Annonce

Annonce

Svar: Pludselig svær at putte, og vågen længe om natten


29. december 2015

Kategori:
Alder:
16 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte forældre

Tak for jeres brev og fine beskrivelse af jeres lille datter og alle jeres tanker:)

Lad os se, om jeg kan inspirere lidt:)

Jeres datter har en alder lige nu, hvor hun begynder at være bevidst om, at I stadig er der, selvom hun ikke kan se jer. Det er rigtig godt, fordi det gør at hun begynder at kunne sove i sin seng og være tryg ved dette - hun begynder at kunne forstå, at hun kan kalde på jer, og at I er der, at I ikke er forsvundet. Denne bevidsthed kommer nu i 16 måneders alderen...

Det kan nogle gange hjælpe, hvis I f.eks. leger lidt gemmeleg i løbet af dagen. I kan skiftes til at gemme jer, gemme jer sammen med hende, kalde eller sige lyde, og lade en anden finde jer, eller lede efter den anden sammen med hende. Det kan være med til at øge hendes bevidsthed om, at man netop kan kalde, når man bliver i tvivl om de andre er der eller man blot har brug for kontakt...

At far har været ude at rejse i 4 dage og dermed har været forsvundet kan godt have "pirket" lidt til denne bevidsthed og angst for at I forsvinder. Men jeg tænker dog ikke, at det alene giver jer de udfordringer, som I oplever lige nu:)

Jeg synes, at I skal prøve at putte hende lidt senere. Jeg synes kl 19 lyder til at være for tidligt. Det er samtidig vigtigt, at hun kommer op til fast tid hver morgen uanset hvad dag det er. Ligesom det vil være rigtig godt, at I holder fast i at middagsluren ligger mellem kl 12-14. Hun skal ikke forlænge sin dagssøvn - det er nattesøvnen, som skal være lidt længere på sigt:) Og så vil det være rigtig godt, hvis I om aftenen kunne indføre et bad, som kan være med til at give hende lidt ro i kroppen, meget gerne efterfulgt af en godnatgrød ogo en kop mælk, før hun så skal sove.

En aftenrytme kunne se således ud:

Aften 18: Spiser aftensmad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, ris, pasta, sovs. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. hvad hun nu har behov for.

Tilbydes en godnatgrød ca kl 19.45, det kan være en havregrød, flerkornsgrød eller mysligrød. Letmælk af kop. Får herefter børstet tænder.

Puttes til natten ca kl 20 med godnathistorie (hvis hun vil) ellers så tal om dagen, gennemgå hvad der er sket, hold lidt i hånden og syng en godnatsang.

Det er vigtigt ikke at putte hende før hun tydeligt er parat til at sove. Hvis I bruger en time eller mere hver aften på at hun skal sove, så er det dette hun lærer. Hun lærer at det at blive puttet er forbundet med at hun skal rejse sig, hoppe rundt, lægge sig, I går ud, hun græder, protesterer, I kommer tilbage, hun puttes igen osv. osv. Ved at putte hende senere, så sikrer I at hun er træt nok til at sove og hun vænnes stille og roligt til det ritual I nu har.

Hendes søvnbehov ligger på 13-13.5 time i døgnet. Da hun sover ca. 2 timer til middag betyder det ca. 11 timers nattesøvn. Hvis hun ...


Annonce

... står op kl 7 betyder det et puttetidspunkt omkring kl 20...

At hun har haft problemer med ørerne vil naturligt også kunne spille ind på hendes søvn. Hun har en erfaring med sig om, at det at sove er forbundet med smerter fra ørerne - og det tager tid at få en ny erfaring i kroppen:)

Jul, fester, gæster osv. spiller naturligt også ind og kan godt være en forklaring på, at det har været sværere for hende at sove i de sidste uger.. alt hvad hun oplever skal bearbejdes, når hun sover og derfor drømmer hun ekstra meget og kan af den grund naturligt sove ekstra uroligt og nogle gange også græde i søvne. Dertil kommer at rytmen ofte skrider i ferieperioder og det i sig selv kan være problematisk for nattesøvnen.

Når hun vågner om natten, vil det være rigtig godt, hvis I kan forsøge at få hende videre i søvnen - enten i egen seng, ved at tage hende ind til jer eller ved at have en madras på børneværelset, så I kan være der sammen med hende. Det er vigtigt at signalere at det er sovetid og ikke legetid - og så holde fast i dagsrytmen og stå op tidspunktet osv. selvom natten er forløbet uroligt.

Det er en god idé, at I ikke går ind i stuen, sætter jer og ser fjernsyn, giver hende en flaske eller noget at spise eller andet. Det er vigtigt, at hun hjælpes til at finde ud af, at om natten sover man og ikke vænnes til at skulle op og ind i stuen at lege eller spise...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Nogle gange kan det også være en god idé at lade hende sove i soveværelset og koble hendes seng til jeres seng. Det kan være en idé, hvis det er nærheden og trygheden hun søger og I samtidig gerne vil holde fast i at hun sover i egen seng. Nogle gange vil det være tilstrækkeligt at berolige hende og hjælpe hende videre med et "sshh-sssh", andre gange en beroligende hånd på kroppen - og I kan hjælpe hende uden at I behøver stige ud af jeres seng. Hun kan også kravle ud af sin seng og søge jer, hvis det er dette, som er behovet.

Hun bliver dog mere og mere bevidst, og med den alder hun har nu og i tiden fremover, kan det være lidt svært at få hende tilbage til eget værelse igen... Derfor kan der være noget fornuftigt i at holde fast i at hun godt kan sove i egen seng om natten på eget værelse. De fleste børn får en meget urolig natteperiode i 18-20 måneders alderen, så hvis I kan få hende til at sove i egen seng på eget værelse nu, vil I være bedre stillet til den tid... Tager i hende ind i soveværelset nu, er det helt fint, men I vil få svært ved at flytte hende tilbage før hun så er mere end 20 måneder gammel...

Og ja - hun bør have jer tæt på, hvis hun søger jer. I skal ikke kæmpe med hende og gøre det til en magtkamp for princippets skyld. Hvis hun klynger sig til jer og tydeligt viser behov for jeres nærhed, så er det et reelt behov, som I skal lytte til og anerkende:)

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat:)

Og ha en rigtig god nytårs aften!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet

Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

2. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvn og barnevogn

Hej Helen, Jeg har en dejlig dreng på 4,5 måned. Han er en stor dreng på 9,9...

Læs hele brevet og Helens svar


4. juni 2025 | Sovevaner | 4 år, 2 mdr.

Lange putninger + sover uroligt i mor og fars seng

Hej Helen Tak for dine tidligere svar på vores henvendelser. Dem er vi meget...

Læs hele brevet og Helens svar


23. maj 2025 | Sovevaner | 15 mdr.

Problemer med rytme og dagslure

Kære Helen Vores søn på snart 16 mdr er landet i en meget dårlig søvnrytme....

Læs hele brevet og Helens svar


21. maj 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

Hjælp til putning - 13 mdr.

Kære Helen Vores lille dreng er nu blevet 13 måneder og vågner kun 0-2 gange...

Læs hele brevet og Helens svar


16. maj 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Lure i dagplejen

Hej Helen, Min søde datter er startet i dagpleje her d 1 maj. Indkøringen er...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Lattergas ved fødsel

Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.

Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.

Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...

Læs mere i Babylex

Børneeksem

Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.

Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak ... endelig én der kan give præcise råd og som ved hvad du taler om. Tusind tak.

Venlig hilsen Mette, førstegangs mor


Annonce