Svar: 3 måneder og øjenkontakt

---

Kære Bassepigens mor

Tak for dit brev og dine åbne og ærlige tanker :)

Jeg kan godt forstå, at du er oprigtigt ked af, at ingen tilsyneladende opdagede, at jeres lille pige havde brækket sit kraveben. Det er ikke så udsædvanligt, at det kan ske under en fødsel og hun var jo en fysisk stor pige, så ja - et eller andet sted, så burde hun have været tjekket igennem, når hun græd så meget som hun gjorde.. Heldigvis fandt du årsagen og tiden har allerede arbejdet for jer - der er ingen tvivl om, at din kærlighed til Nynne er stor og at du vil hende det bedste. Det kan man tydeligt fornemme i dine breve og faktisk lyder det som om, at du gør det rigtig godt - og det lyder også som om, at Nynne trives rigtig godt nu.

Det er klart, at den hårde start på livet, vil kunne spille ind på den første tid. Nynne har haft ondt og har ikke haft overskud til ret meget andet end at finde ud af at være i verden - og da hun har grædt rigtig meget, har du måtte skærme dig selv, og jeg tænker, at det er helt naturligt, at du nogle gange er gået rundt med hende, grædende i din favn og det har ikke været muligt for jer, at finde særligt mange rolige stunder, hvor I kunne "kikke hinanden dybt i øjnene" - og det er okay. Din sundhedsplejerske har set hende og hun siger, at hendes øjenkontakt er normal og at Nynne nok skal komme efter det. Og jeg kan mærke, at dit overskud er anderledes nu. Du læser hende og reagerer så fint på hende, så ud fra det du fortæller, så er jeg ikke umiddelbart bekymret.

Du fortælle, at Nynne er blevet god til at holde øjenkontakt, når hun ligger på puslebordet - og det skal du udnytte. Du fortæller også, at når du synger for hende, så følger hun med og hun følger din mimik og dine hænder - super godt! Du fortæller også, at hun er meget optaget af sine hænder, knæ og fødder - hun følger med i alt - alt sammen super og tegn på, at hendes syn er som det skal være. Syng for hende dagligt og gerne sange, hvor du bruger fagter f.eks. Lille Peter Edderkop, hvor du imens du synger bruger dine hænder/fingre som regnen der falder, solen der varmer osv. I løbet af relativt kort tid, vil du måske ...

---

---

... opleve, at Nynne begynder at bevæge sine fingre og hænder, fordi hun gerne vil have, at du synger for hende :) Kontakten lyder ikke til at fejle noget:)

At hun vægrer sig mod kontakt til din moster, til andre i mødregruppen osv. er helt normalt og helt okay. Der er rigtig mange som gerne vil holde hende, vil dikke-dikke, lade hende gå fra arm til arm osv. men det er ikke Nynnes behov, det er et voksent behov. Samtidig begynder mange børn i 3-4 måneders alderen at skelne mere tydeligt mellem om de er hjemme eller ude. Hun fornemmer rummet hun er i på en anden måde end tidligere, hun kan se længere, følger f.eks. far med øjnene, når han kommer ind i stuen. Og hun skelner også tydeligt mellem, om hun er i mors eller fars favn - eller i favn hos en fremmed, bedsteforældre eller lignende. Mange børn vil faktisk græde i denne alder, hvis andre forsøger at holde dem eller kikker for meget på dem. Og hun skal have lov til at være hos dig, spejle dig i det du gør og opleve dig, som sin sikre base.

---

---

Og ja - du skal ikke jage hendes blik, men give hende tid til at være klar. Du kan hjælpe hende med at fokusere på dig, når hun f.eks. har spist og skal bøvses af. Du kan sætte dig med hende foran dig, læne fødderne på sofabordet og bøje i dine knæ, så hun sidder med ryggen op af dine lår og med ansigtet mod dig (du kan se denne flaskestilling i min bog "Helens bog om Amning & Flaske"). Hvis du har lys bag dig, kan det være lettere for hende at se dig. Hvis du har et stort billede bag dig, vil det dog ofte interessere hende at kikke på billedet, så nogle gange vil hun naturligt kikke forbi dig. Du må så med dine lyde og mimik fange hendes interesse igen, og når hun er parat, så vender hendes blik tilbage til dig igen:)

Der er intet i det du skriver, som får mig til at tænke, at Nynne skulle være kognitivt bagud, være mindre kvik eller have et dårligt syn... Er du stadig i tvivl, så kontakt din sundhedsplejerske igen eller drøft det med jeres læge. De vil naturligt bedre kunne vurdere hendes kontakt, end jeg kan via brevkassen:)

Jeg håber, at ovenstående giver lidt ro med på vejen, fortsat held og lykke med hende:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---