Annonce

Annonce

Svar: Spiseudfordringer


1. maj 2016

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære bekymrede mor

Tak for dit brev og velkommen til :) Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med jer :)

For det første - I beskriver en pige, som har haft rigtig svært ved at spise fra starten. Først svært ved amning, så svært ved flaske, så svært ved skemaden... Hun har haft refluks, været forstoppet og tilsyneladende haft flere maveproblemer, og det har alt sammen på virket hendes appetit og lyst til mad. Det er faktisk ikke usædvanligt at børn med refluks får spiseproblemer og forbinder det at spise med noget ubehageligt. MEN trods dette, så har hun taget på. Hun spiser ikke det, som man umiddelbart synes, at hun bør - og hun drikker ikke de mængder mælk, som er hendes udregnede behov - men hun tager på og vokser som hun skal. Derfor er du et eller andet sted nødt til at sige til dig selv, at hun må optage næringen fra maden rigtig godt.

Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med hende nu - både motorisk og mentalt. Hun bruger sig selv rigtig meget fysisk, triller omkring, kryber, gør måske tegn til at kravle osv. og det betyder, at hendes energibehov er stort. Det er derfor godt og vigtigt, at du tilbyder hende mange små måltider hele dagen igennem, så hendes behov for energi hele tiden dækkes - det er altså bedre at hun spiser lidt og tit end få og store måltider.

Hun begynder naturligt også at lukke munden for skeen. Ikke fordi hun ikke kan lide maden, men fordi hun viser mere selvstændighed og egen vilje - og det er her rigtig godt, at I er opmærksomme på, at I ikke får presset hende unødigt, da I så risikerer, at hun vil afvise ikke bare skeen, men maden generelt. Prøv i stedet om I kan få hende til at spise med en gaffel. I fortæller, at hun ikke er glad for at røre ved maden og hun er ikke glade for at blive madet - men en gaffel kan hun måske selv begynde at styre.

Du skal hjælpe hende maden på gaflen, komme små brødhapsere på, mose grøntsager med lidt sovs osv. på gaflen og så give hende mulighed for selv at føre gaflen til munden. Måske vil hun pille maden af gaflen med fingrene og putte den i munden, og det er også okay, men måske vil hun ret hurtigt finde ud af, at hun kan føre gaflen selv og spise på den måde. Jeg har set børn i den alder spise med gaffel før, så det kan lykkes og det kan være et forsøg værd hos jer. Det er en måde at sikre hende lidt mere mad og netop mos på, fordi du kan mose jeres mad.

Lav børnevenlige retter - pasta med kødsovs, boller i karry, ris med rødspætte, kartoffelmos med milliionbøf og lignende - så hun får samme mad som jer, og mad som smager af noget. Og prøv om du kan få hende til at spise lidt af det, netop ved at lade hende selv deltage så meget som muligt.

Prøv at lægge mærke til, om hun er særligt glad for fødevarer, som har en bestemt farve. Spiser hun f.eks. helst havregrød, pasta, ris, kylling og boller, så er hun måske glad for lys mad. Det kan så være en god idé at tage udgangspunkt i dette fordi I derved kan få introduceret hende for andre fødevarer, netop ved at medtænke farven. Hvis hun særligt kan lide lys mad, så vil hun måske også gerne spise lidt rødspættefilet, torskerogn eller banan... Det kan være en overvejelse værd.

Når dette er sagt, så kan det dog også være nødvendigt, at I overvejer at få hjælp til jeres datters spisning. Og der er her forskellige muligheder. Det kan f.eks. være en idé at få en ergoterapeut til at lave en vurdering af hende - der findes ...


Annonce

... børneergoterapeuter, som kan vurdere, hvilken type mad hun mundmotorisk er parat til, ligesom de også kan vurdere om hun måske har nogle sansemæssige udfordringer.

Nogle børn har f.eks. en overreagerende følesans i munden. De føler ubehag ved mad i munden, har det svært med visse konsistenser og smage og disse børn vil ofte have meget svært ved at acceptere ny mad. Nogle børn reagerer også overfor at skulle røre ved maden med hænderne. De bryder sig ikke om at røre ved noget, der klistrer eller bryder sig ikke om madens temperatur... Disse børn har det man kalder for sanseintegrationsproblemer og ofte er det ikke kun følesansen eller berøringssansen overfor mad som er påvirket. Barnet kan f.eks. heller ikke lide at lege i sandkasse eller protesterer måske over sømme og mærkater i tøj - eller barnet kan have problemer med flere sanser. Hvis jeres datter har sanseintegrationsproblemer, så kan man arbejde med dette, lave øvelser med hende osv. og det kan være værd at undersøge, for at I kan få nogle redskaber at arbejde videre med. Hvis hun har sansemotoriske problemer, så kan det være en forklaring på, at hun ikke bryder sig om at sidde med mad i hænderne...

Jeres dagsplan ser umiddelbart fin ud og det lyder rigtig fint og alderssvarende med 3 flasker i døgnet - før middagslur, aften og sen aften. Da det hos jer virker bedst, hvis I lader hende vågne og melde sig selv om natten, så synes jeg, at I skal gøre det. Der er ikke nogen grund til at give hende flaske kl 22, hvis det betyder, at hun så bliver ked af det og vågner mere og mere op, så lad hende sove og se om hun ikke melder sig selv måske allerede kl 01 - ligger der en flaske her, så burde den ikke påvirke indtaget af mad om morgenen.

Hvis hun er lidt træt af morgengrød, så prøv med lidt havrefras med mme, prøv også gerne med lidt æg, pølser eller lignende. Mange børn vil også gerne spise klatkager - I kan derfor "stege hendes havregrød" og evt. tilsætte lidt æble eller lignende som naturlig sødme og se om hun så vil spise det. Klatkagerne kan skærs ud i små stykker og kan godt spises med en gaffel :)

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Morgen 7: Havregrød eller f.eks. klatkager med lidt æblemos. Det kan også en gang imellem være lidt hårdkogt æg, pølse eller lignende, havrefras med mme. Vand af kop.

Formiddag 9: ½ bolle med lidt smør, ost, frugtmos. Frisk blød frugt/bær i hånden at sutte på selv. Vand af kop. Eller I kan som nu give hende en frugtsmoothie.

Puttes til formiddagslur


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Frokost 11-11-30: Rugbrødshapsere med smørbart pålæg, vær opmærksom på at grøntsagsmos (evt. fra glas) kan bruges som pålæg. Suppler også gerne med rester fra aftensmaden, som du moser og giver med gaffel eller mindre stykker som godt kogte pastaskruer eller stykker af frikadelle, som hun selv kan prøve at spise. Vand af kop.

Flaske ca 13.30 og puttes til middagsliur

Eftermiddag 16: ½ bolle med lidt smør, ost. En portion frugtgrød med mme, vand af kop.

Aften 18: Udgangspunktet er jeres mad og gerne retter som er lidt "bløde og sovsede" i det, så hun på den måde stadig får mos-lignende mad ved siden af mad med lidt mere bid. Vand af kop.

Kommer i bad, gøres klar til natten.

Flaske og puttes ca kl 19-19.30

Sen aften eller først på natten 23-01: Flaske (når hun melder sig selv)

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke fortsat - og god appetit!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME

Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...

Læs hele brevet og Helens svar


5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.

NAN modermælkserstatning

Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.

Mad om eftermiddagen

Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...

Læs hele brevet og Helens svar


27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7,5 måneder datter

Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...

Læs hele brevet og Helens svar


20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.

Mælk - 13 mdr.

Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Muslingeskaller - brystvorte

Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.

Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...

Læs mere i Babylex

Vestibulærsans

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen ...

1000 tak for din brevkasse ... og tak for alle dine gode, hjertelige og ærlige svar.

Thilde, mor til Louie på 5 mdr.


Annonce