Annonce

Annonce

Svar: Puttehelvede


19. marts 2016

Kategori:
Alder:
3 år, 6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære desperate forældre

Tak for jeres brev, tak for den fine beskrivelse - tillykke med den lille ny - og velkommen til:)

I beskriver en meget kvik og veltalende dreng - og jeg tænker et eller andet sted, at I er nødt til lige nu at høre, hvad han siger. Han vil ikke i seng, han er ikke parat til at sove, når han bliver puttet. Og jeg tænker også, at I er nødt til at stoppe med at kæmpe med ham om aftenen.

Som det er lige nu, så tager putningen ofte 1.5 time. Jeg forestiller mig, at tiden går med at I starter med at læse osv. som du så fint beskriver og herefter har I så større diskussioner om, hvorvidt han skal være i sengen, han skal sove. Han stiger op af sin seng, går ind til jer, følges tilbage, han beder om vand, siger han skal tisse, puttes tilbage i seng, protesterer atter... og det eneste han egentlig lærer er, at det er sådan putteritualet foregår. Han har det sidste halvandet år brugt hver aften på dette mønster, det ligger i hans krop, det er sådan man gør, når man skal sove.

Sover han middagslur? I givet fald, så skal denne nok afkortes nu og stille og roligt udfases, det er nattesøvnen der skal forlænges. Hvis han ikke sover til middag, så er det helt fint - I skal dog være opmærksomme på, om han nogle gange tager en lille powernap sidst på eftermiddagen. Det kan være, når I kører hjem fra børnehaven at han i bilen eller bag på cyklen lige sidder og lukker øjnene lidt - hvis han gør det, så kan det være en del af forklaringen på, at han ikke føler sig træt og parat til at sove, når I putter ham om aftenen.

Det er vigtigt, at I holder fast i hans stå op tidspunkt hver dag, uanset om det er hverdag eller weekend. I fortæller, at han ofte starter dagen tidligt, og det må han naturligvis gerne, men vær opmærksom på om han i weekenden nogle gange får lov til at sove længere, fordi det naturligt er dejligt for jer alle... Prøv om I kan holde et stå op tidspunkt, der starter senest kl 07...

Han lyder ikke til at sove særlig meget - især ikke, hvis han ikke sover middagslur. Derfor kan jeg godt forstå, at I synes han må være parat til at sove, når I putter ham. De fleste børn på 3 år sover 12 timer i døgnet. Nogle har stadig brug for en kort middagslur og sover derfor 11 timer om natten og en time til middag, andre springer middagsluren over. Hvis jeres dreng ikke sover til middag og han stå så tidligt op som han gør, så burde han naturligt være træt om aftenen - men alligevel protesterer han.

Det lyder som om, at I forsøger at putte ham omkring kl 19, og jeg vil anbefale, at I ikke putter ham før han normalt plejer at falde i søvn - også selvom det f.eks. først er klokken 21 og han her må være overtræt og derfor kan have sværere ved at sove. Men det handler simpelthen om, at få puttet ham på et tidspunkt, hvor han kan falde i søvn i løbet af ca. 15 minutter, så han stille og roligt kan få en erfaring med sig om, at det at blive puttet ikke består af et ritual der trækker ud i timer, men ...


Annonce

... derimod handler om at komme i seng, få læst historie, talt lidt om dagen, blive kysset og så falde i søvn.

Og i takt med at han får denne fornemmelse ind i kroppen, så skal I så rykke hans puttetidspunkt stille og roligt frem. Stadig op til samme tid hver morgen, stadig en kort eller ingen middagslur, ingen powernap hjem fra institutionen - og så putte ham 15 minutter før. I stedet for at blive puttet kl 21, så puttes han 20.45, derefter 20.30, 20.15, 20.00 - til I rammer det puttetidspunkt, som I fornemmer fungerer bedst for ham.

I kan ikke flytte tidspunktet aften efter aften, det er nødt til at gå langsomt og ganske gradvist. Det betyder, at I er nødt til at holde tidspunktet 20.30 i nogle dage, før I kan flytte tidspunktet frem til 20.15. Det vil ofte også være sådan, at han så pludselig en aften er træt og parat allerede 19.45, og så putter I ham der. Men aftenen efter kan han ikke puttes så tidligt, her er puttetidspunktet måske 20.15, og så holder I fast i dette nogle aftener i træk. Aften efter aften regulere ind, holde fast i samme ritual, betrygge og berolige og få en ny erfaring ind i kroppen. I skal regne med, at det tager 5-6 uger at ændre - og det kræver, at der ikke sker ændringer undervejs. At han ikke skal skifte institution, bliver syg osv.

Det vil være en god idé at indføre et godnatmåltid, som en fast del af putteritualet. Det kan være en godnatgrød, et stykke rugbrød med rester fra aftensmaden, en banan og en kop mælk. Dette indtages ved middagsbordet, adskilt fra aftensmaden, gerne med et bad imellem, så han ikke oplever, at han kan afvise sin aftensmad og få f.eks. grød i stedet. En aftenrutine kan se således ud:

Aften: Spiser aftensmad sammen


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Kommer i bad

Får et godnatmåltid, får efterfølgende børstet tænder

Puttes i seng med godnathistorie osv.

I skal være opmærksomme på, at det at han nu er blevet storebror godt kan forstærke hans behov for at være hos jer - og forstærke protesten mod at skulle være på sit værelse. Han kan føle det meget uretfærdigt, at han skal være i sin seng, hvis mor, far og lillebror er i stuen. Det er naturligt svært for ham at del jer med lillebror. Det er hårdt at se mor sidde og amme, kæle, nusse, kærtegne - han får en følelse af "de to har noget sammen, de giver det til hinanden og ikke til mig" - og han har derfor brug for at føle sig prioriteret. Det søger han, når han skal puttes. Puttetidspunktet, - når I sidder på sengekanten og læser for ham, - det er der, hvor han har sin tid. Og den vil han naturligt ikke slippe, men higer efter. Derfor er det vigtigt, at I forsøger at finde balancen mellem at være der for ham, vise ham at han stadig har plads i jeres hjerter og at lillebror ikke tager hans plads - samtidig med, at han naturligvis også skal hjælpes til at sove, når det er sovetid.

Jeg håber, du/I kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke - og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie :)

Rigtig god påske!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere

Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.

Barnevogn og fugtigt vejr

Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2026 | Sovevaner | 12 mdr.

Græder forfærdeligt hver morgen efter ammestop

Kære Helen Vi har nu udfaset amning helt, også den om morgenen. Det er ca...

Læs hele brevet og Helens svar


1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang fra middagsluren

Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Baby døgn rytme

Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Efterveer

Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.

Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...

Læs mere i Babylex

Sygt barn

Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.

De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.

Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.

Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Helen har på alle mulige måder været en super støtte for mig i de første fire måneder med min søn Lucas.

Camilla Martin


Annonce