Annonce

Annonce

Svar: Mælk og mad til 7,5 måned


5. december 2015

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Maria

Tak for dit brev og dejligt at høre, at du har min bog om børn og mad:)

Nu hvor din datter er 7 måneder gammel, så vil det være rigtig godt, at du skærer ned i antallet af amninger/flasker. Jeg anbefaler, at det er formiddag og eftermiddag, at mælken fjernes i denne alder. Det betyder ikke, at hun ikke skal tilbydes mælk/væske, i stedet skal hun nu have et par mellemmåltider og vand af kop.

Det er vigtigt, at du forsøger at finde balancen mellem at tilbyde hende bryst/flaske/mælk og samtidig give plads i maven til anden og mere sufficient mad. Hun har brug for en stor variation af fødevarer og energiberiget mad med den alder hun har. Hun har også netop nu en naturlig lyst til at putte i munden, smage og undersøge maden, sidde med mad i hånden, sutte, gnaske osv. Og det er vigtigt at udnytte dette. Jo mere varieret mad, du kan tilbyde hende netop nu, jo mere forebygger du kræsenhed senere hen.

Det er også godt, hvis hun nu kan lære at blive puttet til sin formiddagslur uden at få brystet, så du stille og roligt lærer hende at hun ikke behøver brystet hver gang, for at kunne sove. når hun på et tidspunkt skal passes, er det godt, hvis andre kan putte hende og at hun derfor har fået nogle nye rutiner og føler sig tryg ved at skulle sove, uden at mor behøver være der. Det betyder dog ikke, at man "bare" skal erstatte brystet med en flaske, fordi andre jo kan give den. Det er igen vigtigt, at hun lærer at sove uden denne afhængighed, fordi mælkeindtaget ikke må fylde så meget, at det tager pladsen op for den egentlige mad.

Det er helt okay, at du også giver hende flaske - men det bør være enten flaske eller amning. I alt 4 mælkemåltider i døgnet og jeg anbefaler at de ligger tidlig morgen, ...


Annonce

... før middagslur, aften og sen aften. Mit forslag til en dagsplan ser derfor således ud:

Tidlig morgen 05: Ammes/flaske og sover videre

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: Frisk blød frugt i hånden, frugtmos, vand af kop. Må også gerne få små bitte bidder af en bolle med lidt smør, hvis hun kan kapere det allerede.

Puttes til formiddagslur uden at blive ammet eller få flaske først - formiddagsmåltidet erstatter mælkemåltidet.

Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.

Ammes eller flaske og puttes til middagslur, måske ca. kl 13 - det afhænger af, hvor lang og hvor sen formiddagsluren er


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Eftermiddag 16: Flerkornsgrød med frugtmos som topping, frisk blød frugt i hånden, vand af kop.

Skal ikke længere ammes eftermiddag - grød med frugt erstatter mælkemåltidet her.

Aften 18: Familiemad - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta. Der skal være moset mad og også mad i stykker, som hun selv kan sidde og holde og gnave i. Vand af kop.

Ammes eller flaske og puttes til natten ca 19.30-20

Sen aften 23-24: Ammes eller flaske

Din fornemmelse af, at hun skal have ca. halv mad og halv mælk i denne alder lyder ikke helt forkert - hendes væskebehov er naturligt stort og en stor del af dette dækkes via amning eller flaske. Det er dog vigtigt, at mælken indtages på tidspunkter, hvor den netop giver plads til mere rigtig mad i maven, så hun får begge dele.

I 8-9 måneders alderen skæres ned til 3 mælkemåltider i døgnet og her begynder den rigtige mad at fylde en del mere end mælkeindtaget.

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med hende - og fortsat god appetit:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud

Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Småtspisende baby - 3 mdr.

Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7 mdr. gammel baby

Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Madindtag - 11 mdr.

Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...

Læs hele brevet og Helens svar


2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad 11 mdr. del 2

Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad til 11 måneder gammel baby

Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Amning og medicin

Når du spiser og drikker, så går det du indtager via din blodbane over i mælken og vil således blive overført til dit barn. Derfor er det meget vigtigt at du taler med din læge, hvis du har behov for at tage medicin, når du ammer dit barn.

Der kan være mange grunde til at man får medicin, når man ammer. Der kan være behov for smertestillende, der kan være behov for antidepressiv medicin, antibiotika og mange andre ting og der findes næsten altid præparater, som kan tages selvom...

Læs mere i Babylex

Body Mass Index - BMI

Body Mass Index er en beregning af hvordan en persons højde passer til personens vægt. BMI defineres som vægten i kg divideret med højden i meter i anden (kg/m2).

Et sundt BMI for voksne ligger mellem 18.5-24.9. Man bruger ikke denne måling til små børn, men i stedet bruger man vækstkurver.

Ved at tegne barnets længde/højde og vægt ind på en kurve, så kan man følge om barnet vokser som det skal.

En tommelfingerregel lyder at små børn fordobler...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.

Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)

Kærlig hilsen
Christine, mor til to


Annonce