Svar: Putning om aftenen - 2 år, 6 mdr.

---

Kære Hannah

Tak for dit brev :)

Når jeg læser din fine beskrivelse af jeres lille dreng, så tænker jeg, at det hos jer ikke handler om utryghed eller at jeres dreng er bange, men snarere om udvikling og større bevidsthed.

Som du beskriver det, så har han jo tidligere sovet rigtig godt, og han er tryg ved sin seng og sit værelse. I har et fint putteritual med godnathistorie osv. Han forbinder at skulle sove med noget trygt, hyggeligt og rart. Han kan naturligt godt i kraft af sin alder, føle sig utryg - mange børn vil f.eks. blive bange for mørke i 2-3 års alderen, ligesom de kan blive bange for lyden af en flue der summer.. Men I er opmærksomme på dette og han har lys i gangen, døren står åben, han kan kalde på jer osv. Og ud fra dette tænker jeg derfor, at han ikke burde være utryg og at det derfor ikke handler om dette.

Han har dog en alder lige nu, hvor han naturligt er meget bevidst om, at når han er puttet i seng, så sidder mor og far i stuen og hygger. De gange, hvor han er stået ud af sin seng og har søgt jer eller I har hentet ham, fordi han har været ked af det eller har protesteret mod at skulle sove, så er dette blevet bekræftet - I sidder og hygger i stuen, hygger uden ham, måske er der endda en slikskål på bordet... Og han vil naturligvis gerne være en del af alt det hyggelige. Han vil bryder sig ikke om, at skulle være i seng, men vil være sammen med jer - og det lyder som denne protest I mærker nu.

Han kan naturligt ikke sætte ord på dette så præcist, men forsøger i stedet at bede om vand, bede om en ekstra historie osv. for på den måde at holde på jer - ligesom han faktisk siger "jeg vil ligge i mors seng" eller "læg dig sammen med mig". Ret flot at kunne sige sådan, når han ikke er ældre end han er!

Jeg vil anbefale jer, at bruge det, jeg kalder for strygetøj metoden. I stedet for at sidde hos ham og holde i hånden eller læse bog efter bog hele tiden eller at gå fra ham, og han så bliver ked af det og føler sig alene, så vil jeg anbefale jer at være i nærheden og samtidig lave noget praktisk. Det kan være at tage strygebræt, strygejern og vasketøj med på værelset.

I skal stå lige ved døren, enten på værelset eller i gangen lige uden for døren. Det er vigtigt, at han kan ligge i sin seng og se jer, at han ikke behøver rejse sig fra sengen, for at se om I stadig er der. Og det vil være rigtig fint, at I står og småsnakker lidt med ham, imens I laver noget praktisk.

Det at være i gang med noget praktisk, som at stryge eller lægge tøj sammen, signalerer, at der ikke sker noget spændende nu. Mor og far har noget kedeligt at lave, der er ikke ...

---

---

... noget sjov for dig. Der sker ikke noget hyggeligt, der er ikke noget han går glip af - det I laver er så kedeligt, at han ligeså godt kan lægge sig til at sove.

Samtidig skal I så naturligvis verbalt betrygge ham og fortælle, hvad I forventer af ham. Han kan kalde på jer "moaar?!" og du kan svare "ja, jeg er lige her, jeg står og stryger tøj" eller "ja, læg du dig ned skat, nat-nat" eller lignende. Når I står og laver noget praktisk, så sender I også et signal til ham om, at I ikke bare sidder og venter på, at han skal sove.

På samme måde kan I udnytte det at skulle lave noget praktisk med at med at gå frem og tilbage. I kan f.eks. sige "Jeg henter lige lidt mere vasketøj" eller lignende, så I har et formål med at gå, som ikke handler om at han skal sove. Det er altså noget helt andet at sige "jeg henter en bluse" og så komme tilbage med den i favnen end at sige "nu skal du sove, og så gå". Hvis I går med et formål f.eks. at hente en ren bluse eller tøj, som skal lægges på plads, så er der ikke noget pres omkring det at sove. Hvis han føler sig presset til at skulle falde i søvn, vil det forstærke hans følelse af ikke at kunne sove.

---

---

Når I står i nærheden, stryger tøj, lægger tøj sammen osv. og f.eks. siger "læg dig ned skat" - så vil denne lille besked have stor betydning - fordi han selv lægger sig. Hvis I igen og igen går hen til ham, lægger ham ned og putte ham, så vil det virke som en fjeder og han vil hurtigt rejse sig igen - hvis han selv lægger sig, så er der større sandsynlighed for, at han bliver liggende.

Stille og roligt kan I så udvide metoden og gå til og fra med længere intervaller. I kan f.eks. sige "jeg går lige ud og tømmer opvaskemaskine, så kommer jeg igen. Han kan ligge på værelset, lytte og høre tallerkener og glas der skramler og I kommer ind til ham efter lidt tid. Nogle gange vil han så forhåbentlig være faldet i søvn, når I kommer tilbage.

Nogle børn viser behov for en åben seng, når de er 2.5-3 år gamle. Hvis jeres dreng ikke har fået en åben seng endnu, så kan det være en overvejelse værd.. MEN lige nu tænker jeg dog, at det kan være en god idé, at bibeholde tremmesengen, hvis han er glad for at ligge i den. En åben seng kan nogle gange give den tryghed der er nødvendig for, at han bliver i sin seng, simpelthen fordi han ved at han kan komme ud, at han kan søge jer. Men en åben seng giver naturligvis også muligheden for, at han så netop søger jer igen og igen - så hvis han lige nu kan finde ro og blive i egen seng, vil det være rigtig godt...

Håber at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke med ham!:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---