Svar: 3 årig dreng med grædeture

---

Kære mor D

Tak for dit brev og alle dine tanker og fine beskrivelse af jeres lille store dreng og hvad I oplever:)

Jeg kan ikke huske, om jeg har givet dig dette eksempel før, men så får du det igen: Man siger normalt, at det at bringe en lille ny baby ind i huset naturligt skaber søskendejalousi - og nogle af de følelser, som jeres ældste dreng har oplever og måske stadig oplever, er sorg, vrede og angst. Det er sorgen over, ikke længere at have mor og far for sig selv. Det er vreden over at være sat i denne situation - og vreden går ofte ud over mor, fordi det er dig, der har været gravid. Hos jer lyder det dog som om, at vreden også er gået ud over far (og nogle gange lillebror) og så er det angsten for, at I vil elske lillebror højere end I elsker storebror.

Man sammenligner det med, at din mand kom hjem med en ny kvinde, sagde at hende elskede han - ja han elskede selvfølgelig stadig dig, men nu skulle hun bo der. Hun skulle sove i soveværelset og du kunne se, at når de to var sammen, så havde det noget helt særligt. Han kyssede hende, kærtegnede hende, kikkede på hende med et ganske særligt blik - og du kunne se og mærke, at de to havde noget sammen, som de gav hinanden, men som de ikke gav dig... Hvilke følelse ville det bringe op i dig? Det er de følelser, som jeres storebror har - og derfor vil han nogle gange blive rigtigt ked af det, og derfor vil han nogle gange blive vred, og derfor vil han nogle gange slå - fordi det er så smertefuldt at se jer elske en anden så højt...

Jeg forstår godt, når du skriver, at du ikke vil finde dig i at han slår sin lillebror - han skal naturligvis ikke slå ham, og det skal han også have at vide. Men det er rigtig vigtigt, at I giver plads til at storebror kan være rigtig træt af lillebror. At storebror ikke synes, det er særlig fantastisk og dejligt at lillebror er der og at det giver et stik i hjertet, hver gang storebror f.eks. kommer hjem fra institution og ser at lillebror stadig er der. Storebror kan naturligt godt have en følelse af at han bliver sent væk, han skal i skole - også selvom han ikke vil og faktisk siger til jer, at han ikke har lyst - så skal han af sted.. men lillebror, han får lov til at være hjemme sammen med jer. Lillebror får lov til det, som storebror gerne vil - og det gør naturligt ondt.

Pas på, at du ikke har for meget fokus på det, som storebror gør forkert - men prøv i stedet, at have fokus på, hvad der ligger bag hans handlinger. Hvis han f.eks. siger "jeg gider ikke lege med lillebror", så i stedet for at svare "pjat, du kan da godt lege med ham", så lyt til hvad der ligger bag og sig i stedet "du kunne rigtig godt tænke dig, at det bare var os to som legede sammen".

Når storebror kommer hjem fra skole, så har han rigtig meget brug for dig. Brug for at mærke, at du stadig er der 100 procent for ham - og at lillebror ikke kommer i første række. Han har rigtig meget brug for, at han ikke nødvendigvis behøver lege med lillebror eller at han ikke skal vise overskud og forståelse for at lillebror er lille - storebror har brug for, at han kan komme hjem og "bare være sig selv" og ...

---

---

... også brug for at mærke, at du prioriterer ham. Den konkurrence der er mellem søskende er særligt hård lige der, fordi storebror jo har været "sendt væk", imens lillebror har været hjemme...

Vær også opmærksom på at selvom storebror er god til at tale og sætte ord på, hvad han tænker og føler, oplever osv. så er han stadig en meget lille dreng. Han handler naturligt meget lystbetonet og impulsivt. Det betyder at han stadig kan have svært ved at træffe valg, så hvis du giver ham valget mellem "vil du have pære eller banan" og han vælger banan - når han så får den og ser at lillebror får pærer, så bryder storebrors verden sammen. Det er ikke fordi han vil være umulig eller vil have sin vilje, det er blot fordi han er en lille dreng med en lille drengs umoden hjerne. Pas derfor på ikke at stille for store krav til ham.

Det gælder også i forhold til selvhjulpenhed, af- og påklædning, selv tage sko på osv. Selvom han godt kan, så vil han måske nogle gange have brug for, at du hjælper ham, at du nurser ham lidt ekstra - så han nogle gange får lov til at føle sig lidt lille:) Da han går i "skole" er hans dag sandsynligvis fyldt med en del krav, han skal også forholde sig til andre regler der end derhjemme, han skal forholde sig til flere forskellige sprog osv. Det er naturligt hårdt for ham.

---

---

Når han græder, fordi du f.eks. siger, at du vil gå og klæde dig på, så er det fordi han føler, at du går fra ham. Han bliver bange for, at du går - og nu er det jo lige så hyggeligt at I er sammen. Han kan ikke overskue, at det at klæde sig på betyder, at du kun er væk i få minutter og hurtigt kommer tilbage igen, han synes bare, at du går. Når du ved, at han har det sådan, så må du faktisk gerne invitere ham med "jeg skal ind og have tøj på, vil du med?". På den måde vil han føle sig set og vil ikke have grund til at græde... og hvis han så græder, så I stedet for at sige "der er ikke grund til at græde", så prøv at møde ham i den følelse han har "bliver du bare så ked af det, troede du jeg gik fra dig?" - "jeg går ikke fra dig, du må gerne gå med".. så han føler sig lyttet til og mødt og så de følelser han har er okay. Det er helt okay, at man nogle gange kan blive både vred og ked af det:)

Til sidst vil jeg også lige nævne, at hans indtag af mad også kan spille ind på hans humør og overskud. Det er meget vigtigt, at han tilbydes mange små måltider hele dagen igennem, og at han tilbydes sund mad. Han skal ikke have for mange usunde snacks med højt sukkerindhold. Giv ham fiberrigt brød fremfor toastbrød og kiks. Giv ham havregryn med mælk fremfor Cheerios, Guldkorn eller lignende. Giv ham frisk frugt og grønt, gerne råkost fremfor figenstænger og tørret frugt. Sørg for at der er kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta osv. til frokost og til aften. Sørg for at han spiser frugt og grøntsager til alle måltider, også mellemmåltider. Server vand fremfor saft.

Jo flere små måltider, jo sundere hans kost er sammensat, jo mere stabilt vil hans blodsukker naturligt være og jo mere stabilt vil hans humør ofte også være:)

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---