Brev:
Afviser mor - 19 mdr.
Hej Helen.
Jeg har brug for lidt sparring og råd.
Jeg ridser lige situationen op. En uge før jul fik vi at vide ved en nakkefoldsscanning at fostret havde en misddannelse (udposning på maven) og at tallene for tri 18 var ret dårligt. Ved biopsien stod det klart at det var tri 18 og lægerne gjorde meget ud af at tydeliggøre for os, hvad dette indebærer. Vi valgte derfor at bede om abort. Denne blev foretaget kirurgisk lillejuleaften uden komplikationer.
Vi blev begge enormt kede af det, men jeg har nok været mest ramt og har kæmpet med at holde sammen på mig selv ugen inden og ugen efter aborten. Samtidig har Laura været hjemme på juleferie, så det har været en udfordring at hænge sammen i hendes nærvær. Jeg har kunnet parkere gråd til når hun ikke var der, men selvfølgelig har hun kunnet mærke på mig og os, at der var noget galt. Hendes far har dog været fantastisk med hende; leget og været nærværende, ligesom mormor og morfar også har givet hende nogle gode timer.
Jeg har nogle gange, hvor vi har ligget og nulret med noget, fortalt hende at mor var ked af det, fordi der var noget galt med maven som lægerne skulle hjælpe med. At det nok skulle blive godt igen. Og at det ikke var hendes skyld at mor var ked af det. Jeg ved ikke om det er åndssvagt at jeg gjorde det, men jeg har tidligere set hvor store, intense øjne hun laver, når jeg har fortalt om den dag hun kom til verden eller når jeg bare fortæller, hvordan vores dag er forløbet.
Det aktuelle er, at hendes far som sagt har været fantastisk. Og stadig er det. Og faktisk så meget at hun meget ...
... eksplicit fravælger mig. I nat gik jeg ind til hende - når faren ikke er afsted på arbejde, tager han nætterne - og da hun så mig skreg hun "nejnejnej" og da jeg tilbød hende sut og vand blev hun endnu vildere. Da jeg lagde en hånd på hendes ryg for at berolige hende, kastede hun sig væk og gjorde det meget tydeligt at jeg ikke skulle røre hende. Da jeg lidt senere på natten kom ind gentog det sig og hun begyndte at kalde på far. Det har jeg aldrig oplevet før.
Min frygt er selvfølgelig at hun fravælger mig, fordi jeg har været lidt vingeskudt (omvendt er det nok også et sundhedstegn at hun vælger dem, der er bedst for hende og ikke på en eller anden måde føler at det er hendes opgave at gøre mig glad) og at vi ikke finder hinanden igen. Omvendt, så ved jeg også at børn har perioder, hvor de vælger den ene til og tydeligt den anden fra. Jeg vil bare så nødigt negligere hendes reaktion til at-det-er-meget-normalt hvis det faktisk handler om en reaktion på den periode som vi lige har været igennem? Giver det mening?
Hvordan kan jeg agere i det her? Jeg prøver at vise, at det er helt ok at hun vil sin far og sørger for at byde mig til/være tilgængelig (og vi har da også skønne stunder - særligt når far er ude, men når far er her, så er det til ham, at dukken bliver vist mm.)...
Det skal lige siges, at jeg i nogle dage har haft det mere ok. Har om halvanden uge samtale v. psykolog for at få styr på mit. Jeg har endnu ikke kunnet tale med nogen om forløbet, tanker og følelser, så har valgt at "parkere" det ved en udenforstående.
Med venlig hilsen
Line
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
9. juni 2025 | Opdragelse | 16 mdr.
Kære Helen Min mand har fået nyt job og skal arbejde på turnus (14 dage ude...
2. maj 2025 | Sovevaner | 21 mdr.
Kære Helen, Vi håber, du kan hjælpe os med at skabe en kortere og endnu...
2. maj 2025 | Udstyr | 22 mdr.
Kære Helen Som du ved, så har vi store udfordringer med storesøsters (22mdr)...
13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...
10. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Reaktion på at være blevet storesøster
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om min datter på 22mdr som er blevet...
Viden om børn:
Vitaminer præmatur
Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:
D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:
Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.
Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...
Spinat
Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.
Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.
Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.