Svar: Hvor meget kød og fisk. Og vegetar måltider.
Kære Ditte
Tak for dit brev, rigtig fint at du skriver tilbage:)
Normalt skal der mere end en tsk kød eller fisk i en portion mad, når jeg anbefaler dig, at starte med denne mængde, så er det fordi jeres dreng har svært ved mad med lidt mere struktur og bid, og den sparsomme mængde er for at vænne ham til dette gradvist. Lige nu vil det være rigtig fint, at mosen er mild og cremet og blot med lidt struktur i form af lidt kød eller fisk - gradvist kommes mere og mere i, og maden får naturligt mere og mere bid. Og hen af vejen kan du nøjes med at mose grøntsager med en gaffel:)
Det anbefales at give børn fra 6 måneders alderen kød og fisk i grøntsagsmosen og også gerne som pålæg, når de begynder at spise brød. Kød og fisk giver blandt andet barnet protein, fedt, jern, zink, d-vitamin...
Når vi siger, at børn skal spise varieret, så betyder det, at de skal tilbydes følgende:
- Brød, gryn, kartofler, ris, pasta
- Frugt, grøntsager
- Kød, fisk, ost, æg
- Fedtstof
- Mælk
Det anbefales, at hvert måltid indeholder brød, gryn, kartofler, ris eller pasta samt grøntsager og/ eller frugt. Når man giver kød, så bør der varieres mellem forskellige typer kød - kød fra kylling, kalkun, okse, svin, kalv og lam. Når man giver fisk, så varieres der mellem de forskellige slags, og barnet bør tilbydes både mager og fed fisk. Der bruges også kød og fiskepålæg på brødhapsere.
Det anbefales, at hovedmåltiderne indeholder enten kød ...
... eller fisk, men jeres dreng behøver ikke få kød eller fisk til alle måltider. Og hvis I hos jer f.eks. har en kødfri aften et par gange om ugen, så tænker jeg, at det er helt fint - han kan så evt. have fået lidt kød eller fisk til frokost :) Det anbefales blandt andet at bruge kød eller fisk i måltiderne, fordi det er en vigtig kilde til jern. Af samme årsag kan det være en god idé at bruge mme i grød og mos.
Når du laver vegetariske retter, må jeres dreng altså gerne spise dette. Det er dog vigtigt, at du er opmærksom på at sammensætte hans kost, så hans behov bliver tilstrækkeligt dækket. Det kan f.eks. gøres ved at sikre ham protein via æg, mme, bønner, linser, forskellige frø og kornprodukter, mange grøntsager osv.
Der skal varieres mellem forskellige fedtstoffer og overvejende vælges vegetabilske olier, hvor smagen passer ind.
Vegetarer har ofte højere indtagelse af jern end ikke-vegetarer, men når man er vegetar har man ofte et indtag af non-hæm-jern, som optages dårligere end hæm-jern. Derfor kan det være svært at dække behovet for jern, hvis jeres dreng kun får vegetarkost. Dette kan I dog afhjælpe ved at bruge mme i madlavningen, ligesom jeres dreng kan få kød og fisk på sit brød osv. når I når dertil. Du fortæller, at far spiser kød, så det lyder for mig som om, at I hos jer fint kan kombinere kosten og sikre jeres drengs behov.
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Vitaminer præmatur
Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:
D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:
Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.
Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...
Vegetar og veganer
Lever du vegetarisk og spiser du varieret, så vil du sædvanligvis få tilstrækkeligt med protein og andre næringsstoffer - også selvom du f.eks. ammer. Jo flere fødevarer du udelukker fra kosten, jo større er risikoen for fejlernæring, og hvis du f.eks. ikke spiser æg, mælkeprodukter og andre produkter fra dyr, kan det få betydning for dit barn.
Børn, der ernæres vegetarisk eller vegansk med ingen eller sparsom brug af mælkeprodukter og æg, skal ammes eller have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











