Svar: Stadig småtspisende af mme
Kære Annette og lille Ada
Tak for dit brev og alle dine spørgsmål - jeg skal forsøge at komme omkring det hele:)
For at starte med det sidste først - hvor meget mælk/væske hun skal have - så vil mit bud være godt 900 ml i døgnet, hvis hun vejer knap 8 kg. Da hun ofte kun drikker ca. halvdelen, så synes jeg, at du skal tale med jeres læge omkring dette. I kan drøfte, hvad hendes minimumsindtag skal være og hvad du skal gøre, hvis hun ikke indtager dette.
Hun kan godt få jern, vitaminer, mineraler osv. nok, selvom hun ikke drikker hele sit udregnede behov - når anbefalingen er så høj som den er, så handler det også om væskebehov. Det er vigtigt, at hun ikke kommer til at mangle væske. Derfor vil det også være rigtig godt, at du tilbyder hende vand af en kop til skemåltiderne - og så må du som sagt tale med lægen om, hvor stor en del af hendes behov der skal være modermælkseratning og hvor meget der må være vand...
Du fortæller at du ofte giver kartoffelmos om aftenen - mange børn bryder sig faktisk ikke om kartoffel og derfor vil jeg anbefale, at du forsøger med f.eks. en gulerodspure i stedet. Sødmen fra gulerødderne vil hun måske synes om. Når hun har vænnet sig til det, så kan du komme lidt kogt blomkål, broccoli, squash eller kartoffel i for at variere lidt. Du må også gerne prøve med forskellige grøntsagsretter på glas. Det kan også være med til at give lidt variation og mange børn kan faktisk godt lide færdigretterne.
Du kan også bruge lidt grød som basis, hvis hun er glad for grøden og så tilsætte lidt grøntsagsmos - og så stille og roligt lade grøntsagerne fylde mere og mere og trappe grøden ud, så hun spiser ren mos.
Med hensyn til at give mælk af to omgange, så afhænger dette helt af, hvordan du vurderer at din datter trives. Umiddelbart tænker jeg, at det ikke vil være nogen god idé hos jer. Det vil jo gøre, at din datter så får tilbudt flasken mange flere gange i døgnet end hun gør lige ...
... nu - hun kan meget let føle sig presset til at spise og det kan godt gøre, at hun så vil afvise flasken mere og mere - og det skal du jo helst ikke ud i. Derfor synes jeg, at det vil være rigtig godt, hvis du kan forsøge at skabe en rytme, hvor hun tilbydes flaske 6 gange i døgnet og ikke mere, som din dagsplan også skitserer.
Du kan godt lave grød og mos udelukkende på modermælkserstatning, for at sikre hendes indtag af mme lidt ekstra den vej igennem. MEN - du risikerer også at alt så smager af mme, som hun jo ikke er stor fan af og derfor tænker jeg, at det måske er bedre at lave skemaden på vand, bruge forskellige typer fedtstof og så tilsætte lidt mme - så smagen af mme ikke er for gennemtrængende.
Mængden af skemad lyder fin. Hvis hun kan spise 1/2 dl. grød eller mos af gangen, drikke lidt vand af kop og efterfølgende så tage imod sin flaske, så er det rigtig fint. Flasken kan godt ligge 1-1.5 time efter, at hun har spist skemad.
Med hensyn til drømmeflaske ved midnatstid, så afhænger det helt af, hvordan du fornemmer at hun vil kunne spise i søvne. Hun må meget gerne have den rytme, som hun har lige nu - hvor hun får mælk kl 19.30 og sover til kl 02, får flaske og sover videre. Det er helt okay, at hun tager sit længste søvnstræk om aftenen. MEN, hvis du gerne vil have muligheden for at sove lidt længere selv, så kan du godt forsøge, om hun vil tage imod en flaske sen aften, før du selv går i seng. Du kan her prøve at tilbyde hende den imens hun mere eller mindre over. Nogle børn vil spise i søvne og derefter sove videre - og på den måde kan du være heldig at hendes længste søvnstræk så ligger mellem midnat og næste morgen tidlig - men der er dog ingen garanti. Og igen skal du gøre det, som du fornemmer virker. Det er bedre at hun tager sin flaske kl 02 end at hun bliver træt af flasken og begynder at afvise den.
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke med hende:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Jordemoder
En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.
Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...
Tun og børn
Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.
Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.
Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







