Annonce

Annonce

Svar: Mad - 3 år, 6 mdr.


26. oktober 2015

Alder:
3 år, 6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det lyder som om, at jeres dreng generelt er glad for mad og glad for at spise. Han er dog ikke så glad for kartofler, pasta og ris - og jeg tænker, at det er helt okay. Det er vigtigt, at I ikke gør det til en kamp. Hvis I begynder at presse ham til at spise mad, som han lige nu vælger fra, så risikerer I, at det påvirker lysten til anden mad negativt, fordi det at spise pludselig bliver forbundet med noget, som ikke er særlig hyggeligt og rart.

Det bedste i kan gøre, er at lade alle fødevarer indgå som en naturlig del af jeres madlavning, så selvom han ikke bryder sig om pasta, kartofler og ris, så ser han, at I andre spiser det, og at det indgår som noget naturligt. I takt med at han oplever, at I spiser det, og oplever en afslappet stemning omkring det, så vil han sandsynligvis selv få mod til at smage en dag, og det skal han så naturligvis have lov til. Han vil måske også få legekammerater på besøg, være på besøg hos andre osv. og vil her opleve at andre spiser disse fødevarer - og han vil spejle sig i dette og finde ud af, at det kan være okay.

Derudover tænker jeg, at I skal prøve at servere f.eks. kartofler så forskelligt som muligt. Det lyder som om, at han ikke er glad for kartoffelmos eller kogte kartofler, men han vil måske godt kunne lide kartoffelbåde bagt i ovnen, hasselbagte kartofler, en bagt kartoffel med dressing eller måske kartoffelklatkager stegt på panden eller brasede kartofler. Kartoffel kan også indgå i brød, så han alligevel får lidt kartoffel. Det kan også være, at han til jul vil kunne lide brunede kartofler... netop med kartofler er der oceaner af muligheder. ...


Annonce

...

Pasta fås i et utal af former og størrelser og nogle børn vil gerne spise pasta, hvis de synes om formen - prøv at lade ham selv vælge i butikken, om han synes noget af det ser sjovere ud end andet. Pasta kan også bruges i supper og måske vil han kunne lide dette. Nogle børn spiser også gerne lasagne, men ikke spaghetti...

Alternativet til pasta og ris kunne også også være bulgur, kogte hvedekerner, quinoa, perlebyg, spelt, couscous og lignende.

Giv ham gerne en tallerken opdelt i rum, så han får lidt forskellige fødevarer i hvert rum. Mange børn bryder sig ikke om, hvis maden er blandet sammen. Mange børn i jeres drengs alder, bryder sig ikke om gryderetter:) Server maden naturligt, og gerne lidt af det hele - I må også gerne sige, at han skal smage eller lige spise lidt pasta, før han får mere kylling eller lignende - MEN ikke, hvis det bliver til en kamp, så er det bedre at lade ham spise det, som han nu engang spiser.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Lyv ikke for ham - lad være med at sige "det er ikke pasta, det er bulgur", hvis det ikke er det. Det er vigtigt, at han kan regne med jer og stole på det, I siger.

Lad ham gerne deltage i madlavningen, så han også fornemmer, at det betyder noget, for den der laver mad, at maden bliver spist:)

Og lad så alle typer af fødevarer indgå i jeres almindelige madlavning, så han oplever det som noget naturligt at spise. I må naturligvis gerne spørge ham, om han vil have noget af det, men accepter, hvis han ikke lige har lyst til at spise det. Lad ham fornemme, at I synes det smager godt - så får han sandsynligvis også lyst til at smage en dag:)

Håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat god appetit!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Ammestillinger

Prøv dig frem med forskellige ammestillinger. Du kommer til at bruge mange timer på at amme og derfor er det vigtigt, at du gør dig det så behageligt som muligt.

Det er godt, hvis du kan hvile dig samtidig med at du ammer barnet og det er vigtigt, at du slapper af og ikke spænder i kroppen, hvis mælken skal løbe frit.

Sørg for god støtte til ryg og arme, når du sidder op, så du ikke får spændinger i skuldrene. Sid i en god stol, brug evt. puder i forskellige...

Læs mere i Babylex

Madras til barnevogn

En barnevognsmadras kan være lavet af forskellige materialer, f.eks. skumgummi. Det betyder, at madrassen let suger kondensvand, der naturligt vil samle sig i barnevognen, når barnet sveder eller bare trækker vejret. Derfor er det vigtigt, at madrassen løftes op og stilles på højkant dagligt, og når barnevognen ikke bruges, så madrassen er tør, når barnet skal ligge på den.

Om vinteren kan det være nødvendigt at tage madrassen med ind, så barnet ikke lægges på en iskold madras,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!

Mor til Jens på 13 måneder


Annonce