Annonce

Annonce

Svar: Vil ikke sidde ved bordet


21. november 2015

Kategori:
Alder:
19 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Stine

Tak for dit brev :) Jeg vil naturligvis gerne give dig lidt tanker retur:)

Som jeg læser dit brev, så har jeres dreng tidligere fået lov til at "rende rundt med snacks i hånden" og han har også fået lov til at sidde på gulvet og har der fået lidt at spise, når I har spist til aften...? Det vil derfor være helt naturligt, at han nu reagerer, fordi I laver dette om. I kan ikke lave om, uden at der vil komme en eller anden form for protest - og det er okay. Han må gerne blive vred, frustreret, ked af det, når han mærker, at I vil noget andet end han vil, men det er vigtigt at I, i denne situation, holder fast i, at maden skal indtages ved bordet, hvis det er sådan I ønsker reglen skal være hos jer fremover.

Det er vigtigt, at I har faste spisetider. Det har betydning fordi det er med til at skabe lidt sultfornemmelse hos jeres dreng og dermed parathed når det er spisetid. Hvis I spiser på varierede tidspunkter, så vil det være svært at ramme det tidspunkt, hvor han egentlig er parat til at spise og så er det at han måske begynder at gå i køkkenskabet, bede om forskellige snacks lige før spisetid osv.

I skal også være opmærksomme på om jeres spisetider er de rigtige. Du fortæller, at I spiser aftensmad kl 17.15 - det lyder tidligt i mine ører. Måske er jeres dreng ikke sulten nok der - især hvis han har fået et mellemmåltid om eftermiddagen, så måske skulle I prøve at spise omkring kl 17.45-18, for at se om han så har mere appetit og er mere parat - og måske ville jeres eftermiddag/aften så også blive mindre stresset.

Når man er halvandet år gammel, så kan man godt være rigtig træt om aftenen og have svært ved at overskue maden og det at spise. Jeres drengs protester og manglende overskud kan godt handle om hans alder og den store udvikling, som han går igennem lige nu. Derfor kan det nogle gange hjælpe at lade ham sidde lidt på skødet og måske smage lidt fra jeres tallerken. På den måde lærer han stadig, at han skal sidde ved bordet, når han spiser. Når han så har siddet der lidt og måske giver udtryk for gerne at ville have lidt mere mad, så kan I sige "du må gerne få mere, sæt du dig på din stol, så får du lidt mere frikadelle" eller lignende - og på den måde hjælpes han fra jeres skød over på egen stol - og sidder stadig med ved bordet.

Hvis han efter at have spist lidt, gerne vil ned, så må I naturligvis gerne sige til ham, at han lige skal spise sin mad og på den måde holde fast i at det er spisetid. I må gerne hjælpe ham, så han bedre kan overskue maden og får lidt ekstra indenbords. Tale positivt om maden, at det smager godt osv. så fokus er på det at spise. Hvis han derefter så vil ned, så synes jeg, at han skal have lov til at komme ned fra bordet. Hvis han vil have jer med, så forklar ham, at I spiser og ikke kan lege nu. Kommer han tilbage og vil have mere mad, så siger I stille og roligt til ham, at han kravle ...


Annonce

... op på sin stol, så får han det, han beder om.

Det er rigtig godt, hvis han har en høj stol, som han selv kan kravle op og sætte sig på. Det er vigtigt for hans følelse af at kunne selv, ville selv - at være selvstyrende og det er også med til at gøre, at han har lyst til at sidde ved bordet.

Han mærker højst sandsynligt at der er en lillebror på vej. Pladsen på mors skød er mere trang, du bærer ham ikke som før, du kræver lidt mere selvhjulpenhed af ham - han skal gå selv, spise selv osv. og han forstår ikke denne forandring, men han mærker den. Det kan også være en forklaring på, hvorfor han nogle gange bryder sammen og slet ikke kan overskue maden, det at sidde ved bordet, spise selv osv.

Så prøv om I kan få ham til at sidde med ved bordet lidt længere tid end to mundfulde, vær opmærksomme på spisetider og lad ham gerne sidde lidt på skødet. Anerkend hans lyst til at ville selv, ved at lade ham selv kravle op på sin stol. Hjælp ham med at spise - også selvom han godt kan selv, fordi han lige nu godt kan have ekstra brug for at mærke, at I er der for ham. Lad ham gerne smage fra jeres tallerken, hvis maden der er mere interessant.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Hvis han bryder helt sammen og ligger på gulvet og græder, fordi I ikke vil give ham mad med mindre han sidder ved bordet, så prøv en af jer at sætte jer ned til ham, giv ham fysisk kontakt, lad ham mærke, at I er der. Sæt ord på "sååå lille skat, sååå", "sååå, bliver du bare så ked af det, sååå", "det er også bare så dumt, sååå lille ven", så han føler sig forstået og hjælpes lidt til ro.

Når der er lidt ro på ham, så sæt dig tilbage til bordet, så han ser, at du/I går i gang med at spise og prøv så at tale lidt til ham om det at spise "er du ikke sulten?", fordi han så måske kan mærke efter og fornemme, at han har lyst til mad. Tal også gerne til ham om maden, "se skat, der er dejlig frikadelle - se her på din tallerken" eller lignende. Så fokus bliver på den gode mad, det at spise, og det at han faktisk godt kan lide maden og er sulten og ikke på, at han skal sidde på stolen eller spise selv eller lignende. Når han så virker parat, så hjælp ham op og giv ham lidt mad.

Det er som sagt rigtig fint, at I hjælper ham med at spise, hvis han ikke kan overskue måltidet. Og han må faktisk også meget gerne få et godnatmåltid før han skal i seng. Han må gerne få en havregrød eller det kan være nogle rester fra aftensmad f.eks. et stykke rugbrød og en frikadelle. Måske vil han sidde ved bordet og spise lidt selv, før han skal i seng og det er helt okay:) På den måde sikrer I at han ikke går sulten i seng og får lidt ekstra næring - det er dog vigtigt, at godnatmåltidet serveres adskilt fra aftensmaden, f.eks. efter aftenbadet. Det er vigtigt, at han ikke lærer, at han kan afvise aftensmaden og så få grød i stedet...

Jeg håber, du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Mistrives mit barn?

Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....

Læs hele brevet og Helens svar


18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.

Lære at sige undskyld

Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.

Selvstændighedsalder del 2

Kære Helen Tak for dit svar omkring vores datter på 2år og 9mdr. Det har...

Læs hele brevet og Helens svar


11. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.

Afvænning af sut - 2 år, 9 mdr.

Kære Helen Jeg har lige brug for at følge op på mit brev om afvænning af...

Læs hele brevet og Helens svar


24. februar 2026 | Opdragelse | 2 år, 8 mdr.

Afvænning af sut - 2 år, 8 mdr.

Hej Helen Jeg har tidligere skrevet til dig om vores datter på 2 år og 8 mdr...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Feber

Børns temperatur kan stige pludseligt. Dette skyldes, at deres evne til at kunne regulere temperatur ikke er fuldt udviklet. Den normale temperatur ligger mellem 36,5 og 37,5 grader celsius. Det er normalt, at temperaturen er ½ grad højere om aftenen end om morgenen.

Når temperaturen stiger, og der er tale om feber, vil barnet fryse, være koldt og blegt. Når feberen har fundet sit leje, bliver barnet derimod varmt og får blussende røde kinder. Et barn der har feber, skal have...

Læs mere i Babylex

Bøvse

Når babyer spiser, sluger de ofte en masse luft. Derfor har mange brug for at bøvse efter et måltid.

Den nemmeste måde at dit barn kan komme af med luften på er hvis du lægger barnet op mod skulderen og klapper eller stryger forsigtigt på ryggen. Hold barnet så højt, at barnets arme bliver løftet, så har luften lettere ved at komme ud.

Du kan også sidde med barnet foran dig på dit skød eller lægge barnet på din underarm og gå lidt rundt.

Spædbørn...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tack før alla svar jag får från dig, tycker det är helt fantastiskt att du verkar komma ihåg vad man skriver i tidigare frågor =).

Tack før svar
Karolina, mor til tvillinger


Annonce