Svar: Mad og søvn / dagsplan baby 8 mdr
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Dagplanen som du sender ser umiddelbart rigtig fin ud. Du fortæller dog, at din dreng aldrig selv siger stop og at du holder mængden af mos/grød på ca. 1 dl. og derudover serverer mad i stykker, brødhapsere osv. Jeg tænker, at du skal prøve at give ham mere mad. Han må gerne spise større portioner og det kunne være, at han så ville søge brystet mindre. Det er en forudsætning for at kunne undvære mælk/bryst om natten, at han får mad nok hele dagen igennem.
Jeg vil også anbefale dig, at du indfører en godnatgrød, som en fast del af hans putteritual. Det er rigtig fint med badet om aftenen, og det må du meget gerne bibeholde. Efter badet, vil det dog være rigtig godt, hvis du kan tilbyde ham en havregrød, flerkornsgrød eller mysligrød, som kan fylde ham ekstra op til natten. Det vil sige, at jeres aftenrytme kan se således ud:
17.30: Aftensmad med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta. Der er både mad i stykker og også mos. Vand af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten.
Tilbydes godnatgrød ca kl 18.45, sammen med vand af kop eller evt. mme af kop. Får herefter børstet tænder, hvis han har fået tænder:)
Ammes og puttes til natten 19-19.30 og må stadig gerne ammes fra begge bryster, hvis han viser behov for dette.
Sen aften 23: Ammes igen, også her må han gerne ammes fra begge bryster, hvis han kan og viser behov - men derefter bør han ikke ammes yderligere....
Det vil være relevant med 3 amninger i døgnet nu. Disse tre amninger kan ligge før middagslur, aften og sen aften. De kan dog også ligge aften, sen aften og tidlig morgen. Du skriver, at der ikke er længe til jeres dreng skal begynde i vuggestue, hvilket betyder, at han så vil være adskilt fra dig om dagen. Det betyder, at han så enten skal have modermælkserstatning før sin middagslur eller at du kan amme ham aften, sen aften og tidlig morgen. Hvis du vælger sidstnævnte løsning, så er det "kun" amningen kl 01.30, som du nu skal trappe ud af. Det burde dog også være ...
... muligt, hvis han har fået aftensmad, godnatgrød og er ammet både aften og sen aften...
Det er vigtigt, at du er opmærksom på, at han ikke falder i søvn med dit bryst i munden eller i din favn. Hvis han er afhængig af bryst eller favn for at sove, vil han naturligt søge dette igen og igen hele natten. Du skriver, at han falder fint i søvn af sig selv til lur både dag og aften - og det skal du således holde fast i. Vær opmærksom på, hvilke rutiner du bruger om dagen og forsøg at føre disse over til natten. Hvis han f.eks. puttes i sovepose om dagen, kan det være en idé at bruge denne om natten, men naturligvis sikre, at han ikke får det for varmt. Hvis han puttes med putteklud, så skal denne også bruges hele døgnet...
Det vil være rigtig godt, hvis du efter amning sen aften kan putte ham i egen seng, så han ligger på afstand af dig og ikke kan dufte din mælk. Jo tættere han er på dig fysisk, jo større sandsynlighed er der for, at han vil søge brystet og at amningen vil fortsætte. Så efter amning, vil det være rigtig godt, at du putter ham over i egen seng, hvor han så kan sove videre og ikke forstyrres af duften af din mælk.
Ellers er løsningen at du lirker brystet mere og mere ud, så han stadig får bryst, falder til ro, hjælpes til at sove videre, men langsomt lærer at han ikke behøver mælk for at sove. Samtidig med at du afkorter amningen mere og mere, skal du berolige med dine hænder, kærtegne ham, holde ham i hånden, putte ham med en klud, lulle ham i søvn på en bestemt måde og netop denne rutine skal så tage mere og mere over, så du fremadrettet netop kan lulle ham ind i søvnen uden brystet men med klud og kærtegn.
Så mere mad i løbet af dagen, indføre en godnatgrød, amme ham 3 gange i døgnet, sikre at han ikke falder i søvn med dit bryst og i din favn, afkorte amningen kl 01.30 mere og mere og sætte noget andet (kærtegn osv.) i stedet, som stille og roligt så tager mere og mere over:)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke med ham :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.
Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
Viden om børn:
Colostrum (råmælk)
Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.
Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.
Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...
Appetit
Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.
Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.
Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











