Svar: Hovedet mod muren

---

Kære mor og far

Tak for jeres brev, dejligt at høre fra jer igen - og stort tillykke med at I venter en lille ny om ca. 5 uger - hvor dejligt! :)

Der er sandsynligvis flere ting som kan forklare, hvorfor jeres dreng banker hovedet ind i ting og ned i gulvet, og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med jer og så må I selv vælge til og fra, hvad I tænker, at I kan bruge :)

Jeg tænker at der godt kan være en sammenhæng mellem skiftende dagplejere på meget kort tid, og at han i en længere periode har fået lov til at sidde og græde. God at I fandt ud af det og fik ham flyttet. Sket er sket og heldigvis lyder det som om, at han trives rigtig godt hos den dagpleje han er i nu. Jeres dagplejer lyder med sød og omsorgsfuld, det lyder som om at de er gensidigt glade for hinanden og han har det godt der. Det er rigtig godt. At han er et sted, hvor han bliver lyttet til og taget hånd om, vil naturligt hjælpe. I fortæller også, at han ofte ikke slår sig selv, når han er i dagplejen:)

Når han så gør det hjemme, så er det dog ikke fordi I ikke lytter eller reagerer på ham, det kan stadig sagtens være en forsinket reaktion på at I er adskilt i løbet af dagen. Det er svært for ham at være væk hjemmefra. Han er stadig så lille, at han ikke forstår, hvor I er, når han ikke kan se jer og han kan heller ikke forholde sig til tid, så når I går, så ved han ikke om I kommer igen om 5 minutter eller om 5 timer. For ham forsvinder I, og det kan han godt have svært ved at håndtere og reagerer så fysisk, med fysisk at bryde sammen eller slå sig selv - når I så er sammen.

Det kan naturligvis også spille ind, at du er gravid og har voldsom bækkenløsning og derfor er nødt til at lade far tage en del over - og naturligt ikke kan bære jeres dreng rundt osv. som du gerne ville, og som han stadig har behov for. Han mærker forandringen, og han påvirkes af stemningen, humøret og overskuddet - præcis som du også selv nævner. og det er vigtigt, at han ikke føler sig afvist, skubbet væk. Det er vigtigt, at du forsøger at vise ham, at du stadig er der for ham hele tiden, og du skal være opmærksom på ikke at kræve for stor selvhjulpenhed, ikke stille for mange krav, som han naturligt ikke kan håndtere, fordi han stadig er en meget lille dreng. Det er på sin vis en fordel, at I venter "pseudotvillinger", fordi den ældste stadig er så lille, at det er begrænset, hvad I kan kræve af ham...

Hvis han føler sig skubbet væk, afvist, føler det svært at "skulle selv" osv. så kan det godt gøre, at hans frustration og fortvivlelse over dette udtrykkes fysisk og ved at han begynder at slå sig selv eller banke hovedet ind i ting. Det kan være en måde at håndtere afvisningen på og sikre sig, at I stadig ser ham :)

Det kan naturligvis heller ikke udelukkes, at han har fundet ud af, at han får en særlig reaktion, særlig opmærksomhed fra jeres side, hvis og når han slår sig selv. I skal prøve at lægge mærke til måden, graden han slår sig selv på - hvad det handler om. Du fortæller, at han ofte gør det, hvis han er træt. Det er meget normalt ...

---

---

... at børn, når de er trætte, kan finde på at slå sig selv eller hive sig selv i håret eller lignende, og at de, når de bliver vrede og frustrerede også kan finde på at slå sig selv, eller vrider deres krop, sparker osv. Det hænger sammen med, at han mangler ord. Når han mangler ord til at udtrykke sine følelser, så reagerer han fysisk i stedet. Og det er her, at du skal prøve at vurdere graden af det, der sker, og hvorfor det sker...

Nogle gange kan der f.eks. være tale om en leg, hvor han gør det, fordi han netop afventer jeres situation. Hvor I kan se på ham, at han kikker på jer, slår sig selv bevidst, for at se jer reagere og få jeres kontakt. Det kan godt blive en leg, hvor han et eller andet sted tænker "når jeg slår mig i hovedet, så får jeg den her reaktion og det er sjovt".

Hvis det sker, så er det vigtigt ikke at gøre for meget ud af det. Ikke vise det for meget opmærksomhed. I skal naturligvis sikre jer, at det så vidt muligt ikke kan ske. Det er ikke godt for ham at banke hovedet ind i væggen eller ned i gulvet, det kan skade ham, og I er nødt til at sikre, at han ikke yder skade på sig selv. Derfor skal I forsøge at aflede ham, få ham på andre tanker, så han ikke når dertil, hvor han slår sig. I er nødt til at sikre, at der er noget, som er mere spændende. Tag ham op til jer, sæt jer med ham på skødet, læs en bog for ham, leg med en bil, tag ham op og dans med ham, syng for ham og lignende.. Han skal afledes fra det han er igang med, og han skal samtidig have masser af fysisk kontakt og nærhed.

Nogle gange, når børn slår sig selv, så skyldes det nemlig også, at han har brug for at mærke sig selv og mærke sine egne grænser. Altså sine kropslige grænser og her hjælper det at I giver ham masser af fysisk kontakt og nærhed, kilder ham, tumler med ham, leger lidt voldsommere lege. Han skal mærke, at I er der og mærke sig selv. Han skal fornemme, at han ikke behøver slå sig selv, for at få jeres opmærksomhed:)

---

---

Jeg vil også lige nævne, at nogle gange så vil børn slå sig selv i hovedet, når de har øreproblemer. Det kan derfor også være en idé at få hans ører tjekket af en ørelæge...

At han nogle gange afviser jeres kontakt og skubber jer væk hænger sammen med hans alder og den udvikling, han lige nu går igennem. I 13-15 måneders alderen oplever man ofte, at børn klynger sig lidt mere - eller måske snarere, at der er tale om en separation-gentilnærmelses-fase, hvor han vil op, og når han så kommer op til jer, så vil han ned igen. Han har altså på en gang brug for at mærke jer, have jer tæt på fysisk, og samtidig også brug for at skubbe jer væk og prøve selv. Og det kan naturligt gøre det svært at hjælpe ham nogle gange, fordi han på den ene side, har brug for at mærke jer, og på den anden side skubber jer væk. Det er dog vigtigt, at I ikke lader jer afvise, men hele tiden forsøger at vise ham, at I er der og stadig vil ham. Han kan ikke skubbe jer fra sig :)

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke fortsat - også med den forestående fødsel! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---