Annonce

Annonce

Svar: Frustrerende madperiode


9. december 2015

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære frustrerede mor

Tak for dit brev :)

Det lyder som en god idé, hvis I lige nu kan holde lidt pause med grød og mos. Det er vigtigt, at du ikke presser din dreng unødigt og at han igen begynder at forbinde det at spise med noget som er rart.

Når du starter op igen, vil det være rigtig godt, hvis du kan tilbyde ham skemad to gange dagligt - frokost og aften. Det vil være super godt, hvis du kan forsøge at køre en fast dagsplan, så han bliver tilbudt skemad til faste tider, fordi det vil hjælpe hans indre ur til at føle lidt sult på dette tidspunkt og det vil igen gøre ham mere parat til at tage imod skemaden, når du så tilbyder det.

Jeg vil også anbefale dig, at du tilbyder din dreng lidt mad i hånden, som han kan sidde og gumle på. Du må meget gerne starte med at give ham f.eks. en agurk eller en ristet rugbrødsbjælke i hånden og så følge efter med skemaden.

Du må også meget gerne bruge agurk eller rugbrødsbjælke som ske, dyppe i grød og mos og lade ham sutte, smage, slikke lidt skemad i sig på denne måde - fordi det lige nu lyder som om, at han afviser selve skeen. Det at få lidt grød eller mos på et stykke agurk, kan gøre at han igen får lyst til at smage og spise.

Du kan lave skemaden selv eller du kan købe færdiglavet skemad. Det betyder ikke så meget lige nu, det vigtigste er, at du får ham til at spise skemad.

Det er også vigtigt, at du ikke giver ham for store portioner. Det er meget fint, hvis han bare spiser 1/2 dl. frokost og aften. Sammen med dette skal han have vand af kop og så skal han ammes før han puttes til lur. Der må gerne gå 1-1.5 time imellem at han tilbydes skemad, vand af kop og derefter ammes. På den måde sikrer du ham bedst mulig plads i maven til begge dele.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre, tilbydes evt. brystet igen og får her en lille tår, før dagen rigtigt begynder og I står op.

Formiddag 9: Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost 11.30: Tilbydes lidt ristede rugbrødsbjælker i hånden og du følger så efter med lidt grød, evt. med frugtmos som topping, vand af kop. Varier meget gerne mellem forskellige grødtyper, hjemmelavet og færdiglavet.

Ammes og puttes til middagslur ca kl 13

Eftermiddag 16: Ammes

Sover dagens 3. lur som ofte er dagens korteste lur

Aften 18: Tilbydes agurk i hånden og du følger efter med grøntsagsmos, udgangspunktet kan være grøntsager, som I selv spiser om aftenen. Du må også meget gerne købe færdiglavet grøntsagsmos fra glas. Vand af kop.

Ammes og puttes til natten ca ...


Annonce

... kl 19.30-20

Sen aften 23-24: Ammes

Midt nat 03: Ammes. De fleste børn er 6 måneder, før de kan begynde at undvære amning her

Ovenstående er en realistisk dagsplan for hans alder. Som du kan se, er planen lavet sådan, at hans måltider, tidspunkter for amning, lure osv. ligger helt fast. Og netop den faste rytme er som sagt vigtig for at han begynder at føle behov for mad og mælk, når du tilbyder ham dette:)

Det er fint, at du har forsøgt med flaske - men nogle børn vil ikke have flaske, de vil ammes og foretrækker den ægte vare. Han har brug for modermælk eller modermælkserstatning til han er 12 måneder gammel... Hvis du ikke vil amme, er han derfor nødt til at lære at tage imod en flaske - og jeg kan godt forstå, du bliver frustreret, når han så ikke vil... Jeg kan desværre ikke love dig, at han kan lære at tage imod en flaske med den alder han har - han bliver jo mere og mere bevidst og ved nu godt, at han foretrækker brystet... men du kan naturligvis godt stadig forsøge.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Det kan være et forsøg værd at tilbyde ham flaske sen aften, fordi han der mere eller mindre sover, og hvis han kan spise i søvne, vil han måske acceptere flasken...

Det kan også være et forsøg værd at tilbyde ham udmalket modermælk i flasken eller måske blot prøve at give ham flaske med lidt vand, - simpelthen for at arbejde på, at han lærer at tage imod flasken i første omgang. Lige nu lyder det nemlig som om, at han protesterer mere over smagen af modermælkserstatning end over flasken...

Hvis det ikke lykkes at vænne ham til flaske, så må du fortsætte med at amme ham. Han er jo glad for brystet og det er rigtig dejligt, at du kan sikre hans mælkeindtag på denne måde. Det kan måske trøste dig, at du jo naturligt skal skære antallet af amninger ned - så når han bliver 7 måneder, vil det være passende med 4 amninger i døgnet, når han bliver 8-9 måneder vil 3 amninger være rigtig fint og i 10-12 måneders alderen vil det være godt at du ammer ham 2 gange i døgnet. På den måde kommer amningen til at fylde mindre og mindre og bliver måske lettere for dig at overskue...

Er du så ikke hjemme en dag og han skal passes - og ikke vil tage flaske, så kan han blive tilbudt lidt mme af en kop evt. en tudkop.

Jeg vil anbefale dig to af mine bøger: "Helens bog om børn og mad" - i den finder du opskriver, dagsplaner osv. fra 4-18 måneder. Og så min bog "Helens bog om amning og flaske" - i den kan du finde råd til din amning, ammestop, flaskegivning osv.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Pas på din babys sarte hud

Sådan undgår du unødig kemi på puslepladsen
Som forælder vil man altid gøre det bedste for sit barn – også når det kommer til pleje af den særligt sarte babyhud. Men det kan være forvirrende og svært at finde rundt i, hvad der er sundt for huden og sikkert at bruge. Ved at vælge produkter, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad 11 mdr. del 2

Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad til 11 måneder gammel baby

Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...

Læs hele brevet og Helens svar


5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.

Stadigvæk kræsen

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...

Læs hele brevet og Helens svar


22. juli 2025 | Kost og ernæring | 2 år, 11 mdr.

Madvaner hos 3-årig dreng

Kære Helen, Det er første gang, jeg skriver til dig, og der kommer...

Læs hele brevet og Helens svar


2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Jordbær til baby

Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Hår - babys hårpragt

Nogle børn fødes med fyldig hårpragt, mens andre kun har små dun. Håret tykkelse, længde og farve kan variere.

Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver siddende. De fleste børn mister en stor del af deres hår, når de er 3-4 måneder gamle. Det sker både, fordi de ligger meget ned, og fordi det hår, der blev dannet i fosterstadiet, ofte falder af på én gang.

De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det...

Læs mere i Babylex

Naturlægemidler - børn

Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der ofte indeholder tørrede planter, plantedele, eller udtræk af planter.

Naturlægemidler er frihandelslægemidler, hvilket betyder, at de ikke behøver blive solgt på et apotek. Læge og apotek behøver således ikke at være involveret i behandlingen, og derfor kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".

Naturlægemidler anbefales ikke til børn under 2 år uden lægens anvisning....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine meget brugbare råd og ikke mindst for din omsorgsfulde respekt for børnene.

Tak fra Pernille
Sophus´ mor


Annonce