Svar: De første tænder og lidt om eftermiddagsmad og aftengrød
Hej med dig
Tak for dine spørgsmål og tillykke med de tre flotte tænder! :)
Du skal ikke børste tænderne sen aften, hvor din dreng sover godt. Det vil være rigtig godt, at du børster hans tænder 2 gange dagligt - morgen og aften. Du bør bruge en lille smule tandpasta, når du børster hans tænder, men ganske lidt.
Det anbefales, at du børster hans tænder efter aftensmaden, altså inden du lægger ham i seng, ligesom nu. Når du børster hans tænder, før du tilbyder ham flaske, så vil mælkesukkeret ikke kunne trænge ind i tænderne på samme måde, netop fordi tænderne er rene. Så længe børn får mælk om natten, uanset om det er modermælk eller modermælkserstatning, er det derfor vigtigt, at tænderne er rene, når barnet bliver lagt i seng. Hvis tænderne ikke er rene, når barnet tilbydes flaske eller bryst om natten, så vil mælkesukkeret kunne gøre mere skade.
Med hensyn til snacks, så anbefaler jeg flerkornsgrød med frugtmos og frisk frugt og bær i hænderne til børn i 7 måneders alderen. Når din dreng bliver 8 måneder og bedre til at tygge, vil det være rigtig fint at tilbyde ½ bolle med smør, ost, frisk frugt osv. Han kan også få kogte grøntsager og lignende. Og da han lyder til at være god til at tygge og klarer mad i små bidder allerede, så kan du variere mellem grød og brødhapsere og supplere med frugt og grønt (kogt). Nogle børn nyder også at få lidt frugtmos eller en frugtgrød med lidt modermælkserstatning på om eftermiddagen.
I takt med at din dreng bliver ældre, så skal mængden af modermælkserstatning trappes ned. I 7 måneders alderen passer det ofte rigtig fint med 4 flasker ...
... i døgnet. Når han bliver 8-9 måneder, vil det ofte være passende at skære ned til 3 flasker i døgnet, og jeg anbefaler ofte, at de tre flasker ligger før middagslur, aften og sen aften. Det betyder, at flasken tidlig morgen trappes ud.
Samtidig vil børn i 8-9 måneders alderen ofte gerne spise mere og mere mad selv og de begynder tit at protestere over skemaden og over at blive madet. Det er super fint, men mange børn vil i den alder stadig have svært ved helt at koordinere deres bevægelser og også svært ved at tygge sig igennem mad med bid. Det betyder, at de bliver ekstra trætte og ikke får spist helt nok, fordi det kræver for stor koncentration for dem. Derfor er det godt i denne alder fortsat at supplere med grød og grøntsagsmos - og jeg anbefaler derfor ofte at man i denne alder (altså tidligst fra 8 måneders alderen) indfører en godnatgrød, som en fast del af barnets putteritual.
Godnatgrøden er således med til at fylde barnet lidt ekstra op, så han ikke går sulten i seng, og samtidig giver den ekstra mæthed til natten, så man kan trappe ud af mælken og begynde at undvære flasken tidlig morgen. I 8 måneders alderen kan man derfor have en aftenrytme, der ser således ud:
Aftensmad ca kl 18
Herefter kommer han i bad, frotteres godt i håndklædet, smøres med creme osv. efter behov.
Tilbydes en godnatgrød ca kl 19.30, får børstet tænder
Flaske og puttes til natten 19.45-20.00
Sen aften 23-24: Flaske og sover herefter uden yderligere mælk til næste morgen, hvor dagen så starter med morgengrød.
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Vaccination
De danske sundhedsmyndigheder anbefaler følgende vaccinationer:
- 3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1
- 5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2
- 12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3
- 15 mdr.: MFR 1
- 4 år: MFR 2 (pr. 1. april 2008)
- 5 år: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
- 12 år: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3
Orlov
Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.
I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








