Svar: Vågner om aftenen

---

Kære trætte moro til to dejlige piger :)

Tak for dit brev og tusind tak for dine søde ord til mig om mine svar - jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig.

Der er sandsynligvis to ting, der især spiller ind hos jer:

1) Afhængighed af at blive vugget/hoppet med på bolden
2) Udvikling af farefornemmelse

I forhold til jeres datters afhængighed af "hoppebold", så kan man naturligvis godt vælge at smide bolden ud af vinduet og beslutte sig for, at nu er det slut. Men I kunne også godt prøve, om I stille og roligt kunne få behovet for bolden minimeret.

Som jeg læser dit brev, så falder jeres datter i søvn i egen seng og behøver her ikke at blive hoppet med, hun kan altså godt overgive sig til søvnen uden bolden. Men når hun har sine opvågninger i løbet af natten, så har hun lært og vænnet sig til, at hun skal op i jeres favn og I skal sidde på bolden med hende - og hoppe. I har forsøgt at holde hende i armene, gå rundt med hende osv. men det har ikke samme effekt, hun har brug for "hoppe bevægelsen".

Det kunne godt være en idé, at I forsøger at tage det i etaper. Det vil sige, at stadig lader hende komme op i favn, så hun kan mærke jer og i første omgang derfor arbejder på, at hun skal lære at sove uden at hoppe. I må gerne, som I gør nu, starter med at sidde på bolden, men I skal kun hoppe på den, hvis hun klynker og giver utilfreds lyd fra sig. Hvis hun er stille, så sidder I stille på bolden. Det vil sige, at hun klynker og I hopper, men når hun er stille, så sidder I stille, hun klynker igen og I hopper lidt igen og lige så snart hun er stille, så sidder I atter stille. På den måde kan hun lærer at falde i søvn, uden at hun behøver blive hoppet med.

Når hun kan det, så kan I så gå over til at lære hende at sove, uden at hun behøver komme op i jeres favn. Hun kan med fordel få en putteklud, en sovebamse eller lignende, som skal bruges hele dagen - både når hun sover hjemme og i vuggestuen og som også følger hende i bilen, når I er i sofaen, når hun er træt, ked af det osv. Meningen er at klud/bamse stille og roligt skal fungere som substitut for jer.

I kan derfor starte med at putte hende med klud/bamse om aftenen og lade det være en del af det at trøste hende, når I om aftenen/natten er nødt til at tage hende op. Stille og roligt afkortes så behovet for at komme op i favn, hun kommer op, trøstes, falder til ro og hjælpes tilbage i egen seng igen, så hendes tid i favn bliver mindre og mindre. Og tilsidst skal I gerne nå dertil, hvor I slet ikke behøver tage hende op, men hvor hun hjælpes videre i søvnen med klud/bamse i sengen, hvor hun fra begyndelsen er puttet.

Jeg tænker, at det måske kan lykkes på denne måde for jer - og gerne inden for rimelig tid (læs uger).

Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med jeres datter lige nu. Netop i 18-20 måneders alderen har de fleste børn en periode hvor de sover rigtig dårligt. Mange børn har i denne alder svært ved at overgive sig til søvnen, og mange børn vågner også med skrig, og kan græde ulykkeligt om natten. Det handler om at børn i ...

---

---

... denne alder begynder at have mere farefornemmelse.

Farefornemmelsen betyder, at hun lige nu oplever verden større og mere farlig - hun klatrer op, og finder ud af at hun ikke selv kan komme ned, hun løber hurtigt og falder, slår hul på knæet osv. Hun oplever modstand fra andre børn, at de tager legetøjet fra hende, skubber til hende, nogen bider måske, og hun møder også modstand fra jer, I holder fast i hende, så hun ikke løber ud på vejen, I siger mere "Nej!" i løbet af dagen osv. osv. Alt sammen med til at give en spirende farefornemmelse og en uro, når hun skal sove og også om natten.

Alt hvad hun oplever i løbet af dagen skal bearbejdes, og hun har naturligt svært ved at slippe en dag fyldt med oplevelser. Når alt bearbejdes, så betyder det, at hun drømmer ekstra meget - og derfor kan hun vågne op, græde, nogle gange skrige - faktisk kan det virke som om, at hun næsten kan have mareridt i denne alder, og mange børn får i denne alder også anfald af natteskræk...

Det er super godt, at I om aftenen prioriterer at sidde hos hende, holde hænder på hendes krop, hjælper hende med at falde i søvn i sin seng. Ligesom I naturligvis skal gå ind til hende, berolige og betrygge hende, når hun vågner om aftenen og er ked af det. Tryghed er vigtigere end noget andet og er udgangspunktet for gode sovevaner senere hen.

Nogle familier har glæde af det, som jeg kalder for "stryge-tøj-metoden". Det går ud på at I stiller jer og laver noget praktisk i nærheden. Altså gennemfører et dejligt og trygt ritual med godnathistorie osv., og når det så er tid til at gå, så vil det være godt at være i nærheden og lave noget praktisk. Det kan være at stryge tøj eller lægge tøj sammen. Hun skal kunne se jer, så I skal stå på værelset eller være lige uden for døren.

---

---

Når I står i nærheden kan I give hende masser af verbal kontakt og berolige hende med ord, men uden at sidde med hende eller sidde direkte hos hende. Imens du står og stryger kan du således sige "jeg er lige her, læg dig ned skat, mor passer på dig, nat-nat" eller hvad du nu vil sige.

Det at være i gang med noget praktisk som at lægge tøj sammen eller stå og stryge tøj, signalerer at der ikke sker noget spændende nu. Mor og far har noget kedeligt at lave, der er ikke noget sjov for dig. Hun får på den måde en fornemmelse af, at I ikke bare sidder og venter på at hun skal sove.

Hun kan også kalde på dig "Moar?!" og du kan svare "ja, jeg er lige her, sove nu skatterpige", så hun igen og igen hører at det er det, hun skal, men samtidig er tryg ved det, fordi du ikke går fra hende, du er der, passer på hende.

På den måde kan hun lærer at sove i sin seng, forbinder sin seng med at sove. Hun har her stadig sin putteklud/puttebamse, I småpludrer, hjælper hende til ro med beroligende ord på afstand - og når I så i løbet af aftenen når ind til hende, hjælper hende med at overgive sig til søvnen igen, så bruger I samme ord, samme bamse/klud osv. så der er genkendelighed og dermed tryghed.

Jeg håber du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---