Annonce

Annonce

Svar: Malke ud og lære at bruge sut


14. september 2015

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Lulu

Tak for dit brev, kæmpe stort tillykke med lillesøster og velkommen tilbage. Det er dejligt at høre fra dig igen og hvor dejligt at høre, at I trives som en lille familie på fire:)

Du kan godt malke ud, så far kan give jeres lille pige din mælk på flaske, når og hvis du vælger at tage til koncert. Hvis hun aldrig har fået flaske før, er det dog ikke sikkert, at hun vil acceptere den, så måske skulle I prøve et par dage inden for at se om hun kan finde ud af teknikken... Det er meget anderledes at sutte på en flaske og at die på et bryst. Det vil dog godt kunne hjælpe hende, hvis det er din mælk, så smagen er det samme. Så skal hun ikke både vænne sig til en ny smag og vænne sig til at spise på en ny måde.

Du kan vælge at malke ud med hånden. Det er det mest skånsomme for dit bryst og teknikken kan bruges uanset om du er hjemme eller til koncerten:)

Det er lettest at håndudmalke, når dit bryst er blødt. Det er derfor en god idé, at du øver dig, før dit bryst er helt overfyldt.

Du skal starte med at vaske dine hænder og vaske den kop eller skål, som du vil malke ud i. Og så er princippet kort fortalt, at du skal arbejde med brystet, så nedløbsrefleksen starter. Massere brystet, presse brystet sammen ved at rulle din hånd over brystet ned mod brystvorten - læg brystet i den ene hånd og brug den modsatte hånd til at stimulere og massere med. Læn dig forover og tag så fat omkring din brystvorte i kanten af det brune område, ca. to-tre cm fra selve brystvorten. Tommelfingeren over brystvorten og pege- og langfinger under brystvorten. Herefter skal du presse brystet ind mod brystkassen. Klem dine fingre sammen omkring mælkegangene – slip – klem igen – slip – klem igen – slip. Gør du det rigtigt, gør det ikke ondt og din mælk vil begynde at flyde efter få minutter... Processen gentages igen og igen, indtil du har nået alle mælkekirtlerne igennem og fået mælk nok ud.

Du kan med fordel se dvd’en "At malke med hånden – at drikke af kop". Måske kan du låne den af sundhedsplejersken, låne den på biblioteket, eller du kan købe den.

En anden mulighed er, at du køber en brystpumpe. Her findes forskellige modeller og noget af de vigtigste er, at du sikrer dig at brystpumpens tragt, altså den plastikdel, der skal sidde omkring din brystvorte, passer i størrelsen til dit bryst. Ellers kan du risikere at få sår og udmalkningen vil ikke fungerer godt.

Du kan købe manuelle pumper, batteridrevne pumper og elektriske pumper - priserne kan variere meget. Da der hos jer er tale om et meget lille behov, og at du måske kun kommer til at malke ud ganske få gange, så vil det være rigtig fint med en manuel pumpe.

Du kan malke ud, når din datter sover. Du kan evt. malke ud fra det ene bryst og "gemme" det andet bryst til hun vågner igen. Nogle gør også det, at de ammer fra det ene bryst og malker fra modsatte bryst samtidig - fordi det hjælper på nedløbsrefleksen. Du skal dog ikke være bange for at løbe tør for mælk. Du danner hurtigt mælk, så der vil altid være noget for hende at komme efter.

Hvis mælken flyder let, så vil du måske ...


Annonce

... uden problemer kunne malke et måltid hurtigt ud. Hvis du synes, at det er svært at få nok mælk ud, eller du bliver urolig for om der så er nok tilbage til din datter vågner igen, så kan du også vælge at malke ud af flere omgange. Når du har malket ud, så skal den udmalkede mælk afkøles og sættes i køleskab. Når du så senere malker lidt ud igen, så kan du afkøle denne mælk og hælde den sammen med den allerede afkølede mælk. På den måde kan du samle en større mængde. Mælken kan holde sig i køleskabet i 3 døgn - og det er her tidspunktet for den først udmalkede mælk, der gælder.

Når du malker ud med brystpumpe er det også meget vigtigt, at du er opmærksom på hygiejnen. Dine hænder skal vaskes, brystet skal vaskes af og så skal du malke ca. 1 tsk mælk ud først, som du kasserer. Dette for at sikre, at der ikke kommer bakterier eller vira ned i den udmalkede mælk, som skal gemmes.

Mælken kan opbevares i fryser, og når det skal tøs op, kan det enten gøres langsomt ved at du tager mælken og sætter den i køleskabet eller sætter den i et koldt vandbad og lader den tø op over et par timer. Du kan også gøre det hurtigt, ved at opvarme den i varmt vand eller i mikroovnen. Mælk der er optøet langsomt kan holdes sig et døgn i køleskab. Mælk der er optøet hurtigt skal spises med det samme og resten skal kasseres.

Hvor meget mælk du skal malke ud, må du forsøge at beregne ud fra jeres datters vægt og hvor mange måltider hun ofte spiser i løbet af en dag - og hvor længe du skal være væk... I kan naturligvis også købe et par brikker modermælkserstatning (færdigblandet) så far har det i reserve, hvis det bliver nødvendigt:)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Du skal være opmærksom på, at du nok bliver nødt til at gå ud og malke ud undervejs i koncerten, så du ikke får en brystbetændelse og så du stadig viser din krop, at der skal produceres mælk... Og ja - det er rigtig godt, at du ikke drikker alkohol. Og så må du naturligvis lægge din datter til brystet med det samme du kommer hjem, så hun kan hjælpe dig med at blive tømt igen og amningen vil så naturligt køre videre :) Når hun er så glad for brystet, som hun lyder til at være, så vil det være usædvanligt hvis en enkelt aften med flaske skulle ødelægge dette...men garantier kan jeg naturligvis ikke give dig....:)

Med hensyn til sut, så er I nødt til at prøve jer lidt frem, for at se om hun bedre kan lide noget end noget andet. Nogle børn er gladest for silikonesutter, andre kan bedre lide naturgummi. Børn der er rigtig glade for brystet, kan være lidt svære at vænne til sut - man kalder det jo også for en narresut og barnet fortrækker blot den ægte vare..:) Men I kan ikke gøre andet end at forsøge.

Prøv at erstatte dit bryst med sutten, når hun har spist hos dig, så hun får den fast, som en fast del af sit putteritual. Træk evt. en stofble igennem sutten, så ligger den tættere ved ansigtet, og det kan hjælpe hende til at holde den i munden. Du må også gerne støtte sutten ved hendes mund, kærtegne og berolige og se om hun på den måde kan lære at acceptere den.

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

10. oktober 2026 | Amning | 1 mdr.

Flaske med modermælk

Hej Helen Vi ønsker at vores søn på 6 uger, som jeg ammer, på sigt skal...

Læs hele brevet og Helens svar


1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.

Ammenedtrapning - 4

Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2026 | Amning | 1 mdr.

Amning og lur

Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2026 | Amning | 11 mdr.

Ammenedtrapning 3

Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


18. september 2026 | Amning | 10 mdr.

Næste skridt ammenedtrapning

Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Graviditet uden for livmoderen

Graviditet uden for livmoderen er en meget alvorlig graviditetskomplikation, der optræder i ca 2 procent af alle graviditeter.

Det er forbundet med stor risiko for moderens liv og det er ikke muligt at gennemføre en sådan graviditet. Ofte er der faktisk heller ikke tale om et rigtigt foster, og dermed ikke om en rigtig graviditet.

Spiral udgør en risiko for at man bliver gravid uden for livmoderen. Derudover kan det spille ind, hvis man tidligere har haft...

Læs mere i Babylex

Vedligeholdelse af barnevogn

Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.

For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Endnu engang ros til dig. Det varmer virkelig mit hjerte at læse dine svar til andre. Din grundighed tåler ingen sammenligning og findes ikke hos mange andre! Mange forældre og børn kan prise sig lykkelig for at have dig!

Glæder mig til at læse din bog.

Mange varme hilsner fra
Sophus og mor


Annonce