Svar: Frygt for aspergers eller anden udviklingsforstyrrelse

---

Kære W´s mor

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres lille dreng:)

Du fortæller, at W har skiftet børnehave. Du fortæller, at han har klaret skiftet rigtig fint. Det går fint med bussen og han har uden større problemer accepteret de nye børn og voksne. Det er rigtig godt.

Du fortæller også, at I tidligere har haft et udvidet samarbejde med institutionen. Der hvor han gik før, havde han svært ved at følge en fælles opfordring og gik meget sine egne veje - og pædagogerne mente at det var lidt for hyppigt, at han reagerede så selvstændigt og egenrådigt som han gjorde. Og det lyder lidt som om, at dette også gælder det nye sted. Spørgsmålet er naturligvis om det er noget iboende jeres dreng eller om det også skyldes skiftet til ny institution og det at skulle vænne sig til nye rutiner osv. Selvom han har klaret skiftet godt, så kan han naturligt stadig godt have brug for tid til at finde ud af det hele.

Nogle børn har svært ved skift. Det kan der være mange årsager til. Det samme gælder også det at knytte sig til andre børn. Alle børn har brug for at lege, brug for legekammerater, og det er naturligvis rigtig dejligt, hvis man har en bedste ven. Men ikke alle børn får en bedste ven i børnehaven eller i skolen, nogle gange skal bedstevennen findes et andet sted - hos jer er bedstevennen måske K, som han leger med hjemme...

Det er naturligt svært for mange børn at fortælle om deres dag og hvad de tænker, føler, har oplevet osv. Børn lever i nuet og de kan simpelthen ikke huske, hvad der er sket. Det er også rigtig svært at vide, hvad det er I gerne vil høre. En samtale med ham kan måske godt forløbe sådan:

Hvad har du lavet i dag? Ikke noget særligt.
Hvem har du leget med? Ikke nogen.
Har du kørt på cykel? Ja.
Var det sjovt? Ja.

Og det behøver der slet ikke være noget unormalt i. Nogle gange vil det være rigtig godt ikke at stille en masse spørgsmål. Nogle gange vil det være bedre, at du f.eks. selv fortæller om din dag, hvad du har oplevet, lavet osv. og det kan så gøre, at han selv får lyst til at fortælle noget. Det kan også nogle gange fjerne den frustration som naturligt kan opstå, når han ikke ved, hvad han skal svare dig...

Hans voldsomme vredesudbrud skal han have hjælp til at håndtere og som udgangspunkt skal I her vise ham det, som I gerne vil lære ham. Jo mere roligt I kan tage det, jo mere rolig vil han naturligt også selv blive. Jo mere I skælder ud, råber osv. jo mere vil han naturligt også begynde at råbe.

Det er vigtigt, at han føler sig lyttet til. Det er helt naturligt, at børn kan blive frygteligt frustrerede, når de får et nej til noget de rigtig gerne vil, eller når noget går dem imod. Derfor skal vi naturligvis overveje, hvorfor vi f.eks. siger nej, og hvordan vi siger nej. Og det starter ofte med at lytte - det er en rigtig god idé, at du forsøger at høre, hvad det er han beder om, hvad det er han vil eller ikke vil - og at du viser ham, at du lytter, at du interesserer dig for, hvad han siger osv. så ...

---

---

... han føler sig forstået. Det er lettere at acceptere et nej, hvis man føler sig lyttet til og forstået.

Jeg sammenligner det ofte med, at du f.eks. går ind til din chef, der er noget du er utilfreds med, noget du er ked af eller noget du gerne vil opnå - det kan være, at du f.eks. gerne vil have lønforhøjelse. Din chef kan møde dig på to måder:

1. Hvad vil du? Det kan der ikke være tale om. Hold dog op med at skabe dig! Det er da utroligt så stædig du er. Hvorfor skal du altid brokke dig. Sæt dig ud og tænk lidt over, hvordan du opfører dig og kom tilbage, når du kan finde ud af at opføre dig ordenligt ...! Eller måske med en trussel "hvis ikke du laver dit arbejde nu, så får du ingen frokostpause".

Eller 2. Hvad sker der? Hvad er det du vil? Hvorfor bliver du så vred? Hvad handler det om. Kom lige ind, sæt dig ned og lad os tale sammen, lad mig høre, hvad det er ...

Hvis du bliver mødt som i eksempel 1, så vil du føle dig afvist og svigtet. Men bliver du mødt som i eksempel 2, så vil du føle dig lyttet til og forstået. Du bliver ikke afvist, og du bliver ikke svigtet - heller ikke selvom du ikke får din vilje. Det er ikke sikkert at du får lønforhøjelse eller hvad det nu er - men det har rigtig stor betydning, at du føler dig mødt og lyttet til :)

---

---

Når hans verden bryder sammen, så er han ikke i stand til at lytte til dig. Han kan ikke høre, hvad du siger og kan ikke følge dine ord, hele hans krop er i kaos. Derfor skal du i den situation ikke tale alt for meget til ham, men bare være der, vise ham at du forstår ham og kan rumme hans frustration. Nogle gange vil han også have brug for at kunne være lidt alene og du kan f.eks. sige "jeg går lige ud i køkkenet, jeg kommer ind til dig igen om lidt" eller lignende. Så han får mulighed for at slappe lidt af på egen hånd. Andre gange vil det være nødvendigt at du tager ham på skødet, holder om ham, vugger ham og bare er der med et stille "sssåå skat, sssåå".

Det spiller naturligt også ind på hans overskud om dagen, at han ikke sover særlig godt om natten. Jo bedre søvn han har, jo flere kræfter får han naturligt - jo mere træt han er, jo lettere vil "bægeret flyde over". Det er derfor godt, at I forsøger at hjælpe ham til så god en søvn som muligt og sikre, at han er tryg når han skal sove og også når han vågner af drømme om natten.

Når alt dette er sagt, så synes jeg dog også, at det er vigtigt at tage din bekymring alvorligt. Jeg synes derfor, du skal tale med pædagogerne i børnehaven, om de bekymringer du har. Der er knyttet en børnepsykolog til din drengs børnehave, og det er netop en børnepsykolog, som skal på banen for at vurdere, om dine bekymringer er relevante. Jeg kan se på kommunens hjemmeside, at børnepsykologerne også tilbyder, at forældre kan henvende sig, hvis "du oplever, at dit barn udvikler sig på en bekymringsvækkende måde: fx udviser adfærdsvanskeligheder, virker ustyrligt...".

Jeg håber, du kan bruge dette lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---