Svar: At sætte grænser for en treårig

---

Kære mor D

Tak for dit brev og fine beskrivelse af at jeres lille store dreng - :) Og alle de udfordringer der naturligt er i hverdagen med en 3 årig :)

Det er rigtig mange forskellige situationer du beskriver og jeg vil gerne prøve at kommentere på nogle af dem, men rent grundlæggende, så kan man sige, at udfordringen er, at han stadig på mange punkter er en lille dreng. Når man er 3 år gammel så er der rigtig meget man kan og rigtig mange ting man gerne vil selv - og det skal han til en vis grad have lov til og I skal møde ham og anerkende ham osv. Men der er også ting, som man ikke kan, hvor man nogle gange møder sine egne begrænsninger eller hvor man må acceptere modstanden fra mor eller far - og sådan er det, man skal jo også lære at tackle situationer, hvor tingene ikke går, som vi gerne selv vil....

Små børn bliver født med en umoden hjerne. Der milliarder af hjerneceller, men forbindelserne imellem dem er få, og det er forbindelserne mellem cellerne i hjernen som sætter os i stand til at tænke og handle som vi gør. Forbindelserne mellem hjernens celler dannes af det samspil, som barnet oplever med sine forældre.

Hvis barnet bliver mødt med positivitet, lydhørhed og kærlighed, så vil barnet danne forbindelser i hjernen, der sætter barnet i stand til at beherske vrede, være venlig og finde ud af, hvordan man i det hele taget møder en anden.

Modsat vil et barn der mødes med tyranniserende forældre, med manglede omsorg og uden emotionel nærhed begynde at tilpasse sig dette. Barnets hjerne vil aktivere de celler og forbindelser, der styrer f.eks. frygt, forsvar og angreb.

Man siger at 90% af hjernens vækst foregår de første 5 leveår, og derfor er det utroligt vigtigt, hvordan man som forældre reagerer på sit barn. Alt det du og din dreng har gjort sammen fra han var helt spæd og indtil nu og også de næste år frem - vil naturligt påvirke ham, hans hjerne, hans udvikling og hans liv fremover :)

Man kan beskrive hjernen på flere måder, men i forhold til børn og i forhold til at forstå, hvad det er der sker, når man har med små børn at gøre, så kan det være en god idé at se hjernen inddelt i 3 dele:

1. Den rationelle hjerne, som også kaldes storhjernen. Det er denne del af hjernen, der styrer kreativitet, fantasi, problemløsning, selverkendelse, omtanke, empati, eftertanke og lignende. Den del af hjernen er vi voksne rigtig gode til at bruge.

2. Pattedyrhjernen, som også kaldes mellemhjernen eller det limbiske system. Den udløser store følelser, der skal styres af den rationelle hjerne. Det er raseri, frygt, separationsangst, social tilknytning, legesyge, lyst til at udforske og lignende. Hos børn er denne del af hjernen styrende.

3. Krybdyrhjernen er den nederste del af hjernen og den aktiverer vores vigtige kropsfunktioner. Det er sult, fordøjelse, åndedræt, blodomløb, temperatur, at kunne bevæge sig, kamp eller flugt.

Når jeres dreng reagerer på, at han "kun" må få 4 æg, at når han bliver ved med at røre rundt til han spilder, når hans verden bryder sammen, fordi I vil hjælpe ham med kufferten, eller svarer på noget før han når at svare, når han reagerer med at slå, skrige, kaste sig i gulvet, råbe eller græde højt - så er det fordi han er styret af sin pattedyrhjerne. Nogle gange kan man sige, at han næste reagerer "dyrisk" - du kan næsten se ham rulle rundt, hvæse osv.

Da hans pattedyrhjerne styres af den rationelle hjerne, så er det vigtigt, at du aktivere den - og det gør du ved at vise ham det, som du gerne vil lære ham, nemlig lydhørhed, indføling, anerkendelse.

Det betyder ikke, at du ikke gerne må sige nej. Det må du faktisk godt - for selvfølgelig er der en grænse for, hvor mange æg han skal spise og naturligvis skal han ikke sidde og sparke til flysæddet og genere de andre passagerer. Så du må gerne sige nej, stop og sige fra - det er vigtigt, at han lærer, at det er forkert. Men det er også vigtigt, at han ikke bliver bange for dig eller føler sig forkert - det er det han gør, som er forkert, det er ikke ham, der er forkert.

Det tager rigtig lang tid at lære at mestre sin vrede, sin frustration, sine følelser - uanset om det er, fordi man føler sig uretfærdigt behandlet, om man forsvarer sig, har lært at det virker at slå, fordi man blot reagerer impulsivt, eller hvad det nu drejer sig om.

Børn skal lære hvordan de aflæser andre. Det er ikke noget man kan fra fødslen, men noget man skal lære netop i kontakten med andre. At komme godt ud af det med andre mennesker kræver social intelligens og det er noget man lærer.

Man kan godt lære børn ...

---

---

... visse ting - også sociale ting, som sige pænt tak for en gave, sige tak for mad, sige undskyld osv. men kan kan ikke på samme måde fortælle et barn, hvordan det skal spørge ind til en anden, så den anden føler sig værdsat og interessant. Man kan ikke fortælle et barn, hvordan det kan trøste en anden osv. det er noget barnet lærer af måden, vi som forældre er omkring vores barn på og af at være sammen med andre børn. Børn lærer at begå sig socialt ved at se, hvad de gør ved andre og ved selv at mærke, hvad andre gør ved dem.

Derfor er det vigtigt, at du i dagligdagen hjælper ham og guider ham med at lære dette. Han skal lære, hvad det gør ved andre passagerer, hvis han ikke sidder stille på sit sæde, han skal lære, at man ikke kan stoppen køen, for der er mange mennesker som skal videre, han skal lære at når man skal udenfor, så skal man have sko på osv. Han skal også lære, hvad det gør ved andre, når han slår, han skal se at den anden bliver ked af det, føle at han bliver afvist, at de andre ikke vil lege med ham osv. Ligesom han skal lære at man gerne vil ham, når han er sød og god. At han er rar at være sammen med, når man leger godt. Derfor er en del af det også, at have fokus på at give ham ekstra opmærksomhed, når han gør det, som du gerne vil have mere af. Det er f.eks. en god idé at du i hverdagen sætter ord på, når det er dejligt at være sammen med ham, når I hygger jer osv. sætte ord på alt det gode, som han gør :)

Og så skal du naturligvis også mærke efter hvor dine egne grænser går og melde klart ud, når han overskrider disse. Når han f.eks. slår dig fordi han er irriteret, så må du gerne sige "jeg vil ikke have, at du slår, det gør ondt" eller "jeg forstår godt, at du er ved, men jeg vil ikke have at du slår" eller lignende.

Du skal også rumme ham, når hans frustration kommer - det vil sige, at når du siger nej til flere æg, når du stopper ham i at røre rundt, for nu er det rørt færdig, når du når at svare på noget før ham osv. - så bryder hans verden samme og det skal du kunne rumme. Det betyder, at du skal kunne holde ud, at han har det som han har det, at du ikke forsøger at lave det om. Det er okay, at han bliver vred og frustreret, det er helt normale følelser, som vi alle kan have. Og at du ikke tager det personligt. I behøver ikke være bedste venner hele tiden :)

Det betyder i praksis, at du nogle gange skal sætte ord på og f.eks. sige "nåå, bliver du bare så ked af det, det er også irriterende". Så han fornemmer, at du forstår ham og så han også kan rette dig "jeg er ikke ked, jeg er sur!" - og så kan I mødes der - "det forstår jeg godt, det var også dumt" - uden at han får sin vilje, men du lytter til ham.

---

---

Andre gange vil det være bedre, at du blot siger nej og lader ham rase ud. Nogle gange vil han, når hans verden bryder sammen, slet ikke kunne håndtere din snak og din kontakt. Det kan være nødvendigt at lade ham få lidt tid til at falde lidt til ro, være i nærheden, vise dig tilgængelig og så være der, give ham mulighed for så at komme på skødet, når han er parat, og I kan der så snakke om, hvad der sker.

Nogle gange kan det også være helt fint, at du går kortvarigt fra ham, at du f.eks. siger "jeg kan mærke, at du har brug for at være lidt alene, jeg går ud i køkkenet, du kan kalde, når du er parat til at snakke" eller lignende. Vær her opmærksom på, at hvis han rejser sig og går efter dig, så er det fordi han har brug for din fysiske kontakt og nærhed, og så skal du naturligvis ikke gå fra ham.

Hvis han sidder på dit skød og bevidst slår dig, så skal du sætte ham fra dig og kort og præcist sige "jeg vil ikke have du slår! Han kan ikke sidde på skødet, hvis han slår dig - igen mærke efter din personlige grænser.

I flyet er det svært - for der er ikke meget plads. Men det kan f.eks. være en god idé, at du inden taler med ham om, hvordan reglerne er når man rejser, læse bøger om emnet osv. og tale med ham om det, som noget helt naturligt. Og naturligvis genopfriske dette, når I så er der. Hvis han så stadig sparker til sædet i flyet, så må du rejse dig med ham, gå væk fra jeres sæde, sætte dig i øjenhøjde og forklare ham, hvad du forventer af ham. Igen vise ham forståelse, det er svært, der er ikke meget plads - men alle skal være der og du vil hjælpe ham. Og så lave en aftale om, hvordan det foregår, når I går tilbage til sædet igen.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre :) Jeg ved ikke om du har min bog "Helens bog om børn og opdragelse" - ellers ville den måske være god at læse:)

Rigtig meget held og lykke med ham fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---