Svar: Amning, kost og søvn
Kære Sofie
Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres dagsplan :)
Umiddelbart lyder den plan du sender rigtig fin og helt alderssvarende - og det er faktisk meget normalt, at børn i 4 måneders alderen dier lidt mere hyppigt. Den udvikling din dreng går igennem lige nu gør, at han godt kan lade sig forstyrre, når han spiser - han dier, slipper brystet, kikker på dig, dier igen, slipper igen og smiler til dig, dier igen, far kommer ind i stuen og han kikker efter far - og så vil han ikke have mere at spise. Det betyder at børn i denne alder godt kan begynde at "slatspise lidt" i løbet af dagen og derfor så også sover mere uroligt og søger brystet ekstra om natten.
Samtidig begynder hans søvn at indeholde flere stadier, og mange børn vil derfor også have tendens til at vågen op efter måske kun at have sovet 20-40 minutter. Her er det en god idé at hjælpe ham med at sove lidt længere lure, - enten trille ham en længere tur i barnevognen, for at holde ham sovende eller ved at du f.eks. lægger dig med ham, ammer ham i din seng og holder dig parat, så når han så vågner, søger efter dig, så er du parat med brystet, ammer ham igen og derefter vil han så måske kunne sove et længere søvnstræk før han atter vågner.
Når det er sagt, så ved jeg fra dine tidligere breve, at du har ammet meget hyppigt fra begyndelsen, vi har drøftet overproduktion, ammestillinger, behov osv. og jeg kan godt forstå, at du nu er begyndt at supplere med en flaske og give lidt skemad, så du også får lidt pauser:) Det er helt fair og lyder som en god beslutning. Du fortæller også, at du om formiddagen faktisk ammer ham først og derefter drikker han 120 ml af en flaske - det lyder faktisk som et reelt behov, så hvis det samtidig hjælper ham til at sove en længere formiddagslur, så er det en god prioritering:)
Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider, vil se således ud:
Tidlig morgen 05-05.30: Ammes og sover videre, får evt. en lille ekstra amning, når dagen begynder omkring kl 06.30 ,men hvis du skønner, at den ikke er nødvendig, så er det fint at springe den over:)
Morgen 8: Ammes/flaske og puttes til første lur som nu.
Formiddag 10-10.30: Ammes - det er naturligt, at han er tørstig og har brug for brystet efter så lang en formiddagslur:) Skiftes og I pludrer, leger osv.
Frokost 11-11.30: Tilbydes lidt grød, max ½ dl. vand af ...
... kop
Skiftes, ammes og puttes til dagens 2. lur ca kl 12.30 som nu
Eftermiddag 13-30 - vågner og er tørstig - og ammes derfor igen. I leger, pludrer, han skiftes osv.
Ammes og puttes til dagens 3 lur ca 15.30 - helt naturligt, at han har brug for brystet for at kunne sove her
Aften 17: tilbydes lidt mos, max ½ dl. vand af kop. Dette måltid introduceres, når grøden til frokost fungerer godt og hans mave kan følge med.
Ammes og sover en lille powernap om aftenen ca kl 18 - hvor I kan spise aftensmad og få lidt ro til det :)
Ammes/flaske og gøres klar til natten mellem kl 19.30-20.30 som nu
Sen aften 24: Ammes og sover videre
Midt nat 03: Ammes og sover videre
Som du kan se, så ligner min plan meget din og antallet af amninger lyder helt relevante for alderen - i princippet er alt mellem 6-10 amninger normalt...
De fleste børn vil, når de er 6 måneder gamle begynde at kunne undvære mælk midt nat kl 03 - men det er en forudsætning at der spises nok og også indtages væske/mælk nok hele dagen igennem, for at han kan undvære mælk om natten. Samtidig er amning sen aften og nat med til at opretholde din mælkemængde. Og ofte vil det også være sådan at din mælk om aftenen er lidt mere koncenteret og mindre vandholdig. Det betyder at din dreng naturligt vil die hyppigere om aftenen. Derved får han små mængder koncentreret mælk i maven, hvilket gør, at han kan sove et lidt længere søvnstræk, før han så melder sig igen.
Det kan sagtens tænkes at flaske med modermælkserstatning på sigt vil hjælpe dig og give lidt længere interval imellem amningerne. Modermælkserstatning mætter generelt lidt mere end modermælk og børn der får fuld flaske spiser ofte færre gange i døgnet end børn der ammes fuldt. Så nogen kvinder oplever effekt af at give flaske et par gange i døgnet. Det du skal være opmærksom på, når du giver flaske er, at der altid er en risiko for at din mælkeproduktion bliver nedsat og at amningen derfor stopper. Men det er jo altid et spørgsmål om at vælge det, som fungerer bedst for hele familien og som gør, at du også kan nyde din barsel og det at være mor :)
Det er helt okay at jeres dreng har brug for 4 lure dagligt. Han trives med denne rytme og får samlet set sit søvnbehov rigtig fint dækket :)
Håber du kan bruge dette lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen :)
Rigtig meget held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
10. oktober 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Vi ønsker at vores søn på 6 uger, som jeg ammer, på sigt skal...
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
23. september 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
Viden om børn:
Termin
Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.
Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.
Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.
Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!
Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".
Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.
Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.
Venlig hilsen
Helt Utrolig Lettet











