Svar: Overvægtig baby 9 mdr - Mad og søvnrytme
Kære Astrid
Tak for din dagsplan :)
Jeg synes det ser super fint ud og meget aldersvarende. Du tilbyder din dreng variation af forskellige fødevarer - han får grød, grøntsagsmos, kød, fisk, pasta, ris, kogte grøntsager i stykker, ligesom han også får frugt, bær og brød. Det er alt sammen super!
Du varierer også mellem mme og vand af kop, som drikkelse. Det er også rigtig godt. Det er vigtigt, at han lærer at drikke vand. Det er super flot, at han er i stand til at klare sig uden flaske fra kl 19 - det er der ikke ret mange børn i hans alder, der kan - og det er jeg sikker på, at mange vil misunde dig. Du må meget gerne holde fast i dette, det er rigtig fint, at han får to flasker i døgnet - før middagslur og før putningen om aftenen. Ialt får han 450 ml mme her og det er tilstrækkeligt til at dække hans behov for jern. Derudover tilbyder du så lidt mme af kop før han puttes om formiddagen og bruger også lidt mme i hans grød om morgenen - jeg synes det lyder super fint!
Jeg er helt enig i, at du skal komme lidt smør eller andet fedtstof på hans boller og rugbrød, så han ikke skal spise det tørt, men det er fint, at du skraber det - han behøver ikke "tandsmør".
Han må også meget gerne få sovs om aftenen - det kan være en måde at sikre ham lidt fedtstof på og variere mellem de forskellige typer af fedtstof, uden at du på den måde energiberiger hans mad ved at tilsætte ekstra fedt. Lad hans mad tage udgangspunkt i den mad, som I voksne selv spiser. ...
...
Vælg også de fede fisketyper som makrel, hellefisk, laks, sild, ørred - så han får naturlige fedstoffer den vej igennem. Også avokado indeholder "sundt fedt" og den kan fint bruges som smørbart pålæg.
Jeg mener som udgangspunkt ikke at små børn skal sættes på kur og med den alder jeres dreng har, så vil han motorisk naturligt være rigtig godt igang og være meget aktiv. Det er vigtigt, at hans behov for energi bliver tilstrækkeligt dækket og han må ikke gå rundt og være sulten.
Hvis du er i tvivl om hans behov, så tænker jeg (som nævnt i mit tidligere svar), at det vil være rigtig godt, at drøfter overvægt/vægttab med jeres læge og evt. får henvisning til en diætist, hvis der skal ske yderligere ændringer. Dagsplanen som du sender i dag, ser dog umiddelbart rigtig fin ud og det ser ikke ud som om, at jeres lille dreng mangler noget:)
Med hensyn til to eller tre lure, så vil det, at han starter dagen tidligt og derfor er nødt til at sove sin formiddagslur tidligt ofte gøre, at han ikke kan klare sig igennem eftermiddagen uden en lille ekstra lur - og det er helt okay. Hvordan det går i vuggestuen, må I se til den tid. Måske vil han blive så overvældet og træt af alle de nye input, at han vil begynde at sove en længere formiddagslur og derfor sove sin middagslur senere - og dermed kunne springe den 3. lur over - det må tiden vise. Lige nu skal du gøre det, som du fornemmer fungerer bedst for både ham og dig:)
Håber du kan bruge dette lidt videre:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Arp
Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.
Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.
Evt. arp...
Udstyr til nyfødt - tjekliste
Når du er gravid og første gang besøger en babyudstyrsforretning, så kan du blive helt svimmel over alt det udstyr du kan købe. Tænk fremad når du skal vælge - meget babyudstyr er dyrt og bruges kun i kort tid. Derfor kan visse ting med fordel købes brugt, eller måske kan I låne eller arve. Det kan godt betale sig.
En tjekliste over babyudstyr, som kan være godt have have klar før fødslen:
- Autostol - nødvendigt, hvis I skal fragte baby i bil fra sygehuset og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











