Annonce

Annonce

Svar: Rutiner - 10 måneder gammel


28. april 2016

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev og dejligt at høre, at du har haft glæde af den plan, jeg tidligere har sendt dig :)

Når din datter bliver 10 måneder, vil det være rigtig godt, hvis du kan skære antallet af flasker ned, så hun får 2 flasker dagligt. De to flasker kan enten ligge før middagslur og før hun puttes om aftenen, men mange børn sover dog bedre, hvis de ligger aften og sen aften. Enkelte børn har svært ved at tage imod flasken sen aften, og spiser mere, hvis de får lov til at få den, når de vågner og melder sig selv først på natten og det er naturligvis også helt okay.

Det vil være godt, hvis hun drikker ca. 400 ml mme i alt. Det sikrer din datters jernbehov. Derudover bør du stadig bruge mme i hendes grød og mos og så skal hun tilbydes vand af kop til alle måltider og som tørstslukker ind i mellem. Vand er den bedste tørstslukker og det er vigtigt, at hun drikker vand nok.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. Frugtmos, vand af kop.

Puttes til formiddagslur - sover måske en meget kort lur her, måske varer den ikke mere end 45 minutter, det er normalt for alderen.

Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med kogte grøntsager i stykker, godt kogte pastaskruer, små bidder af frikadelle, ½ hårdkogt æg osv. Må også meget gerne stadig suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk, det kan være rester fra aftensmaden eller det kan være mos fra glas. Vand af kop.

Tilbydes lidt mme af en kop, evt. sammen med en banan og puttes til middagslur. Måske kl 13.30 - det afhænger lidt af hvor lang formiddagsluren er. Sover her måske 1.5-2 timer, igen afhængigt af formiddagslurens længde.

Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. En portion frugtgrød med mme, vand af kop.

Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme efter behov.

Tilbydes godnatgrød og lidt vand eller mme af kop. Får børstet tænder :)

Flaske og puttes til natten ca. kl 20

Sen aften 23-24: Flaske og sover videre

Med hensyn til at falde i søvn uden at være i din favn, så er det en rigtig god idé, at du arbejder på at lære hende dette. både fordi det naturligt er hårdt for dig, at du skal sidde med hende eller gå rundt med hende - hun bliver jo tungere og tungere, men også fordi det er vigtigt, at hun lærer at sove uden at du skal hoppe med hende og stille og roligt forbinde sin seng med stedet, hvor hun sover.

Når hun falder i søvn i din favn, så er der en risiko for, at hun vil vågne op igen og igen og søge efter din favn om ...


Annonce

... natten. Vi vågner alle sammen mellem 10-20 gange hver nat, skifter stilling, retter på dynen osv. og vi registrerer, at alt er som da vi faldt i søvn. Hvis det er det, så sover vi trygt videre, hvis det ikke er det, så vågner vi op og kan ikke sove, før alt er som det skal være igen. Det er derfor en god idé, at du forsøger at lære din datter at sove væk fra din favn, så hun ikke behøver din favn flere gange om natten:)

Om dagen skal du udnytte barnevognen. Det gode vejr er heldigvis på vej nu og det vil være oplagt, at du om dagen starter med at sætte hende i vognen og trille hende en tur. Lad ryglænet være oppe, så hun kan læne sig tilbage og slappe af, når hun har behov for det, men lad hende sidde og kikke på verden, som I kører forbi, mærke vinden i ansigtet, pludre med dig. Giv hende evt. en rosinbolle eller lignende i hånden, som hun kan sidde og gumle på og pille i - det kan virke næste meditativt. Læg hende ikke ned, før du fornemmer at hun er parat til det.

Læg mærke til tidspunktet - altså hvornår hun falder i søvn. du skriver, at du har svært ved at få hende til at falde til ro i barnevognen fra vågen tilstand - måske er det fordi du putter hende for tidligt. Når du triller en tur, så prøv at lægge mærke til, hvornår hun begynder at blive parat til at sove og virker træt - og prøv så fremadrettet at tilpasse puttetidspunktet efter dette.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Om aftenen kan mange børn i denne alder have glæde af at få lov til at falde i søvn ved siden af mor i mors seng - og det må hun gerne. Du skal blot sikre dig, at hun ikke kan trille ud af sengen og komme til skade. Du kan flytte hende over i egen seng, når hun sover. På denne måde registrerer hun naturligt ikke, at hun puttes i egen seng, men lige nu handler det mere om at lære hende, at hun godt kan overgive sig til søvnen liggende og uden at du skal hoppe med hende eller bære hende rundt. Du er nødt til at tage det i etaper og første skridt er at lære at overgive sig til søvnen uden så meget bevægelse, men hvor hun stadig har dig helt tæt på sig. Næste skridt er så at lære hende at sove i egen seng, stadig hvor du er der, kærtegner, beroliger osv.

Du kan også prøve at udnytte det, at hun får flaske - du kan give hende flasken i tremmesengen og lade hende falde i søvn der. Det er her vigtigt, at du eleverer hendes hovedgærde, så hun ikke ligger helt fladt. Det kan du gøre ved at komme en lille pude eller et sammenrullet håndklæde ind under madrassen i hovedenden. Derudover er det vigtigt, at hun ikke falder i søvn med flasken i munden, men lige når at registrere at den fjernes. Det vil være rigtig godt, hvis I kan arbejde på, at hun får mælken, slipper flasken, smiler til dig og triller om på siden og sover.

Jeg håber, at du kan bruge dette videre - rigtig meget held og lykke fortsat! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

6. februar 2026 | Sovevaner | 3 mdr.

Sikring af familieliv med ked baby

Kære Helen Du kender jo til situationen fra mit sidste brev, og da min egen...

Læs hele brevet og Helens svar


28. januar 2026 | Sovevaner | 3 mdr.

Søvn og trivsel - 3 mdr.

Kære Helen Beklager alle brevene, men jeg er en anelse desperat og træt....

Læs hele brevet og Helens svar


20. januar 2026 | Sovevaner | 3 mdr.

Dagsrytme - 3 måneder

Kære Helen Jeg har prøvet at dele mine spørgsmål op. Mit første brev gik...

Læs hele brevet og Helens svar


19. januar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.

Fortsat dårlig søvn efter dræn

Hej Helen Vi skriver til dig om vores datter, som lige er blevet 1 år....

Læs hele brevet og Helens svar


15. januar 2026 | Sovevaner | 11 mdr.

Urolige nætter - 11 måneder

Hej Helen, Vores søn på 11 måneder er startet i dagpleje. Det går godt...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Madras til barnevogn

En barnevognsmadras kan være lavet af forskellige materialer, f.eks. skumgummi. Det betyder, at madrassen let suger kondensvand, der naturligt vil samle sig i barnevognen, når barnet sveder eller bare trækker vejret. Derfor er det vigtigt, at madrassen løftes op og stilles på højkant dagligt, og når barnevognen ikke bruges, så madrassen er tør, når barnet skal ligge på den.

Om vinteren kan det være nødvendigt at tage madrassen med ind, så barnet ikke lægges på en iskold madras,...

Læs mere i Babylex

Håndudmalkning

Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.

- Begynd med at vaske dine hænder og find en ren skål, som mælken kan løbe ned i.

- Tag evt. et varmt bad eller læg et varmt omslag på brystet.

- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Helen har altid et godt råd og det som overrasker mig mest er faktisk hvor go' hun er til at sætte sig ind i min verden og hvordan hun hurtigt fornemmer hvordan hun skal takle mig som person.

Camilla Martin


Annonce