Svar: Pylret og temperamentsfuld 15 mdr

---

Kære H

Tak for dit brev, tillykke med at du venter dig igen - og velkommen til :)

Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig. Jeres dreng gennemgår en stor udvikling lige nu. Han er rigtig godt igang med at udvikle sin selvstændighed og viser naturligt mere og mere egen vilje. Det er især i 1-3 års alderen, at man virkelig mærker barnets personlighed komme frem, det er de første tegn I mærker nu, og det har stor betydning for hans udvikling, hvordan I møder ham.

Når små børn bliver frustrerede og fortvivlede - og de gør de naturligt i denne alder - så kører hormonerne rundt i kroppen. Adrenalin er et af vores "kamp- eller stresshormoner". Når jeres dreng bliver frustreret, ked af det, bliver bange, bliver ophidset osv. så udsendes der Adrenalin i blodbanen, hvor det påvirker rigtigt mange ting.

Adrenalin vil f.eks. gøre at muskelmassen øges. Det vil du opleve ved, at du får svært ved at holde ham. Han virker ekstra stærk, han stritter imod, protesterer. Du kan se, at hans pupiller trækker sig sammen, hans puls og blodtryk siger, og du vil opleve, at han kan virke "helt ude af den". Det er ikke farligt, men det er vigtigt, at du hjælper ham med at finde ro, når han har det sådan.

Det bedste er, at du lytter til ham. Du skal prøve at finde ud af, hvad det er han bliver så fortvivlet over og ked af eller vred over. Måske kan du hjælpe ham, fordi han stadig er så lille, at han ikke selv kan. Nogle gange vil du ikke kunne finde en grund, men det er stadig vigtigt, at han føler, at du lytter til ham og prøver at forstå ham. Det er vigtigt, at han fornemmer, at du er der, at du gerne vil hjælpe og at du tager det roligt, når han ikke kan tage det roligt. Adrenalin virker som ild - hvis du puster til det f.eks. ved at sige "hold så op!" eller "lad være med at skabe dig", "hvor er du dog hysterisk" eller lignende, så bliver det værre og det hjælper ham ikke på sigt. Hvis du derimod tager det roligt og viser ham, at du kan rumme ham og de store følelser han har, så vil han spejle sig i dette og "ilden går ud".

Han vil reagere fysisk - kaste sig i gulvet, græde, bryde fysisk sammen, fordi han mangler ord. Han kan ikke forklare, hvad der sker eller hvad det er, der gør ham ked af det. Han er bare rigtig ked af det og fortvivlet. Prøv derfor om du kan sætte dig ved siden af ham, holde om ham, have ham på skødet osv. Du behøver ikke bære rundt på ham, det er alt for hårdt for dig, men du kan godt vise dig tilgængelig og være der for ham, uden at han skal bæres :)

Prøv at sætte ord på det som du fornemmer, at han føler: "sååå skat, driller skoene?!", "du bliver bare så ked af det lige nu" "kom du her over til mor, kom skat" osv. med en stille og rolig stemme, og bare gentage, vise at du er der for ham, og at du sagtens kan rumme de følelser han har. At du kan rumme ham betyder, at du kan holde ud, at han har det som han har det. At du ikke forsøger at lave det om, og at du ikke tager det personligt. Du skal kunne rumme ham, for at han kan rumme sig selv.

Afledning er en rigtig god idé til børn der ikke er ældre. Han husker ikke så længe af gangen og ved at vise ham noget andet, få ham på andre tanker, nogle gange fjolle lidt eller lignende, så kommer I hurtigt videre:)

Tilbyd ham alternativer - når du siger nej til noget, så tilbyd ham noget andet. Når du tager noget fra ham, som han ikke må lege med, så vis ham, hvad han kan lege med i stedet. Hvis han f.eks. har lyst til at tømme en skuffe for ting, så giv ham hans egen skuffe og sørg for at udskifte indholdet jævnligt, så det er interessant. Hvis han altid leger med din telefon, så tilbyd ham, at han kan lege med sin egen telefon osv. Er der ting, som du er særligt øm overfor, så må du placere det uden for hans rækkevidde, så I undgår at have konflikter om dette.

Inddrag ham - hvis han protesterer over ...

---

---

... at få bleen skiftet, så overvej om han nogle gange kan få den skiftet stående på gulvet på badeværelset og ikke behøver ligge på puslebordet. Og når han skal vaskes, så lad ham selv holde vaskeklud, cremetube osv. Han kan også selv løfte numsen op, når bleen skal lægges under ham. Jo mere han føler sig inddraget og lyttet til, jo bedre vil han også kunne lytte til dig :)

Med hensyn til at falde i søvn selv, så kan I sagtens øve dette. Det er vigtigt at han puttes til rigtig tid, så han er parat til at sove. Han har behov for ca. 13.5 times søvn i døgnet, og det vil være fint med putning omkring kl 19.30, når han sover 2-3 timer til middag og står op ca kl 06.

Et bad om aftenen, efterfulgt af god frottering med håndklædet, creme osv. og derefter en godnatgrød, som I har nu, er en rigtig god idé. En puttebamse, putteklud, godnathistorie, godnatsang osv. kan også med fordel introduceres nu. De fleste børn er mellem 12-18 måneder, når de begynder at være bevidste nok til at bruge dette.

Nogle børn har brug for at "tonse lidt rundt i sengen", før de er parate til at overgive sig til søvnen. Og I behøver ikke sidde hos ham, hvis han er i okay humør og blot skal af med lidt overskudsenergi. Nogle børn har glæde af at tumle rundt og efter lidt tid, så er de parate til at sove og her kan I så sætte jer hos ham, berolige ham og hjælpe ham med at overgive sig det sidste stykke ind i søvnen. Nogle gange vil I måske opleve, at han faktisk er faldet i søvn af sig selv, når I efter et par minutter vender tilbage til værelset.

Men hvis han er ked af det, hvis han klynger sig til jer, tydeligt har behov for jeres nærhed, tætte fysiske kontakt osv. før han skal sove, så skal I naturligvis ikke gå fra ham. Så er det vigtigt, at I bliver hos ham, lader ham mærke, at I er der, så han føler sig helt tryg og derfor roligt overgiver sig til søvnen. Det er bedre at blive siddende i 10-15 minutter og han så falder trygt i søvn, end at gå fra ham og han så forbinder det at sove med noget som er utrygt. Det skal være rart at komme i seng og det er vigtigt, at han får sig en erfaring med sig om, at det netop er dejligt at være i sin seng og ikke noget han skal frygte eller være ked af.

---

---

Da han er startet i vuggestue, så vi han naturligt have behov for at se jer og behov for at mærke jer. Det er helt naturligt, at han klynger sig lidt ekstra netop nu, for det er meget svært for ham at være adskilt fra jer i dagtimerne - også selvom det går godt og han trives i vuggestuen. Han vil klynge sig ekstra - ofte især til mor - fordi han har brug for at få sit "mor-depot" fyldt ekstra op, så han har noget at tære af, når I ikke er sammen. Derfor søger han ekstra meget din kontakt og bliver naturligt ekstra pylret, når du er der.

Det kan heller ikke udelukkes, at han reagerer på graviditeten. Han mærker, at du ikke længere løfter ham og bærer ham rundt på samme måde. Han kan godt fornemme, at du nogle gange kræver lidt mere selvhjulpenhed. At han f.eks. selv skal gå og ikke kan bæres, at han skal kunne nogle ting selv. Han forstår det dog ikke, og han er stadig så lille, at han ikke kan forklares, at mor er gravid, og hvad det betyder - men han mærker forandringen og den reagerer han på. Det er sådan set et sundhedstegn, at han reagerer.

Du skal passe på, at du ikke kommer til at afvise ham, eller virke irriteret på ham, fordi det naturligt kan gøre, at han så klynger sig ekstra meget til dig. Det er vigtigt, at du forsøger at give ham ekstra nærhed og tæt fysisk kontakt - også når du nogle gange gerne vil have ham til at prøve selv, så han ikke føler sig unødigt presset.

Jeg håber du kan bruge disse tanker lidt videre - og derudover vil jeg anbefale dig, at læse især to af mine bøger: "Helens bog om dit barns udvikling"og "Helens bog om gråd og trøst".

Jeg glæder mig til at følge jeres lille familie fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---