Svar: Håndmad til baby
Kære Marie
Tak for dit brev :)
Det lyder som om, at I er kommet godt i gang med skemaden, dejligt:)
Det er en god idé at give børn mad i hånden og de fleste børn er klar til det omkring 6 månedersalderen, så du må prøve at vurdere, om jeres dreng kan klare det allerede nu:) Det kræver teknik og en vis bevidsthed, at kunne føre hånden til munden og holde den der, imens man sutter og gnasker løs:)
Gummerne vil naturligt klø, når tænderne er på vej. Her kan det hjælpe at få en ristet rugbrødsbjælke eller en anden form for brødskorpe at gumle på. Rugbrødsbjælker kan være at foretrække fremfor hvedeskorper, da rug har et lavt indhold af gluten.
I 6 måneders alderen vil barnet også blive mere bevidst om at bruge sin mund til forskellige ting, og det er vigtigt at imødekomme dette og den udvikling barnet befinder sig i. Det at bruge sine gummer, tygge og gnaske i noget gør, at barnet får øvet sig mundmotorisk. Samtidig lærer barnet, at det man putter i munden kan smage forskelligt og netop det at motivere barnet, give barnet lyst til at smage og undersøge med munden er vigtigt i forhold til lysten til at spise skemad.
Du kan give din dreng agurk. Det er et gammelt husmoderråd mod ømme gummer ved tandfrembrud. Dertil kommer, at agurk let kan skæres i en ring. Skær en skive på 1.5 cm tykkelse, fjern kernerne i midten, så det bliver til en ring og sæt den på din drengs tommelfinger. Det vil hjælpe ham til at holde på den og gnaske på den.
Børn i 6 måneders alderen begynder ofte helt naturligt i deres udvikling at bruge deres mund mere. De begynder her at lave læbelyde og bruger deres tunge - drejer den rundt i munden, stikker den frem osv. De bruger også deres stemme mere og mere, kan skrige i høje ...
... og skingre toner og kan modsat også øve de dybe toner langt tilbage i svælget. At tilbyde barnet mad i hånden, som barnet kan putte i munden, sutte på, smage på, gnaske i, opbløde med spyt osv. er derfor en god idé i forhold til deres øvrige udvikling.
Det er dog meget vigtigt, at du altid har din dreng under opsyn, når han sidder med mad i hånden. Og du bør også udskifte madstykket, når det bliver for gnasket. Han kan meget hurtigt få bidt et stykke af, som kan sætte sig fast i halsen på ham. Derfor er det vigtigt, at du hele tiden er opmærksom på at give ham noget, som han nogenlunde kan finde ud af at spise, og lige nu betyder det helst noget, som er blødt.
Det vil sige en appelsinbåd eller et stykke melon (som du evt. holder imens han sutter på det) - og undgå f.eks. æblebåde, som er hårde og som knækker meget let. Undgå også frugt/grønt med skræl som f.eks. på tomater og vindruer, som kan sætte sig fast i halsen (hele vinduer er i øvrigt et no go). Grøntsager bør koges. Du kan f.eks. koge blomkål og broccolibuketter, som han kan sidde med i hånden, han må også gerne få en kartoffelbåd, som er bagt i ovnen - gulerod skal du passe på med - en rå gulerod kan han få bidt stykker af og det kan være farligt. Men igen - lige nu er det måske lidt for svært for ham også med de kogte grøntsager, men på sigt kan dette også bruges som håndmad.
Det er også en mulighed, at du lige nu bruger et frugtnet, baby safe feeder eller lignede. Det er en slags pose eller beholder, som du kan komme forskelligt frugt og bær i og hvor barnet så sidder og sutter på det igennem posen...
Banan vil jeg anbefale, at du giver ham moset, når han ikke er ældre end han er:)
Håber du kan bruge dette videre, rigtig god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Pas godt på babynumsen i sommervarmen
Varme sommerdage er dejlige, men de kan hurtigt genere de små babynumser. Varme, fugt og friktion er desværre en sikker opskrift på en rød og irriteret hud under bleen.
For at bevare en normal og sund hud i bleområdet, er det vigtigt at tænke daglig forebyggelse ved bleskift. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...
22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.
Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
Viden om børn:
Vugge - møbel
En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.
Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.
Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.
Kærlig hilsen Stine