Svar: Spørgsmål til kostplan
Kære Tina
Tak for dit brev og spørgsmål - og dejligt at høre, at du bruger min bog om børn og mad, tak for det:)
Nu hvor din dreng er blevet 7.5 måned, vil det være rigtig godt, at du skruer ned for antallet af amninger/flaske, så han "kun" får mælk 4 gange i døgnet. Jeg vil anbefale at disse fire mælkemåltider ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften.
Det betyder, at du ikke længere bør tilbyde ham brystet før formiddagsluren - det er vigtigt, at han nu lærer at sove uden denne afhængighed. Det betyder også, at han ikke skal have mælk om eftermiddagen - her kan han i stedet blive tilbudt lidt frugt eller lidt grød. Og så betyder det, at han ikke længere skal ammes midt nat. Han kan nu begynde at sove igennem fra midnat og til næste morgen tidlig. Det betyder, at han kan få bryst eller flaske et sted mellem kl 23-24 og herefter sove til klokken måske er 05/06...
Det er helt okay, at du springer mellemmåltidet om formiddagen over lige nu. I stedet vil det være rigtig godt, hvis du kan tilbyde ham lidt frugtmos og også lidt frisk blød frugt i hånden, når du giver ham morgengrød - du kan godt give ham frugt sammen med morgenmaden:)
Før formiddagsluren kan han blive tilbudt lidt vand, så han stadig får lidt at sove på og derefter skal han så puttes i sin barnevogn og trille en tur - det kan være en måde at få ham til at falde i søvn på, uden at han får brystet. At trille, lade ham kikke lidt på verden osv. kan aflede ham og gøre at han glemmer brystet. Hvis han bruger sut er det fint at give ham den her, en sutteklud må også gerne introduceres, selvom han ikke er gammel nok til at bruge den bevidst, så må den gerne være en del af putteritualet.
Det er vigtigt, at han lærer at sove uden at have bryst eller flaske i munden. Hvis han er afhængig af bryst eller flaske i munden for at sove, så risikerer du, at han vågner igen og igen hele natten og ikke kan sove videre, før du giver ham flaske eller bryst i munden igen. Det er derfor vigtigt, at han nu slipper brystet eller flasken før han sover helt. Det er vigtigt, at han lige når at følge med i at mælken er væk og oplever at han ikke ligger i din favn, men ligger i sin ...
... tremmeseng eller barnevogn, så han forbinder dette med at skulle sove.
Det kunne godt lyde som om, at han er ved at blive uhensigtsmæssig afhængig af bryst eller flaske og derfor søger dette flere gange om natten og derfor skal du nu arbejde på, at han lige når at slippe brystet eller flasken før han sover. Se på hans øjne, prøv at fjerne brystet eller flasken lige der, hvor han næsten sover, men ikke sover helt. Se om du kan berolige ham og hjælpe ham ind i søvnen med din nærhed, dine hænder osv. Prøv om du kan vugge ham lidt der hvor han ligger og på den måde lulle ham ind i søvnen. Det vil være rigtig godt, hvis du uanset om du ammer eller giver flaske kan nå dertil, hvor han får mælk, slipper, smiler til dig, triller om på siden og sover.
Ud over, at han nu skal lære at falde i søvn uden at have bryst eller flaske i munden, så er det også vigtigt at mælkeindtaget nedsættes, for at give plads i maven til mere rigtig mad. Han er en fysisk stor dreng, så jeg er helt med på, at hans væskebehov også er stort og derfor skal han også ammes eller have flaske de 4 gange i døgnet, men mængden skal give mere og mere plads til anden mad. når du ikke længere giver ham mælk om formiddagen, skulle det gerne give lidt mere appetit til frokost. Når han ikke længere ammes eftermiddag, skulle han gerne kunne spise et mellemmåltid her eller spise lidt mere til aften. Når han ikke længere ammes om natten, skulle appetitten om morgenen også gerne øges lidt - så det at du skruer ned for mælkemængden skulle gerne gøre, at hans appetit for mere rigtig mad øges lidt mere:)
Du må gerne tilbyde ham mad i hånden, som han kan sidde og gumle på. Det kan være en god idé at starte alle måltider med mad i hånden - det viser ham, at det er spisetid og han begynder naturligt at føle sig lidt sulten og dermed parat til mere mad. Efter mad i hånden kan du så tilbyde lidt skemad, så han mættes godt. Du må gerne variere mellem hjemmelavet og færdiglavet babymad - det vigtigste er, at han spiser og spiser varieret:)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre :)
Fortsat god appetit! Dejligt at høre, at jeres dreng har "knækket koden med at spise" :)
- Og rigtig godt nytår til jer:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Parforhold
Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.
Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...
Tandbørstning
For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.
Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.
Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.
Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







