsistenser og smage og disse børn vil ofte have meget svært ved at acceptere ny mad. Nogle børn reagerer også overfor at skulle røre ved maden med hænderne. De bryder sig ikke om at røre ved noget, der klistrer eller bryder sig ikke om madens temperatur... Disse børn har det man kalder for sanseintegrationsproblemer og ofte er det ikke kun følesansen eller berøringssansen overfor mad som er påvirket. Barnet kan f.eks. heller ikke lide at lege i sandkasse eller protesterer måske over sømme og mærkater i tøj - eller barnet kan have problemer med flere sanser. Hvis jeres datter har sanseintegrationsproblemer, så kan man arbejde med dette, lave øvelser med hende osv. og det kan være værd at undersøge, for at I kan få nogle redskaber at arbejde videre med. Hvis hun har sansemotoriske problemer, så kan det være en forklaring på, at hun ikke bryder sig om at sidde med mad i hænderne...

Jeres dagsplan ser umiddelbart fin ud og det lyder rigtig fint og alderssvarende med 3 flasker i døgnet - før middagslur, aften og sen aften. Da det hos jer virker bedst, hvis I lader hende vågne og melde sig selv om natten, så synes jeg, at I skal gøre det. Der er ikke nogen grund til at give hende flaske kl 22, hvis det betyder, at hun så bliver ked af det og vågner mere og mere op, så lad hende sove og se om hun ikke melder sig selv måske allerede kl 01 - ligger der en flaske her, så burde den ikke påvirke indtaget af mad om morgenen.

Hvis hun er lidt træt af morgengrød, så prøv med lidt havrefras med mme, prøv også gerne med lidt æg, pølser eller lignende. Mange børn vil også gerne spise klatkager - I kan derfor "stege hendes havregrød" og evt. tilsætte lidt æble eller lignende som naturlig sødme og se om hun så vil spise det. Klatkagerne kan skærs ud i små stykker og kan godt spises med en gaffel :)

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Morgen 7: Havregrød eller f.eks. klatkager med lidt æblemos. Det kan også en gang imellem være lidt hårdkogt æg, pølse eller lignende, havrefras med mme. Vand af kop.

Formiddag 9: ½ bolle med lidt smør, ost, frugtmos. Frisk blød frugt/bær i hånden at sutte på selv. Vand af kop. Eller I kan som nu give hende en frugtsmoothie.

Puttes til formiddagslur


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Frokost 11-11-30: Rugbrødshapsere med smørbart pålæg, vær opmærksom på at grøntsagsmos (evt. fra glas) kan bruges som pålæg. Suppler også gerne med rester fra aftensmaden, som du moser og giver med gaffel eller mindre stykker som godt kogte pastaskruer eller stykker af frikadelle, som hun selv kan prøve at spise. Vand af kop.

Flaske ca 13.30 og puttes til middagsliur

Eftermiddag 16: ½ bolle med lidt smør, ost. En portion frugtgrød med mme, vand af kop.

Aften 18: Udgangspunktet er jeres mad og gerne retter som er lidt "bløde og sovsede" i det, så hun på den måde stadig får mos-lignende mad ved siden af mad med lidt mere bid. Vand af kop.

Kommer i bad, gøres klar til natten.

Flaske og puttes ca kl 19-19.30

Sen aften eller først på natten 23-01: Flaske (når hun melder sig selv)

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke fortsat - og god appetit!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Uro ved måltider

Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Må børn under 1 år få nødder?

Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Min søn på 11 måneder spiser ikke

Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...

Læs hele brevet og Helens svar


7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Det 3. måltid, hvornår?

Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...

Læs hele brevet og Helens svar


4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.

Mad har ingen interesse

Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Brystpumpe

En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.

Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.

Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...

Læs mere i Babylex

Epiduralblokade ved fødsel

En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.

Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!

Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!


Annonce