Svar: Træt, men vil ikke sove
Kære Annelise
Jeg skal lige være helt sikker på at jeg har forstået det rigtigt. Du skriver at din lille dreng vågner 2-7 minutter efter at han er faldet i søvn og at dette sker uanset, hvor I lægger ham til at sove. Du skriver også at når din dreng er træt og egentlig burde sove, så kan der gå tre timer før han overgiver sig til søvnen. Mener du dermed at din dreng vågner 2-7 minutter efter at han er faldet i søvn og så holder sig vågen i tre timer, før han endelig falder i søvn og så sover i 4 timer?
Hvis det er tilfældet, så kan jeg godt forstå at I må være trætte og snart vi ty til hvad som helst! :o) Det kan være et udmærket forsøg med bogen 'No cry sleep...'. Der er blandt andet en beskrivelse af hvordan man aflæser sit barns sovemønster og laver en 'sove-logbog', måske kan det hjælpe jer videre.
Jeg vil fortælle jer lidt om små børns søvn. Det er sådan at nogle børn er nemme at lægge og andre er mere vanskelige at få til at sove og har brug for hjælp til at finde ro. Det lyder som om jeres dreng hører til de sidstnævnte - og han er altså ikke den eneste.
Under søvnen kommer man igennem forskellige faser. I nogle faser sover man roligt og i andre faser drømmer man og sover uroligt. Halvdelen af jeres drengs søvn er den urolige søvn, hvor han sover let og og kan vågne lidt op, smaske, småklynke osv. uden at vågne helt. Når barnet bliver lagt til at sove, så tager det ca 30 minutter før barnet er kommer ned i den lidt dybere søvnfase, hvor det ikke vågner så let. Derfor kan det være en god idé, hvis I sidder med jeres dreng, at I ikke lægger ham fra jer med det samme han sover, men lægger ham, når der er gået en ½ times tid.
Der er også en sammenhæng imellem barnets søvn om dagen og søvnen om natten. Jo bedre barnet sover om dagen, jo bedre forløber natten også. Samtidig er der også en sammehæng imellem barnets indtag af mad og barnets søvn. Derudover så er det meget vigtigt at man har helt faste ritualer, når ...
... barnet skal puttes. Børn elsker gentagelser, fordi det genkendelige giver tryghed og derfor er det vigtigt at I forsøger at putte jeres dreng på samme måde hver gang han skal sove, så han derved kan finde ro og tryghed nok til at kunne give slip og lade sig overgå i søvnen.
At han sutter på sin hånd skyldes at børn har en evne til at berolige sig selv og det at han sutter på hånden (i det hele taget det at sutte) er beroligende for ham. Bruger han sut?
For at hjælpe ham til at finde ro, skal I også skærme ham for indtryk. Det kan I gøre ved at forsøge at lukke lys og for mange lyde ude (slukke for radioen f.eks.), lægge ham med en stofble ved ansigtet eller hænge en stofble op over kalechen på barnevognen.
Nogle børn er rigtig gode til at signalere, når de er trætte, hvor andre ikke sender så tydelige signaler. Derfor kan det nogle gange være nødvendigt at kigge lidt på klokken, således at når jeres dreng har været vågen i 2 timer, så skal han sove. Derk an ofte være en god idé at indføre en fast rutine, hvor man hver dag på samme tid går en tur med barnevognen.
Mit forslag lyder altså på at I skal hjælpe jeres dreng til at falde i søvn og det skal I gøre ved at være opmærksom på børns almindelige søvnmønster, ved at skærme ham, ved at putte ham tæt og trygt, ved at være opmærksom på træthedstegn (og kigge på klokken), ved at skabe et fast ritual, være opmærksom på indtag af mælk osv.
Med hensyn til vælling, så må dette først gives til børn fra 4 mdr. Derimod kan I forsøge med gul allomin, som er med rismel og som derfor kan mætte lidt mere.
Tilsidst vil jeg lige sige at det godt kan være en god idé, hvis du allierede dig med bedstmor eller en god veninde, som kunne køre en tur med jeres dreng i barnevognen, imens du fik hvilet dig, eller som kunne være hos ham hjemme, imens du kom ud og fik lidt vind i håret og lidt fornyet energi. Nogle gange kan det hjælpe at få en udefra til at 'bryde' tingene:o)
Fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Natamning
Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.
De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...
Donorhjælp
Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:
1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.
Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











