Svar: Frokost til baby på næsten 7 mdr
Kære Annette
Tak for dit brev :)
Det er bestemt ikke helt skævt det du gør:) Jeres dreng må meget gerne få rugbrød med forskelligt pålæg til frokost, hvis han allerede kan spise det, og det lyder sådan. Det lyder rigtig fint, at du både giver ham kød, fisk, avokado, ærtemos, humus og lignende. Du kan også nogle gange bruge rester fra aftensmaden, mose grøntsager og bruge netop grøntsagsmos som smørbart pålæg. Og det er rigtig fint, at du derudover supplerer med lidt mos på en ske, så han fyldes lidt ekstra op:)
Du kan godt overveje, om du kan rykke hans morgengrød frem, så han f.eks. tilbydes grød allerede kl 7.30-8. Det giver mulighed for også at introducere et mellemmåltid formiddag i form af frugt, før han puttes til sin formiddagslur. Hvis han sover længe, kan du også slå morgenmaden og mellemmåltidet sammen, så han f.eks. får grød med frugtmos og frisk frugt i hånden ca kl 9 som nu.
Det er meget fint med de 4 flasker i døgnet - tidlig morgen, før middagslur, aften og ...
...  sen aften. Det er helt relevant, når han er 7 måneder gammel. Når han bliver 8-9 måneder, vil det være rigtig fint, hvis du kan skære ned til 3 flasker i døgnet. Jeg vil umiddelbart anbefale, at du her bibeholder flaske før middagslur, aften og sen aften, så det er flasken tidlig morgen, der trappes ud og i stedet får han så en morgengrød, når han står op. Det kan være en fordel at bibeholde flasken før middagsluren kl 14, det gør det lettere for dagplejer at putte ham på en god måde og sikrer ham en godt lang lur. Samtidig vil det at fjerne mælken fra tidlig morgen ofte sikre et lidt bedre indtag af morgengrød fra morgenstunden.
Du fortæller, at han af sig selv er begyndt at spise mindre sen aften og tidlig morgen, og det vil være rigtig fint, at du også af den grund vælger at fjerne morgenflasken først. Flaske aften og sen aften vil ofte være med til at give en bedre og mere sammenhængende nattesøvn.
Jeg håber, du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud?  Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Sygt barn
Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.
De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.
Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.
Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...
Regnslag
Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.
Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.
Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.
Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
 
			







