Svar: Pludselig svær at putte, og vågen længe om natten
Kære trætte forældre
Tak for jeres brev og fine beskrivelse af jeres lille datter og alle jeres tanker:)
Lad os se, om jeg kan inspirere lidt:)
Jeres datter har en alder lige nu, hvor hun begynder at være bevidst om, at I stadig er der, selvom hun ikke kan se jer. Det er rigtig godt, fordi det gør at hun begynder at kunne sove i sin seng og være tryg ved dette - hun begynder at kunne forstå, at hun kan kalde på jer, og at I er der, at I ikke er forsvundet. Denne bevidsthed kommer nu i 16 måneders alderen...
Det kan nogle gange hjælpe, hvis I f.eks. leger lidt gemmeleg i løbet af dagen. I kan skiftes til at gemme jer, gemme jer sammen med hende, kalde eller sige lyde, og lade en anden finde jer, eller lede efter den anden sammen med hende. Det kan være med til at øge hendes bevidsthed om, at man netop kan kalde, når man bliver i tvivl om de andre er der eller man blot har brug for kontakt...
At far har været ude at rejse i 4 dage og dermed har været forsvundet kan godt have "pirket" lidt til denne bevidsthed og angst for at I forsvinder. Men jeg tænker dog ikke, at det alene giver jer de udfordringer, som I oplever lige nu:)
Jeg synes, at I skal prøve at putte hende lidt senere. Jeg synes kl 19 lyder til at være for tidligt. Det er samtidig vigtigt, at hun kommer op til fast tid hver morgen uanset hvad dag det er. Ligesom det vil være rigtig godt, at I holder fast i at middagsluren ligger mellem kl 12-14. Hun skal ikke forlænge sin dagssøvn - det er nattesøvnen, som skal være lidt længere på sigt:) Og så vil det være rigtig godt, hvis I om aftenen kunne indføre et bad, som kan være med til at give hende lidt ro i kroppen, meget gerne efterfulgt af en godnatgrød ogo en kop mælk, før hun så skal sove.
En aftenrytme kunne se således ud:
Aften 18: Spiser aftensmad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, ris, pasta, sovs. Vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. hvad hun nu har behov for.
Tilbydes en godnatgrød ca kl 19.45, det kan være en havregrød, flerkornsgrød eller mysligrød. Letmælk af kop. Får herefter børstet tænder.
Puttes til natten ca kl 20 med godnathistorie (hvis hun vil) ellers så tal om dagen, gennemgå hvad der er sket, hold lidt i hånden og syng en godnatsang.
Det er vigtigt ikke at putte hende før hun tydeligt er parat til at sove. Hvis I bruger en time eller mere hver aften på at hun skal sove, så er det dette hun lærer. Hun lærer at det at blive puttet er forbundet med at hun skal rejse sig, hoppe rundt, lægge sig, I går ud, hun græder, protesterer, I kommer tilbage, hun puttes igen osv. osv. Ved at putte hende senere, så sikrer I at hun er træt nok til at sove og hun vænnes stille og roligt til det ritual I nu har.
Hendes søvnbehov ligger på 13-13.5 time i døgnet. Da hun sover ca. 2 timer til middag betyder det ca. 11 timers nattesøvn. Hvis hun ...
... står op kl 7 betyder det et puttetidspunkt omkring kl 20...
At hun har haft problemer med ørerne vil naturligt også kunne spille ind på hendes søvn. Hun har en erfaring med sig om, at det at sove er forbundet med smerter fra ørerne - og det tager tid at få en ny erfaring i kroppen:)
Jul, fester, gæster osv. spiller naturligt også ind og kan godt være en forklaring på, at det har været sværere for hende at sove i de sidste uger.. alt hvad hun oplever skal bearbejdes, når hun sover og derfor drømmer hun ekstra meget og kan af den grund naturligt sove ekstra uroligt og nogle gange også græde i søvne. Dertil kommer at rytmen ofte skrider i ferieperioder og det i sig selv kan være problematisk for nattesøvnen.
Når hun vågner om natten, vil det være rigtig godt, hvis I kan forsøge at få hende videre i søvnen - enten i egen seng, ved at tage hende ind til jer eller ved at have en madras på børneværelset, så I kan være der sammen med hende. Det er vigtigt at signalere at det er sovetid og ikke legetid - og så holde fast i dagsrytmen og stå op tidspunktet osv. selvom natten er forløbet uroligt.
Det er en god idé, at I ikke går ind i stuen, sætter jer og ser fjernsyn, giver hende en flaske eller noget at spise eller andet. Det er vigtigt, at hun hjælpes til at finde ud af, at om natten sover man og ikke vænnes til at skulle op og ind i stuen at lege eller spise...
Nogle gange kan det også være en god idé at lade hende sove i soveværelset og koble hendes seng til jeres seng. Det kan være en idé, hvis det er nærheden og trygheden hun søger og I samtidig gerne vil holde fast i at hun sover i egen seng. Nogle gange vil det være tilstrækkeligt at berolige hende og hjælpe hende videre med et "sshh-sssh", andre gange en beroligende hånd på kroppen - og I kan hjælpe hende uden at I behøver stige ud af jeres seng. Hun kan også kravle ud af sin seng og søge jer, hvis det er dette, som er behovet.
Hun bliver dog mere og mere bevidst, og med den alder hun har nu og i tiden fremover, kan det være lidt svært at få hende tilbage til eget værelse igen... Derfor kan der være noget fornuftigt i at holde fast i at hun godt kan sove i egen seng om natten på eget værelse. De fleste børn får en meget urolig natteperiode i 18-20 måneders alderen, så hvis I kan få hende til at sove i egen seng på eget værelse nu, vil I være bedre stillet til den tid... Tager i hende ind i soveværelset nu, er det helt fint, men I vil få svært ved at flytte hende tilbage før hun så er mere end 20 måneder gammel...
Og ja - hun bør have jer tæt på, hvis hun søger jer. I skal ikke kæmpe med hende og gøre det til en magtkamp for princippets skyld. Hvis hun klynger sig til jer og tydeligt viser behov for jeres nærhed, så er det et reelt behov, som I skal lytte til og anerkende:)
Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat:)
Og ha en rigtig god nytårs aften!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
2. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig dreng på 4,5 måned. Han er en stor dreng på 9,9...
4. juni 2025 | Sovevaner | 4 år, 2 mdr.
Lange putninger + sover uroligt i mor og fars seng
Hej Helen Tak for dine tidligere svar på vores henvendelser. Dem er vi meget...
23. maj 2025 | Sovevaner | 15 mdr.
Problemer med rytme og dagslure
Kære Helen Vores søn på snart 16 mdr er landet i en meget dårlig søvnrytme....
21. maj 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Kære Helen Vores lille dreng er nu blevet 13 måneder og vågner kun 0-2 gange...
16. maj 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Hej Helen, Min søde datter er startet i dagpleje her d 1 maj. Indkøringen er...
Viden om børn:
Lattergas ved fødsel
Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.
Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.
Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...
Børneeksem
Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.
Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.