Annonce

Annonce

Svar: Vågner hver morgen kl 4


5. december 2015

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Sascha

Tak for dit brev :)

Jeg kan bestemt godt forstå, at du synes det er for tidligt at starte dagen kl 04 - det synes jeg også! Det lyder som om, at jeres datter har en tidlig søvnfase - det betyder, at hun står tidligt op og sover sine lure tidligt hele dagen igennem og derfor også går tidligt i seng...

De fleste børn vil i denne alder trives med ca 15 timers søvn i døgnet. Ofte fordelt sådan, at de sover ca. 5 timer samlet om dagen og ca. 10 timer om natten. Hvis jeres datter sover fra kl 17-18 og til kl 04, så får hun faktisk en lang nattesøvn og det er derfor hun vågner op og virker så frisk.

Jeg kan ikke ud af dit brev se, hvor mange lure hun tager i løbet af dagen. Det vil være rigtig godt, hvis du kunne forsøge at hjælpe hende til at sove 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen. Det kan godt være, at den lur, som hun lige nu tager omkring kl 17 er hendes 3. lur - hvis det er tilfældet, må du gerne vække hende, når hun har sovet et par timer, aktivere hende, lege med hende osv. og så putte hende til natten derefter. Simpelthen for at natten ikke starter helt så tidligt, som den gør lige nu.

Det vil også være rigtig godt, hvis du kan forsøge at afkorte hendes vågenperiode tidlig morgen, så hun får en flaske og hjælpes til at sove igen hurtigst muligt.

En skitse for en dagsplan for et barn på 4 måneder vil normalt se således ud:

Tidlig morgen: Flaske og sover videre

Formiddag: Flaske og puttes til ...


Annonce

... formiddagslur

Frokost: Flaske og puttes til middagslur

Eftermiddag: Flaske og puttes til dagens 3. lur

Aften: Flaske og puttes til natten


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Sen aften: Flaske og sover videre

Midt nat: Flaske og sover videre

Jeg kan ikke ud af dit brev se, hvordan hun sover i løbet af dagen, men det kan godt være, at du skal forsøge at skabe en rytme, hvor hun sover en lille smule senere hele dagen igennem, end hun gør lige nu. Du kan med fordel prøve at lægge et bad ind mellem formiddagslur og middagslur, for at forlænge hendes vågenperiode her og stimulere hende rigtig godt både motorisk og mentalt - så hun sover en senere middagslur og måske en længere middagslur. Og så putte hende til den 3. lur og derefter senere til natten...

Faktisk vil mange børn i denne alder ofte sove deres 3. lur mellem kl 17-19 om aftenen og derfor gå meget sent i seng. Det er ikke unormalt, at børn i denne alder har en vågen periode om aftenen og ikke sover før klokken måske er 22... Jeres datter har dog ikke læst bogen og ved derfor ikke dette:) Men det kan være en overvejelse værd om det er dagens 3. lur I putter hende til og ikke natten, når I putter hende om aftenen... Jeres tanke om at vække hende her, kan derfor være god nok, selvom man jo som udgangspunkt ikke skal vække børn - hos jer er det dog ikke et spørgsmål om at fjerne søvn fra hende, men derimod hjælpe hende med at sove på lidt mere hensigtsmæssige tidspunkter:)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Overstimulering og babysøvn

Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Nyfødt søvn

Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...

Læs hele brevet og Helens svar


3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.

Morgenamning forstyrrer søvnen

Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....

Læs hele brevet og Helens svar


14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme

Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Leg

For det lille barn er leg meget vigtigt, da det er igennem leg, at barnet udforsker verden og dermed udvikler sig. Og I begyndelsen er I forældre det bedste legetøj, og jeres barn vil elske jeres mimik, lyde og berøring.

Jeres barn har stor glæde af, at I tumler, triller, hjælper barnet med at cykle med benene, danser med barnet i armene... Ligesom jeres barn har brug for at mærke jer tæt på, ligge hud-mod-hud, blive kysset, krammet, kærtegnet og sunget for.

I takt...

Læs mere i Babylex

Regnslag

Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.

Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.

Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.

Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.

Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!

Venlig Hilsen Mira

P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!


Annonce