Annonce

Annonce

Svar: Amme-stop


4. januar 2016

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære D

Tak for dit brev og velkommen tilbage, dejligt at høre fra dig igen - og tusind tak for dine søde ord til mig om mine svar i brevkassen og mine bøger - det varmer og er virkelig dejligt at høre, tak:)

Det lyder som en god idé at stoppe amning. Du har for det første ondt og har fået sår - og du skal i gang med medicinsk behandling. Helt okay at stoppe:)

Generelt er der tre måneder at stoppe amning på:

Gradvist ammestop. Det betyder, at du ammer mindre og mindre over flere uger eller måneder.

Bevidst ammestop. Det betyder, at du vælger at du inden for en bestemt tid vil stoppe og derfor iværksætter en bevidst og forholdsvis hurtig nedtrapning.

Pludseligt ammestop. Det betyder, at du stopper fra den ene dag til den anden.

Som udgangspunkt er den gradvise amning det bedste. Når du trapper gradvist ud af amningerne, så vænnes dit barn til stille og roligt at undvære brystet - og din krop producerer naturligt mindre og mindre mælk. Du har i forhold til, da du begyndte at amme naturligt trappet gradvist ud, og nu er du nået til et bevidst ammestop. Før den 19. januar skal du være stoppet med at amme - det er din dato. Og det betyder, at du nu skal prøve at fjerne en amning af gangen.

Jeg vil anbefale, at du starter med at fjerne amningen sen aften og her i stedet giver flaske. At tilbyde mme her, vil forhåbentlig kunne mætte lidt ekstra til natten og gøre, at jeres dreng ikke søger brystet så meget i nattetimerne - at amningerne her kan undgås. Det vil netop være godt, at få fjernet amningerne midt nat først.

Derefter fjernes amningen tidlig morgen, og så fjernes amningen før middagsluren. Den sidste amning der ryger vil således være amningen før natten.

Før middagsluren og før putning om aftenen og lige før natten, så bør I tilbyde den Baby-Nova drypfri drikkeflaske, som fungerer hos jer. Han bør lige nu få bryst/flaske 3 gange i døgnet og når han bliver 10 måneder, vil 2 gange i døgnet være fint.

Han bør samlet lige nu få modermælkserstatning i flasken. Det anbefales ikke længere at give børn sødmælk. Han kan dog i alderen 9-12 måneder tilbydes max 100 ml sødmælk eller surmælksprodukt af sødmælkstypen dagligt. Jeg vil anbefale, at I bruger dette til familiemad, sovs osv. I flasken bør han ...


Annonce

... få modermælkserstatning og her mellem 400-500 ml i døgnet, i 10-12 måneders alderen gerne 400 ml, da det sikrer hans behov for jern.

Du kan følge en dagsplan, der ser således ud:

Morgen 7: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 8.30-9: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.

Puttes til formiddagslur

Frokost 11-11.30: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med kogte grøntsager, kogte pastaskruer, stykker af frikadelle eller lignende, vand af kop. Må også stadig gerne få grøntsagsmos som supplement. Vand af kop.

Flaske med f.eks. 150 ml mme (eller ammes) og puttes til middagslur ca kl 13-13.30

Eftermiddag 16: Frisk frugt, frugtmos eller måske en frugtgrød med lidt mme, 1/2 bolle med smør, ost, vand af kop.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Aften 17.30-18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Vand af kop.

Kommer i bad, gøres klar til natten.

Tilbydes en godnatgrød, vand eller mme af kop. Får børstet tænder.

Flaske med mme, må gerne drikke 200 ml (eller ammes) og puttes til natten ca kl 19.30

Sen aften 23-24: Flaske med mme (må gerne drikke 200 ml) og sover herefter videre uden mælk eller vand til næste morgen tidlig.

Når han tidlig morgen vågner og søger efter brystet, så må du forsøge om du kan aflede ham og hvis ikke, så må I stå lidt tidligere op i en periode. Prøv om du kan holde tidspunktet for morgenmad kl 07, og ikke give det for tidligt, selvom han vågner tidligere - for at sikre, at han ikke pludselig vender sig til at skulle spise morgengrød allerede kl 06...

Som du kan se af denne plan, så kan det forventes, at han nu begynder at kunne sove fra midnat og til næste morgen, hvor dagen så starter med grød. Mange børn vil i 10-12 måneders alderen trives med at få mælken aften og sen aften og sover derefter videre - andre børn nyder dog mælken før middagsluren og igen før putning om aftenen - og sover så faktisk fra kl ca. 20 til næste morgen uden at få mælk... Det kan dog ikke helt forventes, men i nogle familier er det sådan:)

Jeg håber, at du kan bruge ovenstående videre - rigtig meget held og lykke med projekt ammestop, og hvad der ellers sker hos jer:) Og stort knus herfra!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.

Ammenedtrapning - 4

Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2026 | Amning | 1 mdr.

Amning og lur

Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2026 | Amning | 11 mdr.

Ammenedtrapning 3

Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


18. september 2026 | Amning | 10 mdr.

Næste skridt ammenedtrapning

Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...

Læs hele brevet og Helens svar


25. august 2026 | Amning | 10 mdr.

Ammenedtrapning - 10 måneder

Hej Helen Efter 10 måneder med en amning, ingen troede var mulig, så tror...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fed creme til børneeksem

Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.

Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...

Læs mere i Babylex

Opkast - baby og børn

Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.

Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tak for dine sidste meget brugbare svar – de har været en rigtig god hjælp og inspiration i hverdagen. Så tak for det!

1000 tak for en super brevkasse – glæder mig altid til at høre dine tanker og svar.

Kærlig hilsen den glade mor.


Annonce