Brev:
Ammestop og flaske

Kære Helen
Tak for dit sidste svar. Dit råd om at bruge forskellige ammestillinger hjalp og lillepigen blev ordentlig mæt, så hun ikke skulle amme helt så ofte. Sutten fik vi hende ikke til at tage.
Jeg skriver igen, da vi skal starte i fertilitetsbehandling om 2 måneder. Vi har af flere årsager et ønske om allerede at få et barn mere. Hovedsageligt skyldes det, at det var en langvarig proces første gang og vi derfor vil starte i god tid, mens jeg stadigvæk har nogle få æg tilbage, der kan bruges. Vi er så forelsket i vores lille datter og jeg befinder mig godt med moderskabet.
På klinikken har de dog oplyst, at jeg skal have været stoppet med at amme i mindst 2 måneder, før jeg må begynde. Jeg kæmpede hårdt for at få amningen op og køre, så det er med blandede følelser. Omvendt glæder jeg mig inderst inde også til at få min krop lidt igen, inden den skal være gravid. Håber ikke det lyder for egoistisk.
På nuværende tidspunkt får hun grød/mos til morgen, frokost og aften efter din bog. Hun elsker det og har taget godt imod fra første dag. Hun ammer indimellem og gerne en del gange om natten (typisk 24, 03, 05 og 06.30). Jeg har en meget langsom nedløbsrefleks, hvilket jeg tror betyder, at hun ikke helt får så meget mælk som hun burde i løbet af dagen. Det bekræftes lidt af, at de få gange det er lykkedes os at give hende flaske i løbet af dagen, sover hun langt bedre om natten.
Udfordringen er, at ...
... hun afskyr flasken. Vi har prøvet et utal af mærker (også dem, du har nævnt i andre svar om emmet) og vi har prøvet forskellige slags MME. Sukker og kamille. Temperaturer. Det virker ikke. Min mand har prøvet og vi har prøvet flere stillinger og tidspunkter.
Det lykkes en gang imellem, hvis jeg ligger hende ved brystet og herefter forsigtigt lirker den ind i munden. Det tager gerne 10-15 forsøg med gråd, men pludselig tager hun den og drikker gerne 100 ml. Så hun kender sutteteknikken og smagen af MME er vist også godtaget. Udfordringen er, at mors varme babs bare er det bedste i verden :)
Hun tager den også en gang imellem siddende i højstol, hvor hun har fået den "til maden" i stedet for kop med vand. Især hvis jeg først har smurt lidt frugtmos på suttehovedet.
Vi har forsøgt ved ca. hvert andet måltid i en uges tid - og det lykkes ca. en ud af 5 gange. Men ih, hvor skaber det meget gråd og frustration hos vores lille pige.
Mit spørgsmål er, hvad vi mon gør herfra. Skal vi fortsat øve med "lirke-metoden" i håb om at hun bliver mere og mere fortrolig med flasken, eller er der andet vi kan gøre? Er der nogle tidspunkter, som er bedre end andre? Og er der andre måder at sikre sig, at hun får mælk nok, f.eks ved at blande det i grøden? (Det løser selvfølgelig ikke flaske om natten - så det duer nok ikke).
Sikke en masse tanker. Håber du kan hjælpe os lidt videre herfra.
Kærlig hilsen
Annette
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme
Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Vestibulærsans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)
Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!









