Brev:
Dagsrytme for dreng på 16 uger
Kære Helen
På forhånd undskyld for den lange smøre!!
Jeg har haft stor glæde af at læse med i din brevkasse tidligere, men nu kunne jeg godt bruge lidt øjne på min situation for at høre om alt lyder som det skal - man er vel nervøs førstegangsmor :-)
Jeg fødte d. 1. juli en dejlig dreng ved AKS. Han har hele tiden været en relativt nem størrelse - i forhold til hvad jeg sådan hører om de andre babyer i mødregruppen, til svømning mv. Han er stort set altid glad i sine vågne timer og leger og er tilpas:-)
Generelt er jeg ikke så glad for at amme, så derfor har han fra fødslen været suppleret med mme. I starten tabte han sig lidt og jeg skulle supplere efter hvert måltid. Da han begyndte at tage på gik vi over til en flaske til natten. Siden han var 6 uger har han fået 3-4 flasker om dagen og bryst for resten. For tiden får han ca 550 ml MME, og så bryst 3-4 gange præ døgn.
Jeg vil gerne høre dig om den dagsrytme i har lyder OK - især måske mht søvn og lure.
I starten sov han jo mere eller mindre hele tiden, og der skulle ingenting til for at han faldt i søvn, og han kunne sagtens bare lægges når han var faldet i søvn oppe ved mig. Efter han er blevet lidt ældre, skal han hjælpes mere ind i søvnen og vågner lettere ved støj, uro og den slags. Han kan heller ikke længere bare lægges når han er faldet i søvn. Derfor bruger jeg rådene fra din bog om søvn, og lader ham falde i søvn der hvor jeg gerne vil have han skal sove.
Vi står som regel op omkring kl. 8-9. Her har fået bryst ca 1/2 før, og så har vi ligget og tumlet og snakket lidt inden vi står op. Så ligger han på sit legetæppe mens jeg lige får sat kaffe over, fodret kat og lukket høns ud. Herefter får han ren ble og tøj på, og så spiser jeg morgenmad mens han sidder hos mig eller ligger på bordet på sin dyne og leger. Herefter er han som regel sulten igen, og får en flaske. Han falder i søvn i mine arme og sover her en lur på ca. 1/2 time fra omkring 10.30-11.00.
Når han vågner snakker vi lidt og synger måske lidt. Så ligger han og leger lidt selv mens jeg får ryddet lidt til side og måske lige ordner lidt småting. Og så leger vi lidt sammen på gulvet - triller, synger sange og fagtesange, ligger på maven - og går måske lidt rundt i huset og kigger på ting - katten, blomsterne udenfor vinduet osv.
De dage vi går til aktiviteter er det i dette tidsrum - vi går til babysvømning og babysalmesang. Begge dele lader det til at han nyder!
Han bliver ammet ca kl 13, og omkring 14.30 får han flaske og bliver gjort klar til barnevognslur. Han bliver lagt omkring kl. 14.50, og så sover han alt imellem 1,5 time og (på en heldig dag) 2 timer og 45 minutter. Oftest er det lige i underkanten af 2 timer. Så han er oppe igen lidt i 17, hvor vi så hygger lidt, får en flaske og måske synger lidt mere. Han er oftest ...
... med i køkkenet mens jeg laver mad, og sidder i skråstolen eller ligger på legetæppe på gulvet alt efter humør.
Vi spiser mellem 18 og 19, og han er med - sidder ved en af os, ligger på bordet på en dyne eller sidder i spædbarnsindsats til trip trap stol. Han følger meget interesseret med og snakker og laver ballade:o)
Efter maden er der rolig tid. Nogle dage sidder han og putter ved mig mens jeg ser nyheder (med lav lyd) eller vi synger rolige sange, eller han ligger lidt selv på et tæppe på gulvet og gearer ned mens jeg ordner lidt småting i huset. Når han er i bad er det som regel her efter aftensmaden.
Indtil for nylig var han grydeklar mellem 19.30 og 20.30 og meget nem at putte. Nattøj og ren ble, flaske, vuggen i armene og en sang og over i sin seng i babynesten, og så kunne jeg relativt nemt nusse ham i søvn. Han vågnede så gerne igen 0.30, hvor han blev ammet, og igen kl. 5 til amning.
Men nu går han helt i spagat hvis jeg putter ham så tidligt. Og selvom han viser alle de tegn, de normalt betød at han var træt og putteklar (gaber meget, lidt irritabel, gnider sig i øjnene mv.), så tager det enormt lang tid at putte ham. Han falder oftest først i søvn efter kl. 22, og først efter at have kæmpet længe og grædt osv.
Jeg har tænkt at det kan være han ikke er klar til at blive puttet tidligt mere, og godt kan være lidt mere oppe. Så har prøvet at trække den til kl 21, hvor han altså er så træt at han næsten ikke kan hænge sammen mere. Han bliver godt nok træt og falder hen mens han får mælk, men når jeg så lægger ham i sengen er han spilvågen og oplagt til sjov..... Jeg kan nusse og nusse og synge og synge uden resultat. Efter lang tids prøven bliver han sur og græder og til sidst kapitulerer han og falder i søvn. Det er bare ikke hyggeligt, og min tålmodighed rækker ikke til timelange putteseancer. Men ved ikke rigtigt hvad der er det rette at gøre. Har prøvet at tage ham op,fordi jeg har tænkt, at han så nok alligevel ikke var træt nok, men så bliver han lynhurtigt sur og irritabel og småsover hos mig indtil han bliver lagt igen....
De dage hvor han så er faldet i søvn kl 22 har han sovet lidt svingende. men et par gange har han sovet helt til kl 5-6 stykker uden mælkepause. Ved ikke om det er OK?
Så det jeg godt kunne bruge hjælp til er at se på, om der er noget vi kan ændre i vores dagsrytme eller om det ser fornuftigt ud med lure osv. Er i tvivl om det er for lidt når han kun sover 1/2 time formiddag og omkring 2 timer eftermiddag.
Og har du evt et råd til hvad vi kan gøre anderledes så aftenerne ikke skal ende med gråd og en lille dreng der udmattet falder i søvn og en træt og sur mor? Hvis han først skal sove omkring kl 22, ville det virkelig hjælpe hvis lurene om dagen så var lidt mere stabile og lidt længere....
På forhånd mange tak for hjælpen!!
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
2. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig dreng på 4,5 måned. Han er en stor dreng på 9,9...
16. juni 2025 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen, Tak for dine svar på vores seneste beskeder. Vores pige har...
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
4. april 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Tak for dit svar til mit brev “Dårlig dagssøvn 2mdr”. Du har...
1. april 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Kære Helen Jeg har en datter på 11 uger, som har meget svært ved at sove....
Viden om børn:
Brystpumpe
En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.
Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.
Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...
Insemination
Hvis man har problemer med at blive gravide, så kan man blive behandlet med Insemination.
Insemination er den enkleste fertilitetsbehandling og den kan hjælpe, hvis manden har lettere nedsat sædkvalitet.
Behandlingen foregår ved at man fører en portion sæd direkte ind i livmoderen. På den måde springes sædcellerne den første del af vejen til ægget over og chancen for graviditet er dermed større. Derudover bruger man en 'oprenset' portion sæd, det vil sige en mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
TAK for din fantastiske brevkasse! Jeg har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg har hentet uvurderlig hjælp ved at læse dine svar på alle mulige problematikker om tør hud, sutteflaske, søvn, afføring, øjenbetændelse osv. osv.
1000, 1000 tak!
Du gør livet nemmere for nybagte forældre og deres afkom. 😊
De bedste hilsner fra
Lise, mor til dejlige Anna på snart 5 mdr.