Brev:

Stædighed og udholdenhed

Kære Helen.

Det er 100 år og en lagkage siden, at jeg har skrevet til dig, og det må vel være et godt tegn, når jeg kigger på, hvor meget jeg havde brug for gode råd af dig, da børnene var mindre.

Denne gang handler det om min dreng på 3 år. Han er lillebror og går i børnehaven. Han er en glad dreng, der trives. Han har smidt bleen i sommers og er på vej af med sutterne også. Vi mangler bare lige at julemanden skal komme på besøg.

Alt i alt går det rigtigt godt, men det der udfordrer os, er hans stædighed og vedholdenhed. Han er stædig som bare pokker, giver ikke op og kan sjældent afledes. Det er langsomt kommet snigende her med 3 års alderen og er vel egentligt meget normal, men vi ved altså ikke altid, hvordan vi tackler det bedst. Børnehaven fortæller også, at de tager nogle gevaldige kampe med ham, når han har sat sig noget i hovedet, som de umiddelbart ikke lige kan opfylde. Så nogle gange lader de ham rase af, (og det kan godt tage et stykke tid), inden de kan snakke med ham om det. Enkelte gange har de indrømmet, at de har været (med deres ord) upædagogiske, fordi han ikke vil lytte, og de har været nødt til at sætte en grænse.

Lad mig give nogle eksempler. Han vågner og vil lege med modellervoks. Jeg forklarer ham stille og roligt, at han ikke kan lege med modellervoks, fordi han skal i børnehave, og jeg skal på arbejde. Han græder og skælder ud, og jeg kan ikke aflede ham, men må prøve at få tøj på ham. I børnehaven får han lov til at lege med modellervoks om formiddagen, men vil det igen om eftermiddagen. De siger nej, men han bliver ved. Han afledes af lidt leg i 5 min. hvorefter han så igen spørger om han må lege med modellervoks.

Da jeg kommer, kan jeg høre, at han er i gang med at diskutere med en af de voksne. Hjemme vil han også lege med modellervoks, men endnu en gang må jeg sige nej. Far er ikke hjemme, og tiden er desværre ikke til det den dag. Han råber og skriger. Græder og er vred over, at jeg siger nej. Han forsætter med at snakke om modellervoks til han skal i seng. Næste dag er det første (gudhjælpemig) han siger: ”Mor, i dag skal jeg altså have lov til at lege med modellervoks!” Og så forsætter vi :-)

En anden situation er ofte, at han kun vil have sin mor. Jeg skal løfte ham ud til morgenmaden, jeg skal give ham tøj på, jeg skal bære ham ud til bilen osv. Faktisk har vi ændret meget af vores morgenrytme, fordi det gav så meget uro, at han var så vred over, at far skulle give ham tøj på. Vi plejede egentlig at skiftes til at hjælpe den store og den lille, men det var en kamp for far hver gang. Han skulle tvinge vores dreng i tøj, og de svedte begge, når ”kampen” lige som var over. Til sidst gav vi op, og ændrede det sådan, at jeg nu giver tøj på og min mand ...

... sørger for alt det andet praktiske. Det giver ro til at komme godt ud af døren. De fleste dage uden konflikter, men vores dreng fik også sin vilje, hvis man kan sige det sådan.

Vi prøver virkelig at vælge vores kampe og bruge afledning, så meget som muligt, men det virker altså ikke ret tit. Jeg synes heller ikke, det er i orden, at tingene skal gå efter hans hoved hver gang. Der er også en storesøster at tage hensyn til.

I aften havde vi en lignende situation. Vi havde været i byen og spise, og da vi kommer hjem har jeg lige en masse poser, der skal med ind, så far vil gerne tage M. Det vil M ikke. Han råber på mor og græder. Far gør det hele helt rigtige, synes jeg. Han laver fis og ballade og prøver på at aflede, men M spræller og skælder ud. Til sidst sætter far ham 4 meter foran hoveddøren. Jeg er inde og har smidt overtøj og sko. Udenfor står vores dreng nu og forlanger sin mor. Jeg prøver stille og roligt at sige til ham, at han bare skal komme ind til mig. Jeg har ikke sko på og der er ikke ret langt. Det vil han ikke! Han vil bæres! Som i nu! Han græder og skriger så meget, at han hoster og sprutter. Jeg lokker og siger: ”Skynd dig at komme. Så kan jeg nemlig putte dig” osv… Men ikke tale om. Og så er det altså jeg kommer i tvivl, og jeg bliver også lidt stædig.

Far havde givet ham tilbuddet, og der er 4 meter. På den anden side ved jeg også, at han er træt, og de 4 meter føles måske som en hel kilometer for ham. Og jeg ved, at det er en lille ting at gå ud at hente ham, men jeg tager altså en kamp der. Så jeg bliver lidt sur og siger kom. Mange gange. Jeg går lidt længere ind til min pige og hjælper hende, og han står stadig derude og skælder. Jeg kommer derud igen, og han vil bæres. Til sidst ender jeg med at lade som jeg lukker døren, hvorefter han så endelig kommer, men er jo ulykkelig, fordi han ved jo ikke, at jeg lader som om. Og jeg er flov over, at jeg endte i den afmagts situation.

Min mand synes, at det var forkert af mig, og min store pige spørger, om vi er blevet gode venner igen. Og M er helt opløst. Han får selvfølgelig verdens største knus, og jeg holder ham meget tæt, imens jeg forklarer ham, at han bare skal komme ind til mig, at han ikke behøver at blive så sur, at jeg gerne vil bære ham indenfor, og at han er elsket.

Ja, jeg er nok bare i tvivl om, jeg tager de rigtige kampe, og hvad jeg skal gøre i situationerne. Nogle konflikter er betinget af træthed og sult. Dem prøver jeg at tage højde for. Nogle gange kan jeg først se det bagefter. Andre situationer aner jeg ikke, hvad jeg lige skal gøre. Det er i hvert fald rigtigt træls at skælde ud, for det kommer jeg også til en gang i mellem i afmagt.

Så gode råd hertil søges. På forhånd tak.

Med venlig hilsen
M's mor

Læs Helens svar »

Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud

Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

13. oktober 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.

Voldsom separationsangst

Kære Helen. Vi har storesøster på snart 5 år og tvillinger (pige+dreng) på 3...

Læs hele brevet og Helens svar

22. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Afhængig af sut - 3 år, 7 mdr.

Kære Helen Jeg har spurgt før angående brug af sut, men jeg har brug for...

Læs hele brevet og Helens svar

10. september 2025 | Diverse | 3 år, 6 mdr.

Fridage fra institution

Kære Helen Tak for din inspirerende brevkasse. Det er så dejligt at læse...

Læs hele brevet og Helens svar

9. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Trodsalderen - 3 år, 6 mdr.

Hej Helen. Så er vi godt igang med 3-års alderen her hjemme og vores datter...

Læs hele brevet og Helens svar

5. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Tv om eftermiddagen

Kære Helen Min datter er en smule sensitiv og bliver let overvældet og træt...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: