Svar: Gode råd til at rejse med baby
Hej med dig
Tak for dit brev :) Det lyder dejligt med en rejse til Tyrkiet:)
Når I skal af sted, vil jeres dreng være 9-10 måneder gammel. Det er en aktiv alder og for at turen ikke skal blive for kedelig og lang for ham, vil det være godt, hvis du kan medbringe lidt forskellige former og legetøj, der kan bruges netop i et fly. Det vil sige undgå legetøj med små "dippedutter", der kan falde på gulvet... En bog med billeder af ting, som han kender fra hverdagen, kan være en idé. Vælg gerne noget nyt, som han ikke har set før:) Hvis I kan passe hans sovetid ind, så han kan sove lidt undervejs, kan det være rigtig praktisk.
Du skal være opmærksom på især op- og nedstigninger. Han vil ikke kunne trykudligne trykket i ørerne selv, som du kan. Derfor vil det være rigtig godt, hvis du kan give ham en flaske eller lægge ham til brystet, så han naturligt synker. Hvis han sover på det tidspunkt, så er det helt fint og du skal ikke vække ham. Hvis han er forkølet (det er jo årstigen:)), så kan det være en god idé at medbringe lidt saltvand, som du kan dryppe hans næse med.
Det kan også være en god idé at medbringe et par små pakker rosiner, en mandarin eller lignende, som han kan sidde og spise. Det kan mange børn rigtig godt lide, der går lidt tid med det og samtidig kan det også være med til at trykudligne.
På selve feriemålet skal I være opmærksomme på sol og varme. Han skal smøres med solcreme, skærmes for solen med tynde bomuldsbluser, lange bukser osv. I skal være særligt opmærksomme på ikke at være i solen mellem kl 12-15, hvor solen er stærkest - her skal han sandsynligvis sove til ...
... middag, så det kommer til at passe fint :)
Med hensyn til væske og mad, så kan han godt få mad fra restaurantens buffet, ligesom I også selv spiser af den. I må gå ud fra, at maden er i orden, og at I ikke bliver syge:)
Han bør tilbydes vand fra flaske - også hvis du vil koge lidt grød eller lignende til ham på værelset - I bør ikke bruge vand fra vandhanen.
Køb eller giv ham generelt frugt, som kan skrælles. Pas på med salat og lignende - det er vigtigt, at frugt og grønt er skyllet i flaskevand og ikke vandhanevand. Pas også på med isterninger i drikkelse. Hvis I spiser på hotellets område burde dette som sagt ikke være et problem.
Jeres dreng må gerne få lidt ost, som del af en varieret kost, og han må også gerne få gedeost og fetaost en gang imellem. Du skal dog være opmærksom på saltindholdet, som godt kan være højt, derudover vil jeg til så lille et barn vælge oste, som er fremstillet af pasteuriseret mælk.
Kakao - hvorfor? :) Som udgangspunkt bør du ikke søde din drengs mad med sukker, kakao, vanille eller andet. Små børns smagsløg er ikke påvirkede af kaffe, flere år med stærk krydret mad, vin osv. Der skal faktisk ikke ret meget smag til, og barnet fornemmer smag meget bedre end os. Det er normalt ikke nødvendigt at tilsætte f.eks. kakao til barnets mad, og det vil være rigtig godt, at din dreng ikke vænnes til chokoladesmag, når han ikke er ældre... hvis du gerne vil give ham lidt sødme og smag, vil det være bedre, at du tilbyder ham forskellige typer af frisk frugt og bær.
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke og rigtig god rejse, når I når så langt! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Viden om børn:
Æteriske olier
Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.
Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.
I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...
Selleri
Fra 6 mdr´s alderen vil mange børn nyde at spise flere rodfrugter, da de smager af noget. Selleri er en rodfrugt.
Rodfugter har en naturlig sødme og denne kommer især frem, hvis rodfrugterne bages i ovnen. Du kan lave mos af rodfrugter og du kan også give dit barn større stykker af bagte rodfrugter, som det selv kan spise - rodfrugter er vigtige som en varieret del af både din og barnets kost.
Du skal dog være opmærksom på at selleri indeholder nitrat og det bør...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


