Brev:
Meget sparsom nattesøvn pga. sutteafhængighed

Kære Helen.
Tak for dit svar for efterhånden nogle måneder siden. Vores søn Andreas er nu 6 måneder og en uge og er en dejlig, glad og trivsom lille dreng.
Jeg skriver, som hovedårsag, fordi han er blevet meget afhængig af sutten for at falde i søvn, og det giver rigtig mange opvågninger om natten. Det er startet for ca. uger siden. Indtil da har altid kun vågnet for at blive ammet og altid lagt sig til at sove igen. Han vågner ofte med 1-2 timers mellemrum natten igennem og har brug for trøst. Vi kan godt få ham til falde til ro ved at tage ham op og trøste ham, men i det han bliver lagt ned i sin seng bliver igen ked af det, men falder til ro når han får sutten. Hvis jeg ammer ham er han mere tilbøjelig til at acceptere at blive uden sutten igen.
Vi er begyndt at lægge en lille bamse ned til ham som sutteklud, men indtil videre ved han tydeligvis ikke hvad han skal bruge den til. Han finder ofte ro ved sin godnatsang men det er jo heller ikke så holdbart om natten.
Hvad kan vi gøre for at hjælpe ham til at ”tage bamsen til sig?”
Han er også meget afhængig af sutten til sine middagslure, som han tager i barnevognen. Er det bedst at starte med at vænne ham af med en af de natlige amninger? Eller starte med at vænne ham til at falde i søvn uden sut?
Han er begyndt på skemad for fem uger siden (5 måneder gammel) og trives godt med det. Han spiser det meste, vi serverer for ham. Han spiser som regel mellem en halv og ¾ deciliter og er altså endnu ikke oppe på, hvad jeg kan forstå er en fuld portion for hans alder. Jeg har selv tænkt, at det er ok, når han alligevel spiser med vellyst og interesse. Han vil gerne sidde med lidt frugtstykker eller en ristet rugbrødsbjælke i hånden. Som regel bruger vi ca. 20-25 minutter på at spise, så han ikke lyst til at sidde mere. Han får lige nu fire måltider dagligt. Tre hovedmåltider og mellemmåltid med lidt frugtmos. Han er 71 cm lang og vejer 8,5 kg (for to uger siden hos lægen). ...
...
Skal han op en fuld portion før vi kan regne med at får mad nok til at sove 5-6 timer i streg?
Han har ikke så nemt ved at drikke vand og fejlsynker det ofte. Han bliver tilbudt vand ved hver måltid samt et par gange i løbet af dagen ved siden af, enten af en tudekop eller et æggebæger. Det lykkes ofte at han får en tår med æggebægret med, men det er også ofte her han fejlsynker. Vi har prøvet at give ham vand på sutteflaske uden det store held. En enkelt gang har han drukket 20 ml men ellers har han aldrig villet acceptere sutteflasken, hverken til MME eller vand.
Hvor meget mælk har han brug for for at få opfyldt sit væskebehov?
Jeg har læst i din bog om mad og børn at børn i 7 måneders alderen ofte kan klare sig med ca. 4 amninger i døgnet. Forudsætter det, at de drikker vand i stedet?
Jeg har indtil nu ammet ca. 7 gange i døgnet og prøver at få det ned på 6 gange i døgnet.
Vores døgn ser ca. sådan her ud:
07.00-07.30: Vågner og ammes lidt (kun fra det ene) bryst for at tage den værste tørst fra natten
08.00-08.30 morgenmad, havregrød med revet æble
9.00-9.30, ammes puttes til formiddagslur. Ofte dagens længste lur. Varer ca. to timer
12.00 frokost og leg
13.00-13.30 ammes, puttes til middagslur, varer ca. 1,5 time
15.00-15.30 frugtmos, sidder med små frugtstykker
16.30-17.00 ammes, sen lur, varer ca. 45 min til 1 time
17.30 -18.30 aftensmad (prøver at holde det inden kl. 18 men tiden skrider ofte lidt for os om aftenen)
19.30-20.00 puttes, pusles, synger godnatsang og ammes
22.00-23-00 ammes, han vågner ofte kl. 22 og har her brug for trøst for at sove. Vi prøver med at tage ham op trøst, læg igen, ellers sut. Hvis han ikke vil det ammer jeg ham selvom jeg helst vil vente til kl. 23.
02. Ofte brug for trøst. Her lå den amning jeg prøver at fjerne.
04-05 ammes
Ved godt det er lidt en pose ”blandende bolscher”. Glæder mig til at høre hvad du siger.
Med venlig hilsen
En træt og dog fortrøstningsfuld mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
17. marts 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Gå fra 3 til 2 lurer og god vågentid
Kære Helen Min datter er 7,5 måned og jeg føler nu at hun er klar til at...
2. februar 2026 | Sygdom | 7 mdr.
Hej Helen Tak for alle dine svar :) Min datter er nu 7.5 måned og vi har...
Viden om børn:
Babyalarm
Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.
Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.
De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...
Lægeundersøgelser baby og børn
I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.
Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







