Brev:
Afviser mor - 19 mdr.
Hej Helen.
Jeg har brug for lidt sparring og råd.
Jeg ridser lige situationen op. En uge før jul fik vi at vide ved en nakkefoldsscanning at fostret havde en misddannelse (udposning på maven) og at tallene for tri 18 var ret dårligt. Ved biopsien stod det klart at det var tri 18 og lægerne gjorde meget ud af at tydeliggøre for os, hvad dette indebærer. Vi valgte derfor at bede om abort. Denne blev foretaget kirurgisk lillejuleaften uden komplikationer.
Vi blev begge enormt kede af det, men jeg har nok været mest ramt og har kæmpet med at holde sammen på mig selv ugen inden og ugen efter aborten. Samtidig har Laura været hjemme på juleferie, så det har været en udfordring at hænge sammen i hendes nærvær. Jeg har kunnet parkere gråd til når hun ikke var der, men selvfølgelig har hun kunnet mærke på mig og os, at der var noget galt. Hendes far har dog været fantastisk med hende; leget og været nærværende, ligesom mormor og morfar også har givet hende nogle gode timer.
Jeg har nogle gange, hvor vi har ligget og nulret med noget, fortalt hende at mor var ked af det, fordi der var noget galt med maven som lægerne skulle hjælpe med. At det nok skulle blive godt igen. Og at det ikke var hendes skyld at mor var ked af det. Jeg ved ikke om det er åndssvagt at jeg gjorde det, men jeg har tidligere set hvor store, intense øjne hun laver, når jeg har fortalt om den dag hun kom til verden eller når jeg bare fortæller, hvordan vores dag er forløbet.
Det aktuelle er, at hendes far som sagt har været fantastisk. Og stadig er det. Og faktisk så meget at hun meget ...
... eksplicit fravælger mig. I nat gik jeg ind til hende - når faren ikke er afsted på arbejde, tager han nætterne - og da hun så mig skreg hun "nejnejnej" og da jeg tilbød hende sut og vand blev hun endnu vildere. Da jeg lagde en hånd på hendes ryg for at berolige hende, kastede hun sig væk og gjorde det meget tydeligt at jeg ikke skulle røre hende. Da jeg lidt senere på natten kom ind gentog det sig og hun begyndte at kalde på far. Det har jeg aldrig oplevet før.
Min frygt er selvfølgelig at hun fravælger mig, fordi jeg har været lidt vingeskudt (omvendt er det nok også et sundhedstegn at hun vælger dem, der er bedst for hende og ikke på en eller anden måde føler at det er hendes opgave at gøre mig glad) og at vi ikke finder hinanden igen. Omvendt, så ved jeg også at børn har perioder, hvor de vælger den ene til og tydeligt den anden fra. Jeg vil bare så nødigt negligere hendes reaktion til at-det-er-meget-normalt hvis det faktisk handler om en reaktion på den periode som vi lige har været igennem? Giver det mening?
Hvordan kan jeg agere i det her? Jeg prøver at vise, at det er helt ok at hun vil sin far og sørger for at byde mig til/være tilgængelig (og vi har da også skønne stunder - særligt når far er ude, men når far er her, så er det til ham, at dukken bliver vist mm.)...
Det skal lige siges, at jeg i nogle dage har haft det mere ok. Har om halvanden uge samtale v. psykolog for at få styr på mit. Jeg har endnu ikke kunnet tale med nogen om forløbet, tanker og følelser, så har valgt at "parkere" det ved en udenforstående.
Med venlig hilsen
Line
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
2. maj 2025 | Sovevaner | 21 mdr.
Kære Helen, Vi håber, du kan hjælpe os med at skabe en kortere og endnu...
2. maj 2025 | Udstyr | 22 mdr.
Kære Helen Som du ved, så har vi store udfordringer med storesøsters (22mdr)...
13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...
10. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Reaktion på at være blevet storesøster
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om min datter på 22mdr som er blevet...
4. april 2025 | Sovevaner | 22 mdr.
Opfølgning på opvågninger om natten - 22mdr
Kære Helen Tak for dit svar vedr. mit brev om min datters opvågninger....
Viden om børn:
Navle
Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.
Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...
Stå selv
Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.
Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.
At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tusind tak for din plan for dagen, både hvad angår søvn og mad. Det er lykkes os at overholde din plan og det har været guld værd. Nu sover vi alle sammen meget bedre om natten.
De sidste 3 uger, har han faktisk kunne sove fra kl. 20 til 06 hver nat - og det er fantastisk, før vågnede han en gang i timen!
Tak fra drengens forældre