Svar: Mælkemængde
Kære C.
Hvor er det bare dejligt at høre, at jeres lille dreng nyder vuggestuen og glad løber de andre børn i møde :) Det lyder som om, at I har det godt!
Det er altid svært, når man bor i udlandet og der gælder andre anbefalinger for kost og mad til børn, end de anbefalinger vi har i Danmark. Og ja - i nogle lande anbefaler man flaske til børn er 2 år, hvor vi i DK siger, at flasken bør fjernes i 1 års alderen... Der er, som du skriver, hensynet til barnets tænder - i udlandet taler man faktisk om ”baby bottle tooth decay”, som er et problem med huller i tænderne...
Man kan sige, at en dreng på 16 måneder fint kan drikke af en kop og derfor ikke længere behøver sin flaske. Han kan også spise samme mad som den øvrige familie og dermed spise mad fra alle fødevaregrupper og får således fint sit behov for jern, vitaminer og mineraler fint dækket - og igen så ved jeg godt, at man flere steder i udlandet anbefaler tilskudsblanding eller juniormælk til børn er 2-3 år gamle. Hvad I skal gøre må være en individuel vurdering...
I Danmark gælder følgende:
Fra 1 års alderen kan der serveres letmælk og komælksprodukter af letmælkstypen. Det vil sige med 1.5% fedtindhold. Hvis barnet får min 350 ml dagligt (og max 500 ml alt incl.) så er barnets behov for kalk dækket ind.
Jernbehovet dækkes ved at tilbyde barnet kød, indmad, fisk, brød, grovere grødtyper, grøntsager.
Barnet kan få både varm og kold mad og bør få fuldkornsbrød uden hele kerner, kød, fisk, æg, frugt, bær, kartofler, ris, pasta, dampede eller ovnbagte grøntsager osv. Udgangspunktet bør være familiemaden, almindelige børnevenlige retter. ...
... Hvis man tager udgangspunkt i Y-tallerkenen, så bliver barnets behov dækket. Det betyder at, når man servere mad for barnet, så bør 2/5 være grøntsager, 1/5 være fisk, kød/æg, fedtstof og 2/5 være kartofler, ris og pasta.
Når det anbefales at holde mængden af mælk på 350-500 ml i døgnet, så er det fordi for meget mælk vil tage pladsen væk fra den egentlige mad. Behovet for mælk bliver ofte dækket, hvis barnet tilbydes en kop mælk morgen og aften, tilbydes et surmælksprodukt om eftermiddagen og derudover får mælk som en naturligt del af den øvrige kost - i grød, mos, som sovs, ost osv. Det lyder derfor umiddelbart som om, at jeres dreng får sit behov for mælk tilstrækkeligt dækket.
Når jeres læge har anbefalet jer at forsætte med flasken, så er det på grund af jernindholdet, som er tilsat erstatningen - han burde umiddelbart få dette behov fint dækket, hvis han spiser en normal, sund og varieret kost. Men hvis lægen skønner at børn, hvor I bor, normalt har behov for ekstra jern, så kan det naturligvis være relevant at følge lægens anbefaling. Du har tidligere fortalt, at de ikke tilbyder mere end to måltider mad i vuggestuen - og det kan naturligvis forklare behovet for flaske/erstatning. I Danmark anbefaler man jo at børn tilbydes 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider dagligt, og det vil sige, at der i daginstitutionstiden vil ligge betydeligt flere måltider end to...
Hvorvidt jeres dreng kan undvære sin flaske, må derfor afhænge af, hvordan han i øvrigt spiser og drikker, hvordan hans dag og indtag generelt er skruet sammen.
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre:)
Fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Frugtmos og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.
Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.
Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...
Klumpfod (varusfod)
I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.
Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











