Svar: Hvor meget mælk til baby?
Kære Iben
Tak for dit brev :)
Hvis din datter i en alder af 6.5 måned vejer 9.5 kg, så er hendes udregnede væskebehov 1045 ml i døgnet. Hvis din datter kun drikker 500 ml mme i døgnet, så lyder det således til at være lidt i underkanten - også selvom hun drikker vand af kop og det også tæller med i væskeregnskabet.
Det vil være rigtig godt, hvis du kan forsøge at adskille skemad og flaske, så hun som udgangspunkt tilbydes skemad, når hun vågner, sammen med vand af kop - og så tilbydes flasken, før hun skal sove igen. Det må gerne gå 1.5 time imellem, at hun tilbydes skemad og tilbydes flaske, for på den måde at skabe plads i maven til begge dele.
Du skal også være opmærksom på, at du ikke giver hende for store mængder skemad. Hun skal naturligvis have sin grød og mos, men det er bedre, at du giver hende ½-¾ dl. grød og mos og hun så drikker sin flaske, end at du giver hende 1.5 dl. grød og mos og hun så afviser flasken eller ikke drikker nok. Det er derfor vigtigt, at du forsøger at finde balancen mellem at tilbyde hende skemad nok og samtidig også levne plads til mælk/væske. De mængder du nævner, lyder dog umiddelbart rigtig fine og dermed ikke problematiske :) Det lyder ikke som om, at du skal skære ned for mængden i hvert måltid skemad.
Nogle børn kører lidt trætte i smagen af modermælkserstatning, fordi de får det samme hele tiden - flasken smager af det, maden smager af det osv. Derfor kan det nogle gange være et forsøg værd at prøve et andet produkt, for at se om hun så drikker mere, fordi hun bedre kan lide smagen.
Nogen har også glæde af at tilbyde en flaske vælling f.eks. sen aften. Mange børn kan godt lide smagen af vælling:) Normalt ville jeg ikke anbefale vælling til en pige, som drikker lidt under sit behov, fordi vælling også kan mætte lidt ekstra, men hos jer kunne det måske være udmærket med en flaske vælling sen aften. Man kunne jo håbe, at hun drak lidt mere, fordi hun kunne lide smagen og at hun så sov mellem midnat og til kl 05 på denne måde...
Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider, ser således ud
Tidlig morgen 04: Flaske og sover videre
Morgen 06.30: Tilbydes lidt havregrød eller øllebrød, vand af kop.
Tilbydes lille flaske og puttes til første lur ca 7.30 som nu (hvis hun nogle gange springer den over, så er det okay. Når hun bliver 7 måneder, vil det være fint, hvis hun kan undvære flasken her)
Formiddag 9: Frisk blød frugt i hånden, frugtmos, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur 11.30 som nu
Frokost 13: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende at gumle ...
... på selv. Vand af kop.
Eftermiddag 15: Mellemmåltid bestående af lidt frugtmos og frisk blød frugt i hånden, vand af kop.
Powernapper
Aften 17.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca 19.30
Sen aften 23: Flaske og sover uden flaske til tidlig morgen, hvor hun tilbydes flaske igen.
Det er en forudsætning for at kunne undvære flasken kl 03, at hun tilbydes mad og mælk/væske nok hele dagen og aftenen. Som sagt kan flasken sen aften godt være vælling, - blot som et forsøg. Det kan også tænkes, at hun hen af vejen naturligt vil sove lidt længere af sig selv, og hendes behov for flaske derfor naturligt ligge lidt senere. Så hun i stedet for at få flaske kl 03, måske kan få den kl 04 eller måske først kl 05... Hvorom alting er, så er det kun én flaske, hun har behov for, så hvis hun har fået flaske kl 03, så skal hun ikke også have flaske kl 05. Det kommer til at tage appetitten væk fra morgenmaden og hele dagen kommer til at starte lidt forkert for jer...
Derfor har jeg også sat morgengrøden ind tidligt, så hun kan nå at spise morgenmad og så blive puttet til første lur. Lige nu er det fint at forsøge med flasken før denne lur, men på sigt, vil den som sagt sandsynligvis helt forsvinde og i stedet vil hun måske så kunne drikke lidt mere, de gange, hvor hun så får sine flasker. Når hun bliver 7 måneder, vil det være passende med 4 flasker i døgnet, og jeg anbefaler, at de ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. På den måde vil de ofte sikre hende mælk/væske nok og de vil samtidig give plads til mere rigtig mad i maven.
Det er super fint, at du også kommer mme på frugtmos, grød osv. for på den måde at øge hendes indtag lidt ekstra. Det må du gerne gøre - men vær igen opmærksom på at hun måske har brug for en ny smag...
Selvom hun ikke når helt op på sit udregnede behov, så lyder hun ikke til at mangle noget. Hun drikker mme, hun spiser varieret - og derudover skal du naturligvis også se på, hvordan hun vokser og udvikler sig. Hvis hun har gode tunge tissebleer, urinen er klar og hun tager fint på, er en glad pige, med overskud til at krybe, sparke fra med benene, pludre, lege osv. Så er alt som det skal være, også selvom hun så ikke helt "følger bogen" :)
Jern får hun gennem grødprodukter, kød osv. og også via modermælkserstatningen. Hvis hun får mindst 400 ml mme dagligt, så er hendes jernbehov godt dækket:)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og at det også har givet lidt ro med på vejen :)
Fortsat held og lykke og god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
Viden om børn:
Skråstol
Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.
Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...
Æbler og æblemos
Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.
Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









