Svar: Pludselig svær at putte, og vågen længe om natten
Kære trætte forældre
Tak for jeres brev og fine beskrivelse af jeres lille datter og alle jeres tanker:)
Lad os se, om jeg kan inspirere lidt:)
Jeres datter har en alder lige nu, hvor hun begynder at være bevidst om, at I stadig er der, selvom hun ikke kan se jer. Det er rigtig godt, fordi det gør at hun begynder at kunne sove i sin seng og være tryg ved dette - hun begynder at kunne forstå, at hun kan kalde på jer, og at I er der, at I ikke er forsvundet. Denne bevidsthed kommer nu i 16 måneders alderen...
Det kan nogle gange hjælpe, hvis I f.eks. leger lidt gemmeleg i løbet af dagen. I kan skiftes til at gemme jer, gemme jer sammen med hende, kalde eller sige lyde, og lade en anden finde jer, eller lede efter den anden sammen med hende. Det kan være med til at øge hendes bevidsthed om, at man netop kan kalde, når man bliver i tvivl om de andre er der eller man blot har brug for kontakt...
At far har været ude at rejse i 4 dage og dermed har været forsvundet kan godt have "pirket" lidt til denne bevidsthed og angst for at I forsvinder. Men jeg tænker dog ikke, at det alene giver jer de udfordringer, som I oplever lige nu:)
Jeg synes, at I skal prøve at putte hende lidt senere. Jeg synes kl 19 lyder til at være for tidligt. Det er samtidig vigtigt, at hun kommer op til fast tid hver morgen uanset hvad dag det er. Ligesom det vil være rigtig godt, at I holder fast i at middagsluren ligger mellem kl 12-14. Hun skal ikke forlænge sin dagssøvn - det er nattesøvnen, som skal være lidt længere på sigt:) Og så vil det være rigtig godt, hvis I om aftenen kunne indføre et bad, som kan være med til at give hende lidt ro i kroppen, meget gerne efterfulgt af en godnatgrød ogo en kop mælk, før hun så skal sove. 
En aftenrytme kunne se således ud:
Aften 18: Spiser aftensmad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, ris, pasta, sovs. Vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. hvad hun nu har behov for. 
Tilbydes en godnatgrød ca kl 19.45, det kan være en havregrød, flerkornsgrød eller mysligrød. Letmælk af kop. Får herefter børstet tænder.
Puttes til natten ca kl 20 med godnathistorie (hvis hun vil) ellers så tal om dagen, gennemgå hvad der er sket, hold lidt i hånden og syng en godnatsang.
Det er vigtigt ikke at putte hende før hun tydeligt er parat til at sove. Hvis I bruger en time eller mere hver aften på at hun skal sove, så er det dette hun lærer. Hun lærer at det at blive puttet er forbundet med at hun skal rejse sig, hoppe rundt, lægge sig, I går ud, hun græder, protesterer, I kommer tilbage, hun puttes igen osv. osv. Ved at putte hende senere, så sikrer I at hun er træt nok til at sove og hun vænnes stille og roligt til det ritual I nu har. 
Hendes søvnbehov ligger på 13-13.5 time i døgnet. Da hun sover ca. 2 timer til middag betyder det ca. 11 timers nattesøvn. Hvis hun ...
...  står op kl 7 betyder det et puttetidspunkt omkring kl 20...
At hun har haft problemer med ørerne vil naturligt også kunne spille ind på hendes søvn. Hun har en erfaring med sig om, at det at sove er forbundet med smerter fra ørerne - og det tager tid at få en ny erfaring i kroppen:)
Jul, fester, gæster osv. spiller naturligt også ind og kan godt være en forklaring på, at det har været sværere for hende at sove i de sidste uger.. alt hvad hun oplever skal bearbejdes, når hun sover og derfor drømmer hun ekstra meget og kan af den grund naturligt sove ekstra uroligt og nogle gange også græde i søvne. Dertil kommer at rytmen ofte skrider i ferieperioder og det i sig selv kan være problematisk for nattesøvnen.
Når hun vågner om natten, vil det være rigtig godt, hvis I kan forsøge at få hende videre i søvnen - enten i egen seng, ved at tage hende ind til jer eller ved at have en  madras på børneværelset, så I kan være der sammen med hende. Det er vigtigt at signalere at det er sovetid og ikke legetid - og så holde fast i dagsrytmen og stå op tidspunktet osv. selvom natten er forløbet uroligt. 
Det er en god idé, at I ikke går ind i stuen, sætter jer og ser fjernsyn, giver hende en flaske eller noget at spise eller andet. Det er vigtigt, at hun hjælpes til at finde ud af, at om natten sover man og ikke vænnes til at skulle op og ind i stuen at lege eller spise...
Nogle gange kan det også være en god idé at lade hende sove i soveværelset og koble hendes seng til jeres seng. Det kan være en idé, hvis det er nærheden og trygheden hun søger og I samtidig gerne vil holde fast i at hun sover i egen seng. Nogle gange vil det være tilstrækkeligt at berolige hende og hjælpe hende videre med et "sshh-sssh", andre gange en beroligende hånd på kroppen - og I kan hjælpe hende uden at I behøver stige ud af jeres seng. Hun kan også kravle ud af sin seng og søge jer, hvis det er dette, som er behovet.
Hun bliver dog mere og mere bevidst, og med den alder hun har nu og i tiden fremover, kan det være lidt svært at få hende tilbage til eget værelse igen... Derfor kan der være noget fornuftigt i at holde fast i at hun godt kan sove i egen seng om natten på eget værelse. De fleste børn får en meget urolig natteperiode i 18-20 måneders alderen, så hvis I kan få hende til at sove i egen seng på eget værelse nu, vil I være bedre stillet til den tid... Tager i hende ind i soveværelset nu, er det helt fint, men I vil få svært ved at flytte hende tilbage før hun så er mere end 20 måneder gammel...
Og ja - hun bør have jer tæt på, hvis hun søger jer. I skal ikke kæmpe med hende og gøre det til en magtkamp for princippets skyld. Hvis hun klynger sig til jer og tydeligt viser behov for jeres nærhed, så er det et reelt behov, som I skal lytte til og anerkende:)
Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat:)
Og ha en rigtig god nytårs aften!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud
Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud?  Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
30. oktober 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Vil ikke sove lur i barnevognen længere
Kære Helen Jeg håber du kan hjælpe os med at finde en måde at gøre vores...
28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.
Søvnunderskud og lange putninger
Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...
24. oktober 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 8,5 måned med fuld fart på. Han rejser sig og...
16. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Min søn er netop fyldt 1 år, og i den forbindelse havde vi tænkt...
9. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Vil hører hvad du tænker om min søns lurer og om der skal gøres...
Viden om børn:
Klumpfod
Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.
Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen. 
 
Drenge fødes hyppigere...
Allergidisponerede børn
Når man taler om allergidisponerede børn skelner man imellem dobbelt forældre disposition og svær enkeltdisposition.
Dobbelt forældredisposition er når begge forældre har/har haft flerårig, svær lægediagnosticeret behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit, børneeksem eller sikker fødevareallergi).
Svær enkeltdisposition er når en af forældrene og/eller søskende har/har haft flerårig svær lægediagnosticeret, behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
 
			







