Annonce

Annonce

Svar: Min dreng har nu i 8 måneder været ekstremt morsyg!


7. marts 2016

Kategori:
Alder:
3 år, 6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Rikke

Tak for din åbne og ærlige beskrivelse af jeres lille dreng og familie:)

Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig, for der er flere ting, som kan spille ind hos jer. Derfor må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du/I kan bruge.

Du fortæller, at I er flyttet og det lyder som om, at det har været en stor omvæltning for jeres søn. Det har ikke været så let at begynde i børnehaven, han har haft brug for tid til at vænne sig til denne nye verden, de voksne og de andre børn.

Held i uheld, så har du i den periode været hjemme og har derfor kunne hente ham tidligt og give ham den tid, han har haft behov for. Det har været guld værd, og det kommer aldrig dårligt igen. Men, årsagen til at du var hjemme, var en sygemelding. Du har været stresset og har manglet overskud - og det har jeres dreng sandsynligvis også kunne mærke. Det er derfor vigtigt at du prøver at vurdere, om han kan have en bekymring for dig. Altså om hans higen efter dig og det at være sammen med dig, kan bunde i, at han vil sikre sig, at du er okay, at du har det godt. Selvom han ikke er så gammel, så kan han godt bekymre sig for dig og for, hvordan du har det.

Du fortæller, at far arbejder mellem 40-50 timer om ugen, og at han er god til at prioritere sin tid med venner om aftenen og i weekenden, når han har fri - I skal overveje, om jeres dreng afviser far, fordi han ikke føler sig prioriteret. Du skriver ikke, hvor meget far reelt er hjemmefra, men der er tydeligt forskel på den tid mor og far bruger sammen med jeres søn - og jeres dreng vil naturligt reagere på ikke at føle sig prioriteret. Derfor kan det være rigtig godt, hvis far og søn kan lave noget sammen, gå til noget sammen, som kun er for dem og hvor mor ikke kan deltage - noget som "drengene gør sammen". Fordi det netop er vigtigt, at de bruger tid sammen, for at opbygge det tætte bånd imellem dem.

Det lyder også som om, at far ofte begynder at trække sig, når jeres dreng afviser ham. Det forstår jeg godt, det er helt naturligt. Men jeres dreng har også en alder, hvor han naturligt vil undersøge, hvad det han gør, gør ved andre. Og det er naturligvis ret spændende at undersøge, hvordan ...


Annonce

... far reagere, når man siger "jeg gider ikke lege med dig" eller "jeg vil have min mor" eller "jeg kan ikke lide far, far er dum". Nogle gange siger han sådan, fordi han vil se fars reaktion, andre gange fordi han måske selv i institutionen oplever afvisning "vi gider ikke lege med dig", og han afprøver dette, for at få løsningsforslag, for at finde ud af, hvordan man skal reagere, når man møder dette.

Derfor er det godt, hvis far kan prøve ikke at trække sig væk. Hvis far f.eks. kan holde fast i at nu hjælper ham færdig. F.eks. "nu hjælper jeg dig med jakken, så kommer mor bagefter". Så far holder fast i, at han sagtens kan bruges, men samtidig også lytter til behovet for mor.

Det er på samme måde rigtig godt, hvis du som mor direkte bakker op om, at far godt kan. At du f.eks. på samme måde kan sige "nu hjælper far dig", så han hører, at du støtter op om, at far er ligeså god som dig. Hvis han mærker, at far trækker sig eller hvis han oplever, at du tager over, hver gang han afviser far, så er det naturligt interessant fortsat at afprøve disse situationer.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det er også vigtigt, at du og far viser, at I er en enhed, at han ikke kan spille jer ud mod hinanden. I skal vise, at I er glade for hinanden. Det er vigtigt, at I holder om hinanden, holder i hånde, kysser, krammer, giver knus. Når I går tur, sidder i sofaen eller bare er derhjemme. Han skal have en fornemmelse af at mor og har har noget sammen. Hvis han vil være med til at knuse, så skal han naturligvis have lov til det, men så knuser I allesammen hinanden:)

Det lyder ikke som om, at jeres dreng som sådan har separationsangst. Det er ikke fordi han ikke kan være uden dig. Separationsangsten er angsten for at du forsvinder – ”er du her også i morgen?”. Det er angsten for at være alene, - hvis han f.eks. ikke tør være på sit værelse, men hele tiden vil være i samme rum som dig, eller hvis han ikke tør være indenfor, når du er i haven.. Hvis der er tale om noget sådan, og det har stået på gennem længere tid, så er det et andet problem, men det lyder ikke til at være tilfældet hos jer...

Jeg håber, du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke til jer alle tre!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

14. oktober 2026 | Opdragelse | 4 år

Suttestop - 4 årig

Kære Helen Min mand og jeg har brug for råd og vejledning. Vores fire-årige...

Læs hele brevet og Helens svar


6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.

Afviser far og håndtering af temperament

Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...

Læs hele brevet og Helens svar


3. oktober 2026 | Opdragelse | 1 mdr.

Ligge selv - 1 mdr.

Hej Helen Jeg vil høre dine tanker omkring at ligge selv som lille barn....

Læs hele brevet og Helens svar


9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.

Selvstændighedsfase og børnehaveopstart

Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...

Læs hele brevet og Helens svar


13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.

Fra enebarn til søskende

Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Allergidisponerede børn

Når man taler om allergidisponerede børn skelner man imellem dobbelt forældre disposition og svær enkeltdisposition.

Dobbelt forældredisposition er når begge forældre har/har haft flerårig, svær lægediagnosticeret behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit, børneeksem eller sikker fødevareallergi).

Svær enkeltdisposition er når en af forældrene og/eller søskende har/har haft flerårig svær lægediagnosticeret, behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit,...

Læs mere i Babylex

Fedtcreme - fedtprocent

Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Du har hjulpet mig med at få min datter til at sove i egen seng og sidenhen på eget værelse og det er bare gået SÅ fint! Jeg fulgte dine råd til punkt og prikke og det virkede fra første aften. Jeg er imponeret.

Tak fra Winnie, mor til pige på 8 måneder


Annonce