Brev:

Har måske svært ved at overskue for meget socialt

Hej Helen.

Jeg skriver vedrørende min datter, som blev 6 år i november.
Hun er startet i skole her i august og det går rigtig godt. hun er glad for at komme der og da vi var til trivselssamtale fik vi at vide, at hun klarer det rigtig fint i skolen både socialt og fagligt og at hun ikke havde nogen problemer med koncentration, at høre en besked, udføre en opgave osv.

Jeg er dog alligevel en smule bekymret for min datter. Jeg kan se at hun i mange sammenhænge trækker sig fra sociale relationer og jeg kan se på hende, at hun bliver meget meget træt, hvis hun er i nogle relationer, hvor hun ikke er 100 % tryg.

Min datter har ikke nogen bedste veninde. Hun har en dreng og en pige, som hun leger mest med i sin klasse, men hun har ikke en bedste veninde på samme måde som vi kan se mange af de andre piger knytter sig til hinanden og er meget slyngveninde-agtige. Hun har aldrig på den måde dyrket det at være veninder - heller ikke i børnehaven - og det er som om hun ikke sådan helt er med på pigeting, såsom prinsesser, pynteting, strutskørter osv. Der har netop været diskofest på skolen, hvor pigerne i klassen er helt oppe at køre og skal danse og synge til Rasmus Seebach osv. og min datter spiller lidt med på det, men jeg kan se, at det ikke kommer fra hjertet og det er aldrig noget hun vil gå op i, hvis hun er alene. Jeg tænker nogen gange at hun bliver lidt ekskluderet fra pige/veninde fællesskabet på den bekostning.

På trods af dette er hun meget vellidt og der er mange forskellige børn fra både SFO'en og hendes klasse som gerne vil have en legeaftale med hende, så det er ikke unormalt at hun kan have 2 legeaftaler i løbet af ugen.

Hun har som sagt to fra klassen, som hun falder rigtig godt i med. Når hun leger med dem, leger de altid med bamser, dukker, katten, lillebror og laver historier, hvor der sker alt muligt- Det kører virklig fint og de bruger fantasien helt vildt og de opbygger nærmest universser, hvor der sker alt muligt mystisk.

Men når hun har legekammerater med hjem, er det samtidigt ikke unormalt at hun trækker sig fra legen og legekammeraten leger med min søn i stedet. Ingen sure miner eller noget - bare som om hun ikke kan overskue mere leg.

Når hun har legeaftaler med et barn, som ikke lige er en af de to hun kender allerbedst, kan det godt gå lidt i hårdknude for hende. Hvor jeg kan se på hende, at hun er meget meget træt (røde øjne, bleg, og svært ved at fokusere sit blik - så altså virkelig udmattet) og hvor hun slet ikke kan overskue at indgå i en leg. Jeg har så nogle gange sagt til hende at nu har hun legekammerat med hjem og at så skal hun også prøve på at lege med hende, hvor til hun så ret ordret svarer at det bare er meget svært for hende at kunne finde ud af at lege, når hun har legekammerater med hjem, som hun ikke kender så godt. Og det kan jeg sagtens sætte mig ind i. Det svarer jo måske til, at jeg en eftermiddag efter arbejde, skal have besøg af én, som jeg ikke kender særlig godt og skal sidde og samtale i et par timer - det ville jeg også synes er hårdt.

Min datter siger aldrig selv nej til en legeaftale, så det skal ligesom være min vurdering og min beslutning, om hun kan overskue at have legeaftaler i løbet af ugen. Det gør det lidt sværere, synes jeg. De sidste par gange hun har haft legeaftaler med nogen af de ...

... børn, hun ikke kender så godt, har jeg sørget for at organisere legen mere, så det ikke bliver hendes ansvar, at legen kører godt. Altså hvor jeg simpelthen er med i legen og spiller eller tegner med dem og hvis de så kommer igang med noget har jeg sluppet det lidt og ladet dem lege selv og så går det meget bedre.

I de situationer hvor hun er tryg - det er hun bl.a. med sine fætre og kusiner og med min venindes børn - bliver hun ikke på samme måde træt, men hun trækker sig ofte fra legen og leger alene, mens fætre, kusiner og min søn leger sammen. Hun er ikke ked af det eller føler sig udenfor, det er som om det er et valg hun tager - at hun bare ikke har lyst til at lege med dem lige på det tidspunkt. Ofte inviterer de andre hende ind i legen og spørger om hun ikke vil være, hund, politimand eller hvad det nu kan være, men hvor hun så bare siger - Nej, ikke lige nu eller lignende.

Hun er og har altid været lidt af en enspænder, som godt kan lege med andre, men hvor det virker til at hun trives bedst med at lege selv og hvis hun føler sig for udfordret i legen, trækker hun sig.

Jeg var med hende i skole en dag - og der er virkelig knald på i sådan en 0. klasse og jeg kan se, at hun gør det samme som vi også fik at vide af børnehaven, at når der er for meget larm og konflikter omkring hende lukker hun sig inde i en bobbel og så går hun ind i sin egen lille legeverden. Da jeg var med i skolen, var jeg der i en dobbelt legetime - og der var virkelig mange konflikter mellem børnene - og min datter var sådan lidt med i legen til at starte med, men hun flyttede sig fra den ene lille gruppe børn til den anden med det samme, der var optakt til den mindste konflikt og til sidst var det som om, hun gav lidt op og hun stillede sig over til nogle dukker og begyndte at lege selv.

Det blev en lidt lang smøre og jeg håber ikke det er alt for rodet.

Jeg tror min største bekymring går på, om hun har svært ved at indgå i nære relationer (taget i betragtning at hun trækker sig så meget fra leg og ikke på samme måde som de andre piger i klassen, knytter sig tæt til én anden pige)

Eller at hun har et lidt dårligt selvværd, hvor hun trækker sig fra leg, fordi hun bliver usikker og simpelthen ikke tør engagere sig i andre og i leg, som hun ikke er 100 % tryg ved.

Min mand har ikke samme bekymringer som mig. Han synes det er udtryk for at hun er god til at mærke, hvor meget hun magter og tænker at hun bare er en enspænder og lidt konfliktsky. Jeg kæmper selv med dårligt selvværd og ensomhed og min mand mener, at det måske mere er de følelser, jeg kommer til at se i min datter uden at det er reelt - hvilket jo også kan give god mening.

Men under alle omstændigheder kunne jeg godt tænke mig at blive klogere på, hvad og hvilke følelser, der ligger bag ved hendes måde at være sammen med andre børn på, så jeg kan støtte hende bedre. Når hun har haft legeaftaler med nogle af de børn hun ikke kender så godt, enten hos os eller hos dem, kan hun godt være meget ked af det og andre gange meget vred uden at hun kan sige hvad der præcist er galt og jeg har svært ved at hjælpe hende med at sætte ord på det, da jeg heller ikke helt forstår, hvad der sker. Ofte er det måske også bare fordi hun er meget træt efter en legeaftale og derfor skal der ikke så meget til at slå hende ud.

Hilsen

Læs Helens svar »

Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare

Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

18. november 2025 | Opdragelse | 6 år, 7 mdr.

Svære afhentninger i fritten

Kære Helen Tak for svar på det sidste brev, som jeg sendte til dig. Det gav...

Læs hele brevet og Helens svar

20. september 2025 | Diverse | 6 år

Flytteovervejelser og skolestart/skifte

Kære Helen Mig og min kæreste er forældre til en sund og rask dreng på 6...

Læs hele brevet og Helens svar

13. maj 2025 | Sovevaner | 7 år

Samsovning - div. spørgsmål

Kære Helen Vi har to dejlige drenge, der netop er fyldt 7 år og 9 år. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar

25. april 2025 | Udvikling | 5 år, 6 mdr.

Skole parathed

Hej Helen. Jeg har en pige der skal starte i skole i år. Hun er født i...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: