Svar: 4 årig trodsig pige

---

Kære Mor til 3

Tak for dit brev :)

Det er nogle store spørgsmål - hvordan kan I få jeres datter til at høre efter og gøre, som I siger - og hvordan kan I hjælpe jeres døtre til at få et godt forhold... Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med jer. Men jeg vil også anbefale jer at læse min bog "Helens bog om Børn & Opdragelse", som blandt andet handler om netop disse ting.

Du skriver, at I har problemer med at "få jeres datter til at lystre" - når du skriver dette, så lyder det som om, at I har en forventning om, at hun skal gøre alt, hvad I siger - og det har hun naturligvis ikke lyst til. Fuldstændig ligesom du ikke vil have, at nogen fortæller dig, hvad du skal gøre, hvordan og hvornår, så bryder jeres datter sig heller ikke om dette.

Derfor skal du som udgangspunkt forsøge at møde hende, som du gerne selv vil mødes. Du skal prøve at tale til hende, som du gerne selv vil tales til. Du skal prøve at tale til hende, som du ville tale hendes far eller måske tale til din bedste veninde.

Det er naturligt, at hun ikke vil det, som du vil. Hun er faktisk nødt til at ville noget andet end dig - det er den eneste måde hun kan udvikle sig selv, sin personlighed. Og derfor er det som udgangspunkt rigtig godt, at hun nogle gange siger nej til det du vil.

Det er også naturligt, at hun bliver sur og ked af det, frustreret osv. når du siger nej til hende - når der er noget, du forhindrer hende i, eller når du vil noget andet, end hun vil. I princippet er det jo de samme følelser, som opstår i jer begge. Når hun stiller sig på tværs, siger nej til det du vil, så bliver du sur og frustreret. Når du stiller dig på tværs og vil noget andet end hun vil, så bliver hun frustreret og fortvivlet... så prøv nogle gange at medtænke, at I måske minder lidt om hinanden - og igen, hvordan du gerne selv vil mødes. vores børn bruger os som et spejl - de gør det, de ser vi gøre og gør ikke det, vi siger...

Mange forældre oplever især de 4 årige som trodsige. Og der er der mange grunde til. Det kan for det første handle om, at hun har brug for din kontakt. Hun har rigtig meget brug for at du ser hende og brug for at føle sig prioriteret. Det er nogle gange rigtig svært at være den mellemste - storesøster kan nogle ting, gør nogle ting, får lov til nogle ting, fordi hun er den ældste. Lillebror dette samme - fordi han er den yngste - men hvad er hun, hun er hverken lille eller stor, og det kan være svært...

Det er vigtigt, at du nogle gange prioriterer blot at være sammen med hende, så du giver hende følelsen af at være noget ganske særligt. Du skal vise hende, at du rigtig gerne vil hende og at hun har en helt speciel plads i dit hjerte. Du nyder at være sammen med hende og du elsker hende højt. Det vil naturligt gøre, at hun får lyst til at lytte mere til dig og også accepterer, når du siger nej, fordi hun ved, at du gør det for at hjælpe hende og i en god mening...

Hun vil have rigtig meget humor nu. Hun kan fjolle, pjatte, vil begynde at elske vittigheder osv. Og det kan I godt udnytte. Grin med hende, pjat med hende - brug humor, leg og latter - det kan gøre at mange konflikter undgås.

Når du nogle gange synes, at hun ikke reagerer, ignorerer dig eller måske svarer igen, så ...

---

---

... kan det være en god idé at vise hende ekstra fysisk kontakt og nærhed - og ikke skælde ud eller hæve stemmen. Du kan f.eks. sige "her i huset kilder vi børn, der ikke kan høre!" og så tage fat i hende og give hende en ordentlig kildetur. Hun mærker dig, mærker at du rigtig gerne vil hende - også selvom hun måske ikke reagerer på det du siger lige der, så er du der - og det kan redde mange situationer.

Det kan også være en god idé at du begynder at lave små aftaler med hende, som omhandler noget at det, som du ved at hun gerne vil. Du ved sandsynligvis godt, hvad det er hun ofte overhører, når du beder hende om noget - hvis det f.eks. er at skynde sig i tøjet, så kan du nogle gange sige f.eks. "jeg vil gerne have du tager tøj på nu, hvis du skyder dig, kan vi nå at læse en bog" - hvis du ved, at hun f.eks. rigtig gerne vil læse... Det er ikke fordi hun skal belønnes med slik eller lignende, det er mere for at give hende lidt læring om, at hvis I nogle gange har tid til at gøre ting sammen, hvis I hver især gør de ting I nu skal gøre... fordi I jo rent faktisk rigtig gerne vil være sammen med hende.

Det kunne også være en ide, at I sætter jer ned og tale rlidt om, hvordan I som familien kan have det godt sammen. I kan tale om, at I hver især er nødt til at hjælpe til, må have forskellige opgaver osv. og at det er vigtigt, at I hjælper hinanden. Det er også en god idé, at tale lidt om, hvad der gør jer glade hver især, og hvordan I så kan få flere af de situationer, netop ved at hjælpe hinanden...

---

---

Med hensyn til at skabe et godt forhold mellem jeres piger, så er det vigtigt, at I ikke kræver, at de skal være gode venner. De har ikke bedt om hinanden - og søskende vil naturligt vokse op som rivaler. De er bestemt ikke nødvendigvis bedste venner og det behøver de heller ikke være. Det betyder ikke, at de skal slås og være efter hinanden - men de behøver ikke lege sammen. Det er helt okay, at de nogle gange leger bedst hver for sig, ligesom de kan have hver deres legetøj, hver deres interesser. Nogle gange må storesøster derfor godt sige nej til at lege med lillesøster - og så må I rumme de følelser, der kommer, når lillesøster måske føler sig afvist. Lillesøster må på den måde også gerne sige nej til leg - både leg med storesøster men også leg med lillebror...

Og ja, det er helt vildt frustrerende, at de ikke kan finde ud af at være i rum sammen uden at ryge i totterne på hinanden, at de ikke kan finde ud af at hjælpe hinanden og være gode venner - men sådan er det lige nu, og I kan desværre ikke tvinge dem til at ville hinanden. De er forskellige i deres personligheder og også aldersmæssigt og de vil naturligt have indbyrdes kampe og konflikter. I skal naturligvis være opmærksomme på dem, hjælpe dem med at kommunikere, hjælpe dem med at forstå hinanden hver især - og også nyde, at de faktisk nogle gange er gode venner og finder ud af at hygge sig sammen:)

Det er vigtigt, at I støtter dem hver især og hjælper dem hver især med at forstå, hvad der gør lige præcis dem til noget særligt. Jo mere de hver især føler sig elsket, set og lyttet til, jo mere plads vil de naturligt også kunne give den anden:)

Håber du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---