Svar: Afslutning på overgangsperioden/udtrapning af modermælkserstatning
Kære førstegangs mor
Tak for dit brev :)
Nogle børn vil selv trappe ud af flaskerne, men de fleste børn gør det ikke af sig selv. Her er du nødt til at trappe mængden af mælk ned og øge indtaget af skemad og rigtig mad. Nogle gange ender børn med at drikke så meget mælk, at man taler om mælkedrankere - det er når barnet drikker så meget mælk, at det ikke har appetit til anden og mere sufficient mad. Står det på for længe, kan barnet begynde at mangle næringsstoffer, fordi kosten er for ensidig.
Du skriver, at din datter ikke spiser grød og det kan naturligt godt spille ind på hendes efterspørgsel af modermælkserstatning. Grød mætter jo normalt rigtig godt i maven og hvis hun ikke føler sig rigtig mæt, ja så vil hendes lyst til mælk naturligt være større. Det er generelt en god idé at tilbyde en godnatgrød, som en fast del af putteritualet, med den alder din datter har nu - den mætter hende nemlig ekstra til natten, så mælkemængden naturligt kan blive skruet ned. Men hvis hun nægter grød, så er det jo sådan... Kan du ikke prøve med havregryn med lidt mme på i stedet? Du kan også tilbyde hende en moset banan før hun skal sove...
Du kan naturligvis også prøve at give vælling aften og sen aften. Vælling mætter mere end modermælkserstatning og det tæller med i mælkeregnskabet. I stedet for mme kl 19.30 og kl 23.30 kan du godt prøve at give vælling. Vælling er i princippet det samme som en tynd grød og det kan måske godt mætte hende så du kan få skåret mængden af mme i flasken tidlig morgen ned.
Det vil være rigtig godt, hvis det netop er det, du forsøger. Altså giver hende mindre og mindre i flasken tidlig morgen. Fjerne bare 10 ml af gangen, så det sker ganske gradvist og så hun stille og roligt vænnes til, at hun ikke behøver så stor en flaske om natten. Samtidig med at du skærer mælkemængden ned tidlig morgen skal du så berolige hende med dine hænder, nærhed osv. så hun får en ny måde at finde ...
... roen på og hjælpes videre i søvnen på. Og netop dine hænder, kærtegn osv. skal så gerne hjælpe hende fremover.
Du må også gerne prøve at introducere en putteklud hos hende nu, du skal dog ikke regne med at hun vil bruge denne bevidst før hun er mellem 12-18 måneder gammel, men den kan godt introduceres nu. Den vil så kunne hjælpe hende efter 1 års alderen, ligesom du til den tid også kan putte hende med en bamse, slaskedukke eller hvad hun nu kan synes om, - noget som på sigt vil fungere som substitut for dig og far, når hun skal passes ude.
Det vil være fint, hvis din datter lige nu får 3 flasker i døgnet (ca 500 ml), og når hun bliver 10 måneder, vil det være rigtig fint, hvis hun får 2 flasker (ca 400 ml) - det kan være mme eller vælling. Når hun bliver et år, bør hun trappe yderligere ud, så hun "kun" får 1 flaske og stille og roligt trappes denne så også ud, og i stedet hjælpes hun til at sove med lidt mme af en kop, banan, får børstet tænder, puttes til natten med godnathistorie, sang, putteklud, bamse osv. Hvis hun har spist og drukket godt dagen igennem, så bør hun til den tid ikke længere have behov for væske om natten. Er hun nogle gange tørstig, kan hun naturligvis blive tilbudt lidt vand, men det bør være små mængder. Det er ikke meningen, at hun skal drikke ligeså meget vand om natten, som hun drikker mælk nu...
Hvis hun er sulten eller tørstig om dagen, skal du naturligvis sikre hende mad og væske her. Hun skal altid have mad, når hun beder om mad (om dagen). Det er vigtigt at lytte til dette, fordi det er hendes begyndende indre fornemmelse af mæthed og sult, og det er vigtigt, at hun får denne fornemmelse. Du bør ikke begynde at give hende morgenmad kl 05, da du så risikerer at hun vil vågne op her fordi hun netop er sulten. Det er derfor godt at holde fast i at morgenmaden først serveres omkring kl 07, eller hvad rytme I nu har.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Astma
Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.
Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...
Boel-prøve
Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.
Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







