Svar: Begyndende skævt kranie
Kære Maria
Tak for dit brev og tillykke med den lille dreng :)
Din drengs kranieknogler er meget bløde, og de tager derfor facon efter, hvordan han ligger. Det er vigtigt, at han puttes på ryggen, når han skal sove - det er vigtigt for at forebygge vuggedød - men det er samtidig vigtigt, at du drejer hans hoved skiftevis til højre og venstre, for at forebygge at han han ikke får et fladt baghoved, ligesom hans ene side af hovedet ikke skal blive mere flad end den anden side af hovedet.
Nogle børn får en vane, en foretrukken side, så når de ligger på ryggen og sover, så drejer de hovedet til samme side hver gang - her er du nødt til at gå ind og styre, hvilken side hans hoved bliver drejet til. Hvis hans foretrukne side f.eks. er den venstre side, så skal du "tvinge" hans hoved til at kikke til højre. Det kan du f.eks. gøre ved at tage en sok, fylde den med grødris og på den måde lave en tung pude. Den ligger du ved hans hoved, og så holder den hovedet, så ansigtet kikker til den side, du ønsker.
Du skal være opmærksom på, hvordan du ammer eller giver flaske. Hvis du ammer, er det vigtigt, at du bruger for skellige ammestillinger. Hvis du giver flaske, er det f.eks. vigtigt, at du ikke altid giver ham flaske med højre hånd, fordi presset på hans hoved, hver gang han spiser, så vil være til samme side. Det samme gælder, når du bærer ham rundt. Det er vigtigt, at du skifter mellem at bære ham på din højre og venstre arm.
Det er også vigtigt, at du lægger ham på maven så meget som muligt, når han er vågen. Når han ligger på maven er der ikke noget pres på hans hoved, og du undgår derfor at hovedet bliver fladt. Han kan ligge på ...
... maven hen over dine lår, han kan ligge på maven hos dig, på et tæppe, hen over ammepuden eller du kan lægge ham på maven i forbindelse med at du skifter ham.
Du skal passe på ved brug af autostol. Den skal naturligvis bruges i bilen, fordi det er sikkerhedsmæssigt nødvendigt, men du skal ikke bruge den indedøre. Det samme gælder f.eks. skråstol - det er bedre at undvære denne og så lægge ham på maven på et tæppe på gulvet.
Du skal altså hele tiden være opmærksom på i hvilken retning din drengs hoved vender, både når han er vågen og når han sover. Og du skal hjælpe ham med at dreje hovedet til hans ikke foretrukne side. Og ja - du har naturligvis ret i, at hvis han så altid ligger med hovedet til den side, så risikerer du at han bliver flad der - derfor skal du hele tiden gå ind og kikke på hans kraniefacon og prøve at vurdere, hvordan du lejrer og bærer ham bedst. Hvis det er svært for dig at se det og vurdere det, så spørg din sundhedsplejerske eller læge til råds. Netop fordi hans kranieknogler stadig er meget bløde, så kan du nå at rette det op nu og det vil være super godt. Det er ikke farligt, men det ser naturligt pænest ud, hvis han har en fin rund hovedfacon:)
Det er super godt, at du er opmærksom på at få løsnes hans nakke og halssener, så han ikke at den grund holder hovedet i en fast stilling - og i takt med at han får løsnet op her og du arbejder med at han også skal dreje hovedet til sin ikke foretrukne side, så vil han naturligt ofte selv begynde at kikke både til højre og venstre.
Jeg håber, du kan bruge dette lidt videre. Jeg glæder mig til at følge jeres lille familie videre frem :)
Rigtig meget held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
Tænder
Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.
De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.
Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...
Børn i bilen
Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:
1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.
2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.
3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.
4....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









