Brev:
Stædighed og udholdenhed
Kære Helen.
Det er 100 år og en lagkage siden, at jeg har skrevet til dig, og det må vel være et godt tegn, når jeg kigger på, hvor meget jeg havde brug for gode råd af dig, da børnene var mindre.
Denne gang handler det om min dreng på 3 år. Han er lillebror og går i børnehaven. Han er en glad dreng, der trives. Han har smidt bleen i sommers og er på vej af med sutterne også. Vi mangler bare lige at julemanden skal komme på besøg.
Alt i alt går det rigtigt godt, men det der udfordrer os, er hans stædighed og vedholdenhed. Han er stædig som bare pokker, giver ikke op og kan sjældent afledes. Det er langsomt kommet snigende her med 3 års alderen og er vel egentligt meget normal, men vi ved altså ikke altid, hvordan vi tackler det bedst. Børnehaven fortæller også, at de tager nogle gevaldige kampe med ham, når han har sat sig noget i hovedet, som de umiddelbart ikke lige kan opfylde. Så nogle gange lader de ham rase af, (og det kan godt tage et stykke tid), inden de kan snakke med ham om det. Enkelte gange har de indrømmet, at de har været (med deres ord) upædagogiske, fordi han ikke vil lytte, og de har været nødt til at sætte en grænse.
Lad mig give nogle eksempler. Han vågner og vil lege med modellervoks. Jeg forklarer ham stille og roligt, at han ikke kan lege med modellervoks, fordi han skal i børnehave, og jeg skal på arbejde. Han græder og skælder ud, og jeg kan ikke aflede ham, men må prøve at få tøj på ham. I børnehaven får han lov til at lege med modellervoks om formiddagen, men vil det igen om eftermiddagen. De siger nej, men han bliver ved. Han afledes af lidt leg i 5 min. hvorefter han så igen spørger om han må lege med modellervoks.
Da jeg kommer, kan jeg høre, at han er i gang med at diskutere med en af de voksne. Hjemme vil han også lege med modellervoks, men endnu en gang må jeg sige nej. Far er ikke hjemme, og tiden er desværre ikke til det den dag. Han råber og skriger. Græder og er vred over, at jeg siger nej. Han forsætter med at snakke om modellervoks til han skal i seng. Næste dag er det første (gudhjælpemig) han siger: ”Mor, i dag skal jeg altså have lov til at lege med modellervoks!” Og så forsætter vi :-)
En anden situation er ofte, at han kun vil have sin mor. Jeg skal løfte ham ud til morgenmaden, jeg skal give ham tøj på, jeg skal bære ham ud til bilen osv. Faktisk har vi ændret meget af vores morgenrytme, fordi det gav så meget uro, at han var så vred over, at far skulle give ham tøj på. Vi plejede egentlig at skiftes til at hjælpe den store og den lille, men det var en kamp for far hver gang. Han skulle tvinge vores dreng i tøj, og de svedte begge, når ”kampen” lige som var over. Til sidst gav vi op, og ændrede det sådan, at jeg nu giver tøj på og min mand ...
... sørger for alt det andet praktiske. Det giver ro til at komme godt ud af døren. De fleste dage uden konflikter, men vores dreng fik også sin vilje, hvis man kan sige det sådan.
Vi prøver virkelig at vælge vores kampe og bruge afledning, så meget som muligt, men det virker altså ikke ret tit. Jeg synes heller ikke, det er i orden, at tingene skal gå efter hans hoved hver gang. Der er også en storesøster at tage hensyn til.
I aften havde vi en lignende situation. Vi havde været i byen og spise, og da vi kommer hjem har jeg lige en masse poser, der skal med ind, så far vil gerne tage M. Det vil M ikke. Han råber på mor og græder. Far gør det hele helt rigtige, synes jeg. Han laver fis og ballade og prøver på at aflede, men M spræller og skælder ud. Til sidst sætter far ham 4 meter foran hoveddøren. Jeg er inde og har smidt overtøj og sko. Udenfor står vores dreng nu og forlanger sin mor. Jeg prøver stille og roligt at sige til ham, at han bare skal komme ind til mig. Jeg har ikke sko på og der er ikke ret langt. Det vil han ikke! Han vil bæres! Som i nu! Han græder og skriger så meget, at han hoster og sprutter. Jeg lokker og siger: ”Skynd dig at komme. Så kan jeg nemlig putte dig” osv… Men ikke tale om. Og så er det altså jeg kommer i tvivl, og jeg bliver også lidt stædig.
Far havde givet ham tilbuddet, og der er 4 meter. På den anden side ved jeg også, at han er træt, og de 4 meter føles måske som en hel kilometer for ham. Og jeg ved, at det er en lille ting at gå ud at hente ham, men jeg tager altså en kamp der. Så jeg bliver lidt sur og siger kom. Mange gange. Jeg går lidt længere ind til min pige og hjælper hende, og han står stadig derude og skælder. Jeg kommer derud igen, og han vil bæres. Til sidst ender jeg med at lade som jeg lukker døren, hvorefter han så endelig kommer, men er jo ulykkelig, fordi han ved jo ikke, at jeg lader som om. Og jeg er flov over, at jeg endte i den afmagts situation.
Min mand synes, at det var forkert af mig, og min store pige spørger, om vi er blevet gode venner igen. Og M er helt opløst. Han får selvfølgelig verdens største knus, og jeg holder ham meget tæt, imens jeg forklarer ham, at han bare skal komme ind til mig, at han ikke behøver at blive så sur, at jeg gerne vil bære ham indenfor, og at han er elsket.
Ja, jeg er nok bare i tvivl om, jeg tager de rigtige kampe, og hvad jeg skal gøre i situationerne. Nogle konflikter er betinget af træthed og sult. Dem prøver jeg at tage højde for. Nogle gange kan jeg først se det bagefter. Andre situationer aner jeg ikke, hvad jeg lige skal gøre. Det er i hvert fald rigtigt træls at skælde ud, for det kommer jeg også til en gang i mellem i afmagt.
Så gode råd hertil søges. På forhånd tak.
Med venlig hilsen
M's mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. oktober 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.
Kære Helen. Vi har storesøster på snart 5 år og tvillinger (pige+dreng) på 3...
22. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Afhængig af sut - 3 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg har spurgt før angående brug af sut, men jeg har brug for...
10. september 2025 | Diverse | 3 år, 6 mdr.
Kære Helen Tak for din inspirerende brevkasse. Det er så dejligt at læse...
9. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.
Hej Helen. Så er vi godt igang med 3-års alderen her hjemme og vores datter...
5. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.
Kære Helen Min datter er en smule sensitiv og bliver let overvældet og træt...
Viden om børn:
Børn i bilen
Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:
1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.
2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.
3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.
4....
Nysgerrighed børn
At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.
Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S