Svar: Jeg er ved at gå op i limningen

---

Hej med dig

Tak for dit brev og dine åbne og ærlige tanker :)

Det er rigtig godt, du skriver. Det er også rigtig dejligt, at du har købt min bog om opdragelse og forsøger at følge nogle af de råd, som jeg giver i den. Du har også tidligere skrevet til mig omkring nogle af de udfordringer I har, og måske er det ved at være tid til at I søger lidt familievejledning - altså får en familievejleder eller lignende hjem til jer, som kan hjælpe jer mere direkte... bare en tanke:)

Der er i det brev, som du sender i dag nogle ting, som springer mig i øjnene. Det ene er, at du skriver, at du er "træt af at behandle jeres dreng som et råddent æg". Det kan jeg godt forstå, og jeg tror faktisk, at en del af problemstillingen ligger her. Det lyder lidt for mig som om, at du er gået lidt for meget over i en "eftergivende rolle", hvor du gerne vil behandle jeres dreng som en ven. Altså hvor det vigtigste et eller andet sted bliver, at I skal være gode venner. Så nogle gange gir du dig, lader du ham få sin vilje, trækker dig, eller finder dig måske i nogle ting - fordi du helst ikke vil have at I bliver uvenner.

Og det er faktisk ikke så godt, hvis du er alt for eftergivende, for det gør din dreng usikker på, hvor han egentlig har dig, og det kan gøre ham ekstra grænsesøgende.

Det andet du fortæller er, at når han f.eks. hænger i døren, så siger du, at "det må han ikke, for døren går i stykker". Det lyder som om, at du her ikke er tydelig nok - det vil være bedre, hvis du f.eks. siger "jeg vil ikke have, at du hænger i døren!". Det er vigtigt, at du er tydeligt omkring dine grænser og hvad du vil have og ikke vil have... Jeg ved godt, at det kan være en lille ting, og jeg kan godt læse, at du er meget opmærksom på at udtrykke det du ønsker i stedet for at sige "du skal", og det er rigtig fint - jeg ved godt, at det er lettere sagt end gjort.

Det tredje du fortæller er, at du ikke bryder dig om skæld ud, straf og hårdt tonefald - og det er jeg naturligvis helt enig med dig i. Det er dog meget vigtigt, at din dreng kan høre, når du siger nej, at du rent faktisk mener nej og dit nej eller dit stop må derfor godt være markeret "STOP!". Der skal være sammenhæng mellem dit kropssprog og det du siger.

Jeg får lidt på fornemmelsen, at du nogle gange giver ham lidt for mange forklaringer, og det er vigtigt, at du ved, at i situationen, hvor I er ved at komme i konflikt, vil han højst sandsynligt ikke kunne lytte til det, du forsøger at forklare. Her kan det være nødvendigt at tale så kort og præcist til ham som muligt - og når der så er ro på, så kan I drøfte ...

---

---

... situationen, hvad der er sket og hvordan du godt kunne tænke dig, at det var en anden gang, jeres husregler osv.

Så fortæller du også, at han både om natten og om dagen kan slå og sparke dig - igen en forklaring om, at I hos jer taler pænt, at man ikke må slå osv. Og det er rigtig fint, at du forsøger at forklare ham dette, men ikke i situationen, hvor han slår. Han slår dig bevidst - og i en sådan situation, vil det faktisk være okay at give ham en time-out. Det vil være okay, at du følger ham ind på hans værelse og forklarer ham, at så må han sove der, for han må ikke slå og sparke dig - så kan I ikke sove sammen. Du skal ikke finde dig i, at han slå og sparker dig bevidst, det skal du sige fra overfor.

Du behøver heller ikke finde dig i at blive kaldt en lorteskid. Her må du også gerne sige "jeg vil ikke have, at du kalder mig sådan" - hvis han så bliver ved, så ville jeg fjerne mig fra ham. Du vil ikke høre på, at han taler grimt til dig. Du kan evt. give ham beskeden "jeg vil rigtig gerne være sammen med dig, du kan komme ud til mig, når du kan tale pænt igen". Andre gange kan løsningen være en anden - du kan måske sige "sikke et grimt ord - kan du flere grimme ord?" - og så invitere ham til at sige de grimmeste ord han kan, evt. sætte et æggeur til, og når uret ringer, så er han færdig med at sige grimme ord...

Du skriver, at når du om dagen beder ham gå et andet sted - så kommer han farende efter dig. Det viser, at han faktisk gerne vil dig og måske har brug for din hjælp til at komme ned i gear. Derfor skal man altid overveje, om det er en time-out han har brug for... måske kan du i den situation sætte dig ned på hug, komme i øjenhøjde og så lave en aftale med ham "jeg vil gerne være sammen med dig, men jeg vil have, at du taler ordentligt" - og så skal den aftale overholdes.

---

---

Og atter andre gange, så er det som sagt en god idé, at du fjerner dig fra ham i stedet for at sætte ham væk...

Der er i kommunen hvor du bor, mulighed for åben anonym rådgivning, hvor du kan få flere samtaler. Det koster ikke noget. Du vil her sandsynligvis også kunne få at vide, om der er andre tilbud, som måske kunne være en hjælp for jer.

Jeg tænker også, at du måske skulle tale med institutionen om, hvordan de oplever jeres dreng - og måske de har nogle råd til, hvordan du/I kan tackle nogle af de konflikter, som I dagligt har. De kender jo jer forældre og ser også jeres dreng i samspil med andre børn og har sandsynligvis en ret god fornemmelse af, hvordan han er.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre:)

Stort knus på vejen og rigtig meget held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---