Brev:
Stædighed og udholdenhed
Kære Helen.
Det er 100 år og en lagkage siden, at jeg har skrevet til dig, og det må vel være et godt tegn, når jeg kigger på, hvor meget jeg havde brug for gode råd af dig, da børnene var mindre.
Denne gang handler det om min dreng på 3 år. Han er lillebror og går i børnehaven. Han er en glad dreng, der trives. Han har smidt bleen i sommers og er på vej af med sutterne også. Vi mangler bare lige at julemanden skal komme på besøg.
Alt i alt går det rigtigt godt, men det der udfordrer os, er hans stædighed og vedholdenhed. Han er stædig som bare pokker, giver ikke op og kan sjældent afledes. Det er langsomt kommet snigende her med 3 års alderen og er vel egentligt meget normal, men vi ved altså ikke altid, hvordan vi tackler det bedst. Børnehaven fortæller også, at de tager nogle gevaldige kampe med ham, når han har sat sig noget i hovedet, som de umiddelbart ikke lige kan opfylde. Så nogle gange lader de ham rase af, (og det kan godt tage et stykke tid), inden de kan snakke med ham om det. Enkelte gange har de indrømmet, at de har været (med deres ord) upædagogiske, fordi han ikke vil lytte, og de har været nødt til at sætte en grænse.
Lad mig give nogle eksempler. Han vågner og vil lege med modellervoks. Jeg forklarer ham stille og roligt, at han ikke kan lege med modellervoks, fordi han skal i børnehave, og jeg skal på arbejde. Han græder og skælder ud, og jeg kan ikke aflede ham, men må prøve at få tøj på ham. I børnehaven får han lov til at lege med modellervoks om formiddagen, men vil det igen om eftermiddagen. De siger nej, men han bliver ved. Han afledes af lidt leg i 5 min. hvorefter han så igen spørger om han må lege med modellervoks.
Da jeg kommer, kan jeg høre, at han er i gang med at diskutere med en af de voksne. Hjemme vil han også lege med modellervoks, men endnu en gang må jeg sige nej. Far er ikke hjemme, og tiden er desværre ikke til det den dag. Han råber og skriger. Græder og er vred over, at jeg siger nej. Han forsætter med at snakke om modellervoks til han skal i seng. Næste dag er det første (gudhjælpemig) han siger: ”Mor, i dag skal jeg altså have lov til at lege med modellervoks!” Og så forsætter vi :-)
En anden situation er ofte, at han kun vil have sin mor. Jeg skal løfte ham ud til morgenmaden, jeg skal give ham tøj på, jeg skal bære ham ud til bilen osv. Faktisk har vi ændret meget af vores morgenrytme, fordi det gav så meget uro, at han var så vred over, at far skulle give ham tøj på. Vi plejede egentlig at skiftes til at hjælpe den store og den lille, men det var en kamp for far hver gang. Han skulle tvinge vores dreng i tøj, og de svedte begge, når ”kampen” lige som var over. Til sidst gav vi op, og ændrede det sådan, at jeg nu giver tøj på og min mand ...
... sørger for alt det andet praktiske. Det giver ro til at komme godt ud af døren. De fleste dage uden konflikter, men vores dreng fik også sin vilje, hvis man kan sige det sådan.
Vi prøver virkelig at vælge vores kampe og bruge afledning, så meget som muligt, men det virker altså ikke ret tit. Jeg synes heller ikke, det er i orden, at tingene skal gå efter hans hoved hver gang. Der er også en storesøster at tage hensyn til.
I aften havde vi en lignende situation. Vi havde været i byen og spise, og da vi kommer hjem har jeg lige en masse poser, der skal med ind, så far vil gerne tage M. Det vil M ikke. Han råber på mor og græder. Far gør det hele helt rigtige, synes jeg. Han laver fis og ballade og prøver på at aflede, men M spræller og skælder ud. Til sidst sætter far ham 4 meter foran hoveddøren. Jeg er inde og har smidt overtøj og sko. Udenfor står vores dreng nu og forlanger sin mor. Jeg prøver stille og roligt at sige til ham, at han bare skal komme ind til mig. Jeg har ikke sko på og der er ikke ret langt. Det vil han ikke! Han vil bæres! Som i nu! Han græder og skriger så meget, at han hoster og sprutter. Jeg lokker og siger: ”Skynd dig at komme. Så kan jeg nemlig putte dig” osv… Men ikke tale om. Og så er det altså jeg kommer i tvivl, og jeg bliver også lidt stædig.
Far havde givet ham tilbuddet, og der er 4 meter. På den anden side ved jeg også, at han er træt, og de 4 meter føles måske som en hel kilometer for ham. Og jeg ved, at det er en lille ting at gå ud at hente ham, men jeg tager altså en kamp der. Så jeg bliver lidt sur og siger kom. Mange gange. Jeg går lidt længere ind til min pige og hjælper hende, og han står stadig derude og skælder. Jeg kommer derud igen, og han vil bæres. Til sidst ender jeg med at lade som jeg lukker døren, hvorefter han så endelig kommer, men er jo ulykkelig, fordi han ved jo ikke, at jeg lader som om. Og jeg er flov over, at jeg endte i den afmagts situation.
Min mand synes, at det var forkert af mig, og min store pige spørger, om vi er blevet gode venner igen. Og M er helt opløst. Han får selvfølgelig verdens største knus, og jeg holder ham meget tæt, imens jeg forklarer ham, at han bare skal komme ind til mig, at han ikke behøver at blive så sur, at jeg gerne vil bære ham indenfor, og at han er elsket.
Ja, jeg er nok bare i tvivl om, jeg tager de rigtige kampe, og hvad jeg skal gøre i situationerne. Nogle konflikter er betinget af træthed og sult. Dem prøver jeg at tage højde for. Nogle gange kan jeg først se det bagefter. Andre situationer aner jeg ikke, hvad jeg lige skal gøre. Det er i hvert fald rigtigt træls at skælde ud, for det kommer jeg også til en gang i mellem i afmagt.
Så gode råd hertil søges. På forhånd tak.
Med venlig hilsen
M's mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....
18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....
9. marts 2026 | Sygdom | 3 år, 6 mdr.
Hej Helen Jeg er mor til en dreng på 3.5 år, som desværre har fået...
27. januar 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Jeg har berørt emnet før, men kommer ikke rigtig videre. Min...
25. januar 2026 | Renlighed | 3 år, 6 mdr.
Hej, Vi har toilettrænet to børn tidligere, men vores dreng har problemer....
Viden om børn:
Sidde
De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.
7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.
8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.
Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...
Spinalbedøvelse
Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.
Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...