Svar: Sprog og social udvikling - 21 mdr.
Kære Madsen
Tak for dit brev og din meget fine beskrivelse af jeres lille dreng :)
Jeg kan godt forstå, at du bliver ked af det og usikker, når vuggestuens personale igen og igen, flere gange ugentligt gør opmærksomme på, at I hjemme skal være opmærksomme på at træne jeres drengs sprog og hans sociale samvær. Det er ikke særligt positivt, og det påvirker dig naturligvis.
Nu har jeg naturligvis ikke mødt din dreng, men jeg må sige, at ud fra det du fortæller, så er jeg faktisk ikke bekymret. Jeg tænker, at det nok skal komme. Han lyder til at være i en rivende udvikling, han vil rigtig gerne kommunikere, bruger masser af ord og supplerer med fagter og kropssprog, han vil gerne fortælle om sine oplevelser, vil gerne dele det med jer, bedsteforældre osv - og I lytter, gengiver ordene, så han hører dem rigtigt udtalt, I viser ham, at I interesserer jer for det han fortæller osv. Det er så fint alt sammen.
Og ja - generet lyder han ikke til at være og det er rigtig synd, hvis de i institutionen sætter sådan en betegnelse på ham - for det kan faktisk være med til at holde ham i rollen som "den generte". Derfor er det rigtig godt, at du ser noget helt andet og jeg tror, at du har fuldstændig ret, når du fortæller, at han reagerer overfor de lidt mere voldsomme børn, han trækker sig, bliver naturligt usikker og ked af det, når andre børn overskrider hans grænser - det er vel et eller andet sted et sundhedstegn. Leger han med mere ligesindede børn, skærmes han lidt for de lidt mere voldsomme, udadreagerende børn, så leger han jo faktisk rigtig godt og det lyder ikke som om, at han har svært ved at være social...
Den sproglige udvikling er individuel, nogle taler hurtigt, andre taler senere og det skal der være plads til. Det vigtigste er, at man fornemmer at barnet kommunikerer, interesserer sig for sproget og hele tiden udvider sit ordforråd osv. Lidt generelle ting kan man dog godt sætte op og for et barns sproglige udvikling, og for et barn på 18-24 måneder gælder:
- kan følge en opfordring - som når du f.eks. siger "gå ud i køkkenet og hent din kop"
- peger, spørger om ting I ser/møder - hvad er det?
- taler i 2-3 ords sætninger - som "mor fang mig", "mig op" osv. :)
- begynder at kende forskel på mig og dig
- kender sit eget navn og kan sige, hvad han hedder
- kan pege på ca. 10 legemsdele, når du spørger f.eks. "hvor er din næse?"
- har et ordforråd på ca. 200 ord. Alle ...
... ord udtales ikke korrekt.
- kender forskel på "simple" følelser som glad, sur, ked af det - kan sætte ord på, hvordan han selv har det og kan genkende følelsen på et billede.
- kender forskel på bevægelse - kan udpege, hvem der løber, hvem der går og hvem der f.eks. cykler
- kender forskel på lille og stor
- kan tælle til tre
Jeg tænker, at når du ser disse sætninger, så vil du tænke, at det kan jeres dreng godt og derfor er jeg som sagt ikke bekymret :)
Derudover så tænker jeg dog, at du jo altid selv kan ringe til talepædagogen og spørge, hvordan du skal forholde dig. Når nu pædagogerne i institutionen nævner sproget så mange gange, så synes jeg du skal tale med talepædagogen selv - så ved du, hvornår du skal reagere og næste gang du får en kommentar med på vejen, så kan du altid sige, at du har talt med talepædagogen om det:)
Den sociale udvikling er der naturligvis også lidt retningslinjer for - også igen er de normale rammer meget vide, men det kunne se således ud:
- viser mere selvstændighed og egen vilje, ved f.eks. at sige "Nej!" og "Min!"
- kan godt lide at lege alene i kortere perioder, leger stadig ofte ved siden af de andre børn
- kan godt lide at gøre ting selv, vil f.eks. selv spise og ikke mades, siger måske direkte "nej, jeg vil!" eller "vil selv".
- har ofte svært ved at dele med andre
- bruger ofte fysisk kontakt som skubbe, bide eller slå, fordi ordene mangler
- begynder at vise empati, vil gerne trøste, når nogen er kede af det
- kan blive bange for ukendte ting, f.eks. en stor hund, der gør, men kan let beroliges
- er ekstra opmærksom på voksne, som han ikke kender, ser folk an
- kan blive dybt ulykkelig, hvis han oplever, at I vil noget andet, end han vil
- kan være sprudlende glad - humøret kan skifte meget hurtigt
- nyder rutiner og genkendelighed i hverdagen
- har glæde af en puttebamse eller putteklud, der fungerer som substitut for mor og far og som trøst og beroligelse en gang imellem
Når du ser disse sætninger, så tænker jeg, at de også passer rigtig fint på jeres dreng og den alder han har. Han gør mange af disse ting og f.eks. det med empatien er han rigtig god til! Igen tænker jeg derfor, at du skal prøve at tage det roligt - det skal nok komme, han lyder til at være en rigtig dejlig dreng, der er rigtig godt igang med en sund og fin udvikling :)
Jeg håber ovenstående giver lidt ro med på vejen, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.
Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen
Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...
19. februar 2026 | Udvikling | 16 mdr.
Hej Helen. Min søn har aldrig været meget glad for sin far. Min søn elsker...
28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.
Svære afleveringer i vuggestuen
Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...
Viden om børn:
Allergi børn
Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.
Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.
Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!
Venlig Hilsen Mira
P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!








