Svar: Potty træning
Kære forvirrede mor
Tak for dit brev, jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig :)
Det at blive renlig er en fysiologisk proces, og som udgangspunkt skal jeres dreng kunne holde sig i mindst 3 timer, før I kan begynde at arbejde på at smide bleen. Derudover har renlighed tre faser:
I første faser kommer han og fortælle, at han har tisset eller lavet i bleen og beder om at få en ny ble på.
I anden fase er han opmærksom på, når det sker og siger f.eks. "nu tisser jeg".
I tredje fase, når han at sige til lige inden - og det skal gå rigtig stærkt med at nå toilettet eller potten i tide.
Det er helt okay, at I lige nu har taget bleen af ham - det kan være med til at skubbe lidt til faserne, fordi han mærker at han tisser og derfor får lidt fornemmelse for, hvad det er for signaler, han skal lægge mærke til og reagere på. MEN ellers er jeg ikke tilhænger af at I tager bleen af ham - jeg er helt enig med jeres institution om, at han nu skal bruge "pull-ups", altså buksebleer, der trækkes op og ned som et par underbukser.
Derudover skal I nu indføre faste toilettider. I skal ikke spørge ham "skal du tisse?", for så kan I være sikre på, at han siger nej og tisser få minutter efter. I stedet skal I tage ham i hånden og følge ham ud på toilettet og sige f.eks. "kom vi skal lige tisse inden vi kører", som en helt fast regel, der gælder jer alle - I tisser af, før I kører hjemmefra.
De faste toilettider kan ligge som det første, når han står op om morgenen og som det sidste før han skal i seng. Toilettiden om aftenen må gerne ligge i forbindelse med aftenbadet, hvor han alligevel får alt tøjet af. I løbet af dagen skal han tisse før han løber ud for at lege, i forbindelse med måltiderne, før I kører op for at handle eller lignende. Og altså cirka med 3 timers interval.
Når bleen skal ...
... beholdes på og bruges som et par underbukser, så er det fordi det giver ham en oplevelse af succes. En tør ble betyder, at bleen kan bruges igen, og hvis den er våd, så gør det ikke noget, så skifter I den bare. En ble suger også godt, så selvom han har nået at sige til og alligevel har dryppet lidt, så behøver han ikke få skiftet bleen fordi der er lidt dryp i den - altså succes. Får han dryppet i sine underbukser skal de altid skiftes og at tisse i bukserne er altid et nederlag, og det er ikke befordrende for renlighedstræningen. Først når bleen har været tør flere dage og uger i træk og I er sikre på, at der ikke sker uheld, så prøver I at fjerne den helt og stadig skal I opfordre ham og hjælpe ham med at huske toilettet.
Det kan derudover være en rigtig god idé at læse bøger om emnet, fordi det kan være lettere at tale om personerne i bogen og samtidig kan det give ham lidt idé om, at I forventer, at han nu er nået dertil. Han bliver måske også opmærksom på, at de andre bør i institutionen ikke alle sammen bruger ble, og at det med renlighed er noget naturligt, og noget alle skal igang med på et tidspunkt - og nu er tidspunktet nået til ham:)
Det bedste er, hvis han selv kommer og siger, at han gerne vil bruge toilettet og har lyst til at forsøge - det er bedste udgangspunkt, hvis I på den måde kan samarbejde om det. Det er også vigtigt, at I køber et toiletsæde og evt. en fodskammel, så han føler det trygt at sidde på toilettet og kan slappe af i kroppen, når han sidder der. Det er vigtigt, at han sidder ned, - også når han skal tisse. Først når han er ældre, kan han stå op og tisse:) Nogle børn er også mere trygge ved at bruge en potte og I skal naturligvis vælge det, som I tror vil være mest trygt og den største succes for jeres dreng :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
1. oktober 2026 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen Min datter på 2 år og 7 måneder har nu været blefri i 4 måneder....
30. juli 2026 | Renlighed | 21 mdr.
Kære Helen Vores søn på 21 måneder har netop haft en længere periode hvor...
9. juni 2026 | Renlighed | 19 mdr.
Hej Helen Vi har overvejet om vores søn på 19 måneder er ved at være klar...
Viden om børn:
Regnslag
Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.
Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.
Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.
Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...
Efterfødselsreaktion
Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.
Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









