Brev:
Urolige nætter - 12 mdr.

Hej Helen,
Først og fremmest skal du have tak for dit seneste råd vedrørende tandbørstning. Vi lyttede til dine tips og tricks, forsøgte os frem, og det virker super godt! Det hjalp at sætte ham i skødet med ryggen til min mave og mit bryst. Samtidig får han lov til at holde om tandbørsten, mens jeg fører den og børster tænderne. Imens synger jeg "Hjulene på bussen", som han elsker. Nogle gange piver han lidt, imens jeg børster, andre gange slet ikke. Sikken udvikling! Tak for hjælpen!
Som du måske husker, har jeg tidligere skrevet til dig vedrørende nattesøvn - eller mangel på samme. Vores dreng har nu rundet 1 år, og han sover stadig ikke igennem om natten og har aldrig gjort det. Efterhånden er det ved at være en anelse frustrerende, da jeg er vendt tilbage til arbejde og har brug for min søvn for at kunne fungere på job.
Vores søn er rigtig nem at putte. Vi har et godnat-ritual, som vi udfører, og så sover han stort set med det samme. Problemet opstår altid ved 23-tiden (nogle gange før), hvor han typisk begynder at vågne og græde ulykkeligt. Når jeg kommer ind på værelset til ham (han sover på sit eget værelse), sidder eller står han enten op i sengen og græder. Her kan jeg nogle gange nøjes med at give ham sin sut, og så falder han til ro, andre gange er jeg nødt til at tage ham op og gå lidt med, nusse ham på ryggen, holde ham i hånden eller lignende. Dette gentager sig gerne 5-6 gange i tidsrummet fra kl. 23 til 07.
Jeg plejer at tage ham ind i vores seng ved 01-tiden, idet jeg er for træt til at rende frem og tilbage mellem vores soveværelse og hans værelse. Alligevel fortsætter natteroderiet, uanset hvilken seng han sover i. Normalt er han kun vågen i 10 min. men den sidste uges tid er han begyndt at ligge og pludre for sig selv, når han er faldet til ro, og det kan han nærmest bruge en hel time på. Her er han ikke ulykkelig men virker dog temmelig vågen.
Uanset hvordan natten forløber, så vågner han næste morgen kl. 07. Efter han er begyndt at være vågen i længere tid af gangen om natten, virker han selvsagt også noget træt og mat i betrækket om morgenen. Han klynger sig til mig og piver, når jeg sætter ham ned. Det er primært mig og ikke min mand, som han søger. Når jeg tager på arbejde, siger min mand, at han er ok og leger videre.
Vores dagsrytme ser nogenlunde således ud:
Kl. 07.00 vågner han (som regel i vores seng), han bliver skiftet, får tøj på og leger så, mens min mand laver havregrød til ham
Kl. 07.30-08.00 får han havregrød med frugtmostopping og vand af kop.
Kl. 9.00 afleveres han i vuggestue
I løbet af formiddagen får de som regel lidt knækbrød, frugt eller andet mundhaps i vuggestuen
Kl. 11.30 spiser han varm frokost bestående af kød, fisk, grøntsager, ris, pasta, etc. - han spiser stort set alt og får vand af ...
... kop
Kl. 12.15 puttes han til middagslur og sover typisk 1,5 time (+/- en 15 min).
Kl. 14.00 får han frisk frugt i hånden og vand af kop i vuggestuen.
Kl. 15.00 hentes han fra vuggestuen, og vi leger derhjemme. Her får han en portion jogurt.
Kl. 17-17.30 begynder vi typisk at lave mad, og her får vores søn normalt forskellige grøntsager at smage på.
Kl. 18.00 spiser vi aftensmad sammen. Han får kød, fisk eller lignende med forskellige grøntsager og mælk af kop
Kl. 18.45 leger vi lidt, han får måske et bad og kommer så i nattøjet.
Kl. 19.15 får han godnatgrød (havregrød med frugtmostopping)
Kl. 19.30-20.00 får han børstet tænder, og herefter får han en flaske. Han spiser ca. 200 ml. modersmælkerstatning (jeg stoppede med at amme, da han var 8 mdr. gammel) og puttes til natten uden problemer. Han bliver typisk døsig og falder hen, mens jeg giver ham flasken, og når jeg lægger ham i seng, vender han sig typisk om på siden og lægger sig til at sove umiddelbart efter.
Kl. 23.00 vågner han og får en flaske med 200 ml. modersmælkserstatning og sover videre.
Mellem kl. 23 og 07 vågner han typisk med jævne mellemrum (5-6 gange) og græder. Omkring kl. 01 tager vi ham typisk i vores seng, hvor han så sover videre. Dog er søvnen urolig uanset om han ligger i sin egen eller i vores seng.
Sådan ser vores dag typisk ud. Vi er klar over, at vi snart er nødt til at udfase flaske nr. 2 kl. 23, men vi har ikke turde prøve endnu, fordi hans søvn netop er så urolig. Dog har vi den sidste uges tid indimellem oplevet, at vi har været nødt til at skifte hans ble midt om natten (cirka kl. 01), fordi han har tisset igennem – det har ellers aldrig været et problem tidligere. Det kunne tyde på, at han får for megen væske sidst på dagen, tænker jeg.
Generelt skal det siges, at vores søn er en glad og smilende dreng, der virker til at trives både derhjemme og i vuggestuen. Han leger fint med de andre børn, spiser godt osv. Han er normalvægtig. Motorisk er han langt fremme - han kravlede, da han var 6 mdr. og gik, da han var 10 mdr. Nætterne har dog altid været frygtelige hjemme hos os, og vi vil rigtig gerne forsøge at ændre på dette.
Måske kan du se, om vi har fået skabt nogle uhensigtsmæssige søvnvaner for ham, Helen? Hvis du har forslag eller idéer modtages de med kyshånd!
Vi har ikke mulighed for at ændre særlig meget på hans søvnrytme i vuggestuen desværre (jeg har prøvet). Rytmen ligger fast for alle børn, og de har ikke et decideret "soverum" til rådighed, så børnene er nødt til at sove samtidig på nogle madrasser inde på stuen. I Tyskland, hvor vi bor, sover børnene desuden ikke udendørs. Vi er derfor nødt til at ”indordne” os forholdene.
Jeg håber, du kan et råd eller to med på vejen, kære Helen. Vi ser frem til at høre fra dig!
Bedste hilsner,
Cecilie
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.
Morgenamning forstyrrer søvnen
Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....
25. august 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Efter 10 måneder med en amning, ingen troede var mulig, så tror...
Viden om børn:
Omega-3 til gravide
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af fosterets og spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse).
Derudover viser undersøgelser at Omega-3 har betydning for om graviditeten opnår normal længde og om barnet har en normal fødselsvægt.
Hvis du spiser 200-300 g. fisk om ugen, så er fedtsyrerne altid tilgængelige for dit...
Slik
Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.
Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.
Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.
Ifølge...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









