Svar: Forsat søvnproblemer
Kære du
Tak for dit brev :)
Jeg kan godt forstå, at du synes det er uholdbart. Det er det bestemt også - du skal naturligvis ikke amme hele natten og ingen af jer, hverken du eller din lille dreng, har glæde af at han ligger med brystet i munden hver nat.. han har lige så meget brug for sammenhængende søvn, som du har. Derfor forstår jeg godt, at du tænker, at en kold tyrker er nødvendigt.
Det kan også godt være, at det er nødvendigt hos jer - men, før du fjerner brystet fra den ene dag til den anden, så synes jeg, at du skal få din dreng tjekket igennem af en øre-næse-halslæge. Det er vigtigt at tjekke, at han ikke har problemer med ørerne. Det kan være forklaringen på, at han søger dit bryst hele natten - og øreproblemer behøver ikke nødvendigvis vise sig om dagen...
Ørelægen kan også tjekke, om jeres dreng har problemer med hævede polypper eller andet - det kan også være en forklaring. Snorker han f.eks. når han sover? Det kan være tegn på hævede polypper, men det vil ørelægen kunne se.
Det er altså vigtigt, at I får jeres dreng grundigt tjekket igennem, så du sikrer dig, at der ikke er en fysiologisk årsag til, at han søger dig og dit bryst hele natten. Hvis lægen siger, at han er sund og rask og intet fysiologisk kan finde, så skal du lære din dreng, at bryst og mor er to forskellige ting. Det ved han godt nu - han forstår godt, at han f.eks. kan bide dig i brystet og få en reaktion fra dig, på den måde forstår han godt, at mor og brystet hænger sammen, men I er ikke det samme:) Og du skal derfor vise ham, at selvom han skal undvære brystet, så betyder det ikke, at han ...
... skal undvære dig. Du kan stadig være der, give ham masser af nærhed og tæt fysisk kontakt, han får masser af mor, men brystet får han ikke.
Hvis dette er helt umuligt, så kan det være nødvendigt, at du lader far tage over. Normalt anbefales 3 nætter. Du kan sove i et andet rum og far kan sove med jeres dreng i soveværelset. Far kan putte med ham, give ham masser af nærhed, kramme ham, lade ham kravle rundt på sig, holde om ham osv. Hvis du ikke er der, så er amning ikke muligt - han kan blive tilbudt lidt vand, men ikke for meget - han skal ikke lære at drikke en masse vand om natten, men skal lære at sove helt uden.
I bør også tilbyde ham en godnatgrød, som en fast del af putteritualet, så I sikrer jer, at han ikke vågner fordi han er reelt sulten. Det er vigtigt, at han er fyldt godt op med mad, når han puttes. Du må også gerne amme ham om aftenen, før han bliver puttet, ligesom du også kan amme ham sen aften, før du selv går i seng - MEN derefter tager far så over.
Det er altså ikke sikkert, at du behøver tage en fuld kold tyrker og stoppe amning helt fra den ene dag til den anden. Måske kan du amme to gange (aften og sen aften) og derefter lade far tage over. Det kan også være rart for dig. Når du ammer så meget, som du gør - så kan du risikere at få en brystbetændelse, hvis du pludselig holder helt op med at amme. Det vil din krop ikke kunne finde ud af. At bibeholde amning to gange i døgnet, kan derfor også være for din skyld:)
Jeg håber, at du kan bruge dette videre, rigtig meget held og lykke fortsat:) - og ja, nogle børn sover desværre ikke igennem før de er 2-3 år... :(
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.
Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
Viden om børn:
D-vitamin
Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.
Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.
Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...
Bøvse
Når babyer spiser, sluger de ofte en masse luft. Derfor har mange brug for at bøvse efter et måltid.
Den nemmeste måde at dit barn kan komme af med luften på er hvis du lægger barnet op mod skulderen og klapper eller stryger forsigtigt på ryggen. Hold barnet så højt, at barnets arme bliver løftet, så har luften lettere ved at komme ud.
Du kan også sidde med barnet foran dig på dit skød eller lægge barnet på din underarm og gå lidt rundt.
Spædbørn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











